SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 5/11-20 om behovet for en sundhedsreform som følge af overbelægning på hospitalerne samt kapacitetsproblemer på supersygehusene, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Su dheds‐ og Ældre i isteriet

E hed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSHM

Koordi eret ed: SØA, NÆRSOM, DAICY

Sags r.:

Dok. r.:

Dato: ‐ ‐

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Sundheds- og Ældreudvalget den 5. november 2020]

Samrådsspørgsmål N

Hvad kan ministeren oplyse om behovet for en

sundhedsreform, herunder investeringer i det nære

sundhedsvæsen, som følge af overbelægning på hospitalerne

samt kapacitetsproblemer på supersygehusene?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V), Ellen Trane Nørby (V),

Sophie Løhde (V), Jane Heitmann (V) og Hans Andersen (V

)

[Demografisk udvikling]

Der er flere udviklingstegn, som viser, at der er behov for en

sundhedsreform.

Den gode nyhed er, at vi lever længere, og at vi de

kommende år bliver flere ældre i Danmark.

Middellevetiden i Danmark stiger, og antallet af ældre over

75 år forventes at stige med ca. 190.000 fra 2020 til 2030.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 5/11-20 om behovet for en sundhedsreform som følge af overbelægning på hospitalerne samt kapacitetsproblemer på supersygehusene, til sundheds- og ældreministeren

Det er grundlæggende en rigtig god udvikling. Det betyder,

at mange ældre har flere leveår til glæde for dem selv,

familie og venner, og at mange børn kan have flere år med

deres bedsteforældre og oldeforældre.

Det er ældre medborgere, der har bidraget til samfundet

gennem et langt liv, og som skal have tryghed for, at

sundhedsvæsenet er der for dem, når de når en alder, hvor et

godt helbred ikke kommer af sig selv længere.

Det hører med til historien, at ældre borgere oftere har brug

for ydelser fra sundhedsvæsenet. Og de har oftere end yngre

borgere kroniske sygdomme og multisygdom.

Vi kan se på udviklingen, at vi får mange flere patienter med

kroniske sygdomme og flere multisyge de kommende år.

Fremskrivningerne indikerer, at antallet af borgere med

kroniske sygdomme som fx type-2 diabetes vil stige. En del

af dette skyldes, at befolkningen bliver ældre, men det

skyldes også andre ting fx livstilsfaktorer.

Side 2

Samtidig vil vi fremover – ligesom i dag – have store

forventninger og ønsker til den bedste og nyeste behandling

af os selv og vore ældre.

Samlet set vil det medføre et pres på vores sundhedsvæsen.

Og sundhedsvæsenet er allerede presset i dag. Mange steder

løber personalet stærkt – også for stærkt. Og flere steder, det

gælder både i regioner og kommuner – er der udfordringer

med at rekruttere det personale, som der er behov for.

[Manglende sammenhæng]

Der er også store udfordringer med manglende sammenhæng

i vores sundhedsvæsen. Det er noget, vi har set de sidste

mange år, og som der er forsøgt at finde løsninger undervejs.

Men desværre oplever mange patienter fortsat fragmenterede

forløb på tværs af regioner, kommuner og almen praksis,

hvor der ikke er fokus på det samlede sygdomsbillede – på

hele menneskets situation.

Side 3

Vi ser derfor også eksempler på, at patienter føler sig tabt

mellem to – eller tre – stole i sundhedsvæsenet. Leddene i

det samlede forløb for patienten hænger slet ikke godt nok

sammen i Danmark i dag.

Det er tit sårbare ældre og dem med størst behov for hjælp

og pleje, der lider mest under konsekvenserne af et presset

sundhedsvæsen, og som falder igennem nettet mellem almen

praksis, sygehuse og kommuner.

Det kan være en ældre patient, som kunne havet undgået

indlæggelse, hvis lægen og hjemmesygeplejen i fællesskab

havde arbejdet bedre sammen. Hvis forebyggelsen havde

været bedre.

Eller en kronisk lungepatient, der udskrives hurtigt efter endt

behandling på sygehuset, men ikke får den nødvendige

opfølgning hjemme og derfor må genindlægges kort tid efter.

Side 4

Samarbejdet mellem sygehus, almen praksis og kommune er

i dag ofte for siloopdelt. Der mangler koordination med

almen praksis om kontrol og opfølgning. Og samarbejdet

med kommunen efter indlæggelse er ikke systematisk og

godt nok.

Vi hører det igen og igen, når vi taler med borgere, patienter

og aktørerne på området. Samstemmende bliver der peget på

sektorovergangene som en kæmpestor udfordring.

Der efterspørges i højere grad af forpligtigelse omkring

samarbejdet og bedre kommunikation med borgerne og

mellem sygehusafdelinger, almen praksis og kommuner.

[Mangel på nærhed i behandlingen]

Et andet vigtigt opmærksomhedspunkt er manglende nærhed

i behandlingen.

Side 5

Over de sidste 20 år er der sket en samling og specialisering

på sygehusene, som har sikret stærkere faglige miljøer og

større kvalitet i behandlingen, fx i form af bedre kræft- og

hjertebehandling. En ny sygehusstruktur og

Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning har sikret stærkere

faglige miljøer og større kvalitet i behandlingen, hvor man er

gået fra 35 sygehuse til 21 akutsygehuse. Samtidig er antallet

af indlæggelsesdage faldet og langt flere patienter behandles

ambulant.

Men det nære sundhedsvæsen i form af almen praksis,

praktiserende speciallæger og de kommunale sundhedstilbud

har ikke gennemgået en lignende udvikling.

Der er i dag stor forskel i kvaliteten i forebyggelse,

behandling og rehabilitering i de enkelte kommuner.

Side 6

Det betyder reelt, at der kan være forskelle i behandlingen,

afhængig af hvor man bor i landet. Der er stor forskel på,

hvilke tilbud man får, f.eks. om man kan få IV-behandling i

eget hjem. Vi ser også store forskelle i antal genindlæggelser

på tværs af kommuner.

Når man ser på Danmark, så er der forskel i vilkår – og de

forskelle er for store. Og det er min overbevisning, at der

skal være gode muligheder for, at have sundhedsvæsenet tæt

på, uanset om man vælger at bo på landet, i en mindre by

eller en storby.

I dag bliver mange, særligt ældre patienter, indlagt for

mindre og relativt ukomplicerede sygdomme. Patienter, som

ville have gavn af behandling tættere på, hvor de bor, og

dermed undgå den utryghed, det kan medføre at komme på

sygehuset langt fra familien, hvis det er noget kommunen

kan tage sig af i den kommunale hjemmesygepleje, f.eks. i

en kommunal akutfunktion.

Side 7

Almen praksis spiller en central rolle for en videre udvikling

af det nære sundhedsvæsen, hvor de bl.a. varetager

behandling af langt flere borgere med kroniske sygdomme.

En udfordring i den forbindelse er, at mange praksis er

lukket for tilgang af nye patienter, samtidig med at op mod

en tredjedel af de praktiserende læger er på vej på pension

inden for de næste 10 år.

Det betyder, at mange danskere har svært ved at finde en

læge, der modtager nye patienter, hvis de flytter, eller hvis

de af andre årsager ønsker at skifte læge.

Hvis vi skal styrke det nære sundhedsvæsen, og det skal vi,

så flere af de patienter, der i dag behandles på sygehusene,

fremover skal kunne behandles hos egen læge, på et

nærhospital, i et kommunalt tilbud eller endda i eget hjem, så

stiller det krav til, at kvaliteten i kommunerne bliver styrket,

og at den bliver mere ensartet.

Det stiller også krav til sundhedsvæsenet om at bruge den

nyeste teknologi og de nye telemedicinske løsninger, der

Side 8

hvor det er til gavn for borgerne og kan give behandling af

høj kvalitet i eller tæt på borgerens hjem.

Og det stiller også krav til sygehusene og til almen praksis,

fordi kommunerne er afhængige af, at de kan få lægefaglig

rådgivning.

[Afslutning]

Som jeg startede med at sige, er det her noget, som udfordrer

vores sundhedsvæsenet, og som viser, at der er behov for en

sundhedsreform. Nærhed, sammenhæng og kvalitet skal vi

have langt mere af, og det vil regeringen invitere til

forhandlinger om til næste år.

Og så når spørgeren siger, at der ikke er sket noget, så er det

ikke korrekt. Hvis man går ind og ser på de kommuneaftaler

og finanslov, som er lavet af den her regering, så er der sat

ind, der er investeret.

Side 9

Vi lægger en hånd under velfærden, dvs. vi har prioriteret

midler og også prioriteret konkrete ansættelser, efter at vi har

haft perioder, hvor der er blevet færre og færre sygeplejesker

til flere patienter og opgaver. Nu kommer der flere

sygeplejesker. Og sådan har vi prioriteret dele af vores

sundhedsvæsen.

Så der er sket noget og vores analyse er, at det er en

afgørende forudsætning, at man ikke laver en

reform/sundhedsaftale og så samtidig bliver ved med at

skære nedenunder med de store opgaver som kommer

fremover. Så pengene skal følge med, det gør de også. Det er

også det, der er sket under den her regering og næste skridt

er så at lave en sundhedsreform, og det er, som vi også har

meddelt folketinget, vores plan at det skal ske til næste år.

Tak for ordet.

Side 10