Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
(2. omtryk - 24-11-2020 - Bilag tilføjet) SUU Alm.del - Bilag 106
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.:
Koordineret med:
Sagsnr.: 2016398
Dok. nr.: 1469163
Dato: 18-11-2020
Redegørelse for regeringens beslutningsgrundlag, der relaterer til
de sundhedsfaglige analyse- og forskningsmæssige resultater og
anbefalinger ift. mink
1. Indledning
Som en del af den politiske aftale om aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink af
d. 16. november 2020 mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, er det aftalt, at regeringen vil
fremlægge en redegørelse om regeringens beslutningsgrundlag, der relaterer til de
forskningsmæssige resultater og anbefalinger ift. mink.
Regeringens tilgang til håndteringen af mink har dækket flere faser, herunder en
inddæmning henover sommeren frem til oktober, hvorefter beslutningen om aflivning af
alle smittede mink inkl. en 7,8 km-zone blev taget og afslutningsvis beslutningen om at
aflive alle mink.
Sundheds- og Ældreministeriet har som opfølgning på den politiske aftale som nævnt
ovenfor, udarbejdet en redegørelse med bidrag fra hhv. Statens Serum Institut,
Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, der er blevet bedt om at fremsende
alle analyse- og forskningsmæssige resultater, som sundhedsmyndighederne har bidraget
med fx relevante rapporter, risikovurderinger, analyser mv. som relaterer sig til risiko for
folkesundheden ved minkhold i Danmark, og som resulterede i risikovurderingen af 3.
november 2020. Dvs. redegørelsen fokuserer på det sundhedsfaglige grundlag og den
humane risiko. Redegørelsen dækker over relevant materiale frem til beslutningen om at
slå alle mink ned blev offentliggjort onsdag d. 4. november 2020. Redegørelsen dækker
ikke over materiale til fx samråd, svar på folketingsspørgsmål, pressemøder mv.
Redegørelsen indeholder ikke smittedata, veterinærfaglig viden og oplysninger om den
rådgivning, som sundhedsmyndighederne (SSI) har givet
Fødevareministeriet/Fødevarestyrelsen
–
herunder via Dansk Veterinær Konsortium som
også har betydning for regeringens håndtering af mink. Nogle bilag, modtaget fra Statens
Serum Institut, er dateret, men dette gælder ikke alle.
Statens Serum Institut (SSI) har ifm. med redegørelsen gjort opmærksom på følgende:
”Der skal gøres op ærkso på, at der i det ede ståe de
[redegørelse] og blandt det
fremsendte materiale kan være fortrolige mails eller mails, der indeholder
personoplysninger, som ikke bør gives videre til en bredere kreds uden en forudgående
urderi g”.
Henset til tiden er eventuelle personhenførbare oplysninger i bilagene ikke udtaget, så
bilagene skal behandles fortroligt. Såfremt det ønskes, kan Sundheds- og Ældreministeriet
udarbejde en version, hvor eventuelle personhenførbare oplysninger er undtaget.
Statens Serum Institut har oplyst: