SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 5/11-20 om foranstaltninger og overvejelser som Statsrevisorernes Beretning 14/2019 om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene giver anledning, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: SOA

Sagsbeh.: SUMMHA

Koordineret med: SOA/DAICY

Sagsnr.: 2007782

Dok. nr.: 1422958

Dato: 13-10-2020

TALEPAPIR

[Sundheds- og Ældreudvalget den 5. november 2020]

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål P (tidligere CG)

Vil ministeren redegøre for de foranstaltninger og

overvejelser, som Statsrevisorernes Beretning 14/2019 om

regionernes grundlag for den økonomiske styring af

sygehusene giver anledning til?

Der henvises til SUU alm. del

–

bilag 375 og 558

[Indledning]

Tak for spørgsmålet og indkaldelsen.

Statsrevisorerne har den 15. maj 2020 afgivet Beretning nr.

14/2019 om regionernes grundlag for den økonomiske

styring af sygehusene. På den baggrund har jeg d. 17.

september 2020 afgivet en redegørelse til statsrevisorerne for

de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver

anledning til. Jeg uddyber gerne denne redegørelse over for

udvalget.

Som jeg har anført i min redegørelse, vil jeg gerne kvittere

for, at der med beretningen sættes fokus på den økonomiske

styring af sygehusene. Det er et vigtigt emne, som

regeringen løbende har og fortsat vil have fokus på. Det er

vigtig, at vi i samarbejde med regionerne løbende har fokus

på, hvordan vi sikrer mest mulig sundhed for pengene.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 5/11-20 om foranstaltninger og overvejelser som Statsrevisorernes Beretning 14/2019 om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene giver anledning, til sundheds- og ældreministeren

[Rigsrevisionens

undersøgelse og statsrevisorerne beretning]

Formålet med rigsrevisionens undersøgelse var at vurdere,

om regionernes grundlag for den økonomiske styring af

sygehusene i tilstrækkelig grad er baseret på viden om

sammenhængen mellem resurser og aktiviteter.

Rigsrevisionen havde særligt fokus på at besvare følgende

spørgsmål:



Udnytter regionerne i tilstrækkelig grad potentialet i de

nationale data om sammenhængen mellem

sygehusenes resurser og aktiviteter i deres styring af

sygehusene?



Anvender regionerne i tilstrækkelig grad egne data om

sammenhængen mellem resurser og aktiviteter i deres

styring af sygehusene?

Rigsrevisionens kom frem til, at regionerne ikke i

tilstrækkelig grad udnytter potentialet i de nationale data og

ikke i tilstrækkelig grad anvender egne data om

sammenhængen mellem resurser og aktiviteter i deres

styring af sygehusene.

Og jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne på den baggrund

finder, at det vanskeliggør regionernes beslutninger om

budgetter, omprioriteringer, besparelser mv.

Jeg deler fuldt ud Statsrevisorernes synspunkt om, at

beslutninger om budgetter, omprioriteringer, besparelser mv.

bør foretages på et oplyst grundlag.

Side 2

Det er også baggrunden for det partnerskab om

økonomistyring på det regionale område, som er indgået

med regionerne. Formålet er her, at opstille og forpligte

parterne på af forfølge konkrete mål for udviklingen af

økonomistyring i regionerne, bl.a. ved at identificere de gode

eksempler.

Samtidig har ministeriet også fokus på, at når vi snakker

styring og prioritering på sygehusene, må det tænkes bredere

end alene at se på produktivitet på det enkelte sygehus eller i

den enkelte region. Der skal også være fokus på kvalitet,

sammenhæng i patientforløb og at behandling, hvor det er

hensigtsmæssigt, foregår i det nære sundhedsvæsen.

[Regionernes bidrag til redegørelsen]

Det er regionernes ansvar at varetage styringen af

sygehusene. Til brug for min redegørelse til statsrevisorerne

bidrog regionsrådene derfor med bemærkninger til

beretningen.

Jeg har noteret mig, at regionerne i deres bemærkninger

anerkender behovet for større viden om sammenhængen

mellem aktiviteter og resurser. Regionerne anfører samtidig,

at de er enige i synspunktet om, at beslutninger om

budgetter, omprioriteringer, besparelser mv. bør foretages på

et oplyst grundlag.

Jeg har ligeledes noteret mig, at det er regionernes opfattelse,

at der i meget høj grad både anvendes mange og valide

opgørelser af aktiviteter, der foregår på sygehusene, og hvor

resurserne bruges, når der træffes beslutninger om budgetter

Side 3

mv. Regionerne nævner i den forbindelse bl.a., at mulige

effektiviseringer bedst lader sig identificere ved at se direkte

på de enkelte omkostningsdrivere, eksempelvis udgifterne til

laboratorieydelser, udgifter til vagtlag på afdelingerne og

lign. frem for mere indirekte fastlagte enhedsomkostninger

osv.

Jeg har også noteret mig, at Region Hovedstaden

tilkendegiver positivt tilsagn om at bidrage til udviklingen af

omkostningsdatabasen. Samt at de i regi af Danske Regioner

fortsat vil arbejde for, at omkostningsdatabasen i regi af

Sundhedsdatastyrelsen kan udvikles og forbedres, så den på

sigt kan bidrage til at nationale data om sammenhængen

mellem sygehusenes resurser og aktiviteter kan indgå i en

mere effektiv regional økonomistyring af sundhedsvæsenet.

[Regionernes forståelse af styringsudfordringen.]

Jeg har endvidere noteret mig, at regionernes udtalelser

afspejler et generelt synspunkt om, at god økonomistyring af

hospitalerne ikke alene bør fokusere på aktivitet og resurser,

som regionerne finder, det er tilfældet i undersøgelsen.

Regionerne finder, at rigsrevisionen for snævert afgrænser

styringsegnede data til at handle om sammenhængen mellem

sygehusenes resurser og aktiviteter, og at regionerne anfører,

at der synes at være anlagt det synspunkt i rigsrevisionens

beretning, at kun data, der beskriver begge forhold samlet,

eksempelvis i en brøk som enhedsomkostninger, er

styringsrelevante og skaber gennemsigtighed.

Regionerne anfører hertil bl.a., at de finder dette udtryk for

en forsimplet styringsforståelse.

Side 4

Regionerne anfører endvidere, at tilgangen ved udelukkende

at se på produktivitet på sygehuse og aktivitet på sygehusene

uden konkret at forholde sig til værdien, der skabes for

patienten, fokus på det sammenhængende patientforløb og

effekten af hele sundhedsvæsenets samlede indsats og

resultater både i forhold til værdi for patienten og de

medgående udgifter, kan indebære en uhensigtsmæssig

økonomistyring.

Regionerne anfører endeligt, at det har været en bevidst

ændring i styringsdagsorden at komme væk fra et snævert

fokus på produktivitet og aktivitet isoleret på sygehusene og

i højere grad at styrke sammenhængen, herunder at sikre

udflytning af aktivitet fra hospitalerne til behandling i det

nære sundhedsvæsen.

[Potentialet i omkostningsdatabasen]

Som omtalt ovenfor henviser rigsrevisionen i beretningen

den nationale omkostningsdatabase, som en database som i

højere grad kunne anvendes i regionernes økonomistyring.

Det kunne fx være ved bruge databasen til at sammenligne

udgifter til behandlinger mellem sygehuse i regionen men

også i andre regioner fx når, der skal foretage beslutninger

om budgetter, omprioriteringer, besparelser mv.

Omkostningsdatabasen er en database, som vedligeholdes af

Sundhedsdatastyrelsen, og som således hører under mit

ministerium. Den har til formål at danne grundlag for den

nationale DRG-takst-fastsættelse.

Side 5

Databasen indsamler oplysninger fra mange forskellige

sygehuse om ressourcerne, der er forbundet med gennemføre

en given type behandling eller undersøgelse.

På baggrund af indsamlede oplysninger beregnes et

gennemsnit, som benyttes til at fastlægge et

landsgennemsnitlig samlet ressourcetræk for denne

behandling eller undersøgelse - en DRG-takst. Det er først

og fremmest til dette formål, at databasen er udviklet.

Databasen indeholder derfor ikke detaljerede nok

oplysninger om omkostningselementer for de enkelte

behandlinger lokalt til, at regionerne bruge den som en

primær kilde til fx at benchmarke egne sygehuse.

Oplysninger fra databasen kan derfor i budlægningen på

ingen måde træde i stedet for det lokale kendskab til

organisatoriske forskelle, som måtte have betydning for

omkostningerne forbundet med en undersøgelse eller

behandling.

Mit ministerium har haft et samarbejde med regionerne siden

2016 om at videreudvikle omkostningsdatabasen og har et

fortsat ønske om, at arbejde videre med at udvikle den med

henblik på, at den i endnu højere grad kan understøtte

regionernes lokale styring. Ministeriet vil således søge at

indgå aftaler med regionerne om et fælles arbejde for

udvikling og forbedring af databasen.

Side 6

Målet kan være, at omkostningsdatabasen kan udvikles til i

højere grad at skabe grundlag for undring og opmærksomhed

i indledende budgetanalyser

–

fx hvis regionerne ønsker at

foretage tværgående budgetanalyser på tværs af afdelinger,

sygehuse, og det øvrige sundhedsvæsen for at finde veje til

at få mere sundhed for pengene.

[Et mere bredt økonomistyringsfokus forudsætter også mere

indsigt i omkostninger]

Jeg deler som jeg nævnte tidligere regionernes opfattelse af,

at styring i sundhedsvæsenet også skal tænkes bredere end

alene at se på produktivitet på det enkelte sygehus eller i den

enkelte region. Der skal også være fokus på kvalitet,

sammenhæng i patientforløb, og at behandling, hvor det er

hensigtsmæssigt, skal foregår i det nære sundhedsvæsen.

Derfor har regeringen støttet den tidligere regerings

omlægning af styringen af regionerne. En omlægning af

styringen med afskaffelses af produktivitetskravet på to

procent og den statslige aktivitetspulje. En ny styring væk fra

et ensidigt fokus på meraktivitet og produktivitet på

sygehusene.

Denne nye styring med bl.a. nærhedsfinansiering med fokus

på omstilling af sygehusvæsen til også at understøtte det

nære sundhedsvæsen er derfor blevet videreført i de seneste

to aftaler om den regionale økonomi.

Det forudsætter gode data at styre efter. Og data som både

kan vise noget om, hvad pengene og kapaciteten i

sundhedsvæsenet bliver brugt til

–

og hvad man får ud af det.

Side 7

Derfor arbejder ministeriet også for at understøtte endnu

bedre nationale data om kvalitet og kapacitetsudnyttelse

bredt i sundhedsvæsenet

–

både i regionerne og det nære

sundhedsvæsen

Mit ministerium vil derfor fortsat bidrage til arbejdet i

partnerskabet om god økonomistyring i regionerne om at

udvikle styringen og forfølge de forpligtende mål.

Mit ministerium vil samtidig også fortsat bl.a. i regi af den

nationale bestyrelse for sundheds- og ældredata arbejde for,

at der produceres og udvikles relevant databaseret viden, der

understøtter hensynet om en stadig udvikling af kvaliteten og

en effektiv resurseudnyttelse i sundhedsvæsenet via

uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde mv.

Tak for ordet.

Side 8