SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om ministeren i forlængelse af samråd J og K vil uddybe, hvordan etableringsretten for friplejehjem kan skæres til på en anden måde, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1907

Offentligt

BOLIGMINISTEREN

Sundheds- og Ældreudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

10. november 2020

2020-8119

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 29. september 2020 stillet mig føl-

gende spørgsmål SUU alm. del nr. 1907, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).

Spørgsmål nr. 1907:

Vil ministeren beskrive, hvorledes den fri etableringsret for plejehjem fungerer

i Tyskland og i forlængelse heraf tilkendegive, hvilke lovmæssige barrierer der

er i den nuværende danske lovgivning, samt hvilke muligheder der er for, at vi i

Danmark kunne indføre en lignende lovmæssig hjemmel for etablering af f.eks.

friplejehjem?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der har ind-

hentet bidrag fra den danske ambassade i Berlin vedrørende en beskrivelse af

plejeboligområdet i Tyskland. Den danske ambassade i Berlin oplyser følgende:

”I

Tyskland har plejehjemsområdet siden 1995 været reguleret i

Sozialgesetz-

buch,

som er en samling af alle vigtige love på socialområdet. Da det tyske

sundhedssystem i modsætning til det danske er baseret på hhv. obligatoriske og

frivillige forsikringer, spiller sygekasserne en afgørende rolle i den konkrete

udformning af og adgang til plejetilbud. Samtidigt bemærkes det, at pleje og

sundhed fortrinsvist reguleres af delstaterne, hvorfor den konkrete udformning

kan variere en del.

Regulering af etablering af plejehjem

Der er umiddelbart ikke begrænsninger af typen af aktører, som kan drive ple-

jehjem, så længe den gældende lovgivning overholdes. I lovgivningen defineres

plejehjem som selvstændigt drevne faciliteter, der tilbyder fuldtids- eller del-

tidspleje under ledelse af en ansvarshavende plejeuddannet. Lovgivningen stil-

ler således krav til dennes uddannelse.

Ifølge lovgivningen skal der også indgås en række aftaler mellem plejehjemmet

og hhv. sygekasserne, sammenslutningen af sygekasser på delstatsniveau samt

de lokale myndigheder (kommune eller delstat) for at sikre driften af pleje-

hjemmet. I forbindelse med indgåelsen af disse aftaler skal der fremlægges

dokumentation for den ansvarshavende plejeuddannedes kvalifikationer, med-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om ministeren i forlængelse af samråd J og K vil uddybe, hvordan etableringsretten for friplejehjem kan skæres til på en anden måde, til sundheds- og ældreministeren

lemskab af den ansvarlige brancheorganisation, tilstrækkelig erhvervsansvars-

forsikring m.v. Sygekasserne i de enkelte delstater kan bistå med rådgivning

om den konkrete udformning og indgåelse af disse aftaler.

Derudover stiller lovgivningen bygningsmæssige mindstekrav til etableringen

og driften af plejehjem.

Endelig skal der sikres dokumentation for et plejehjems adgang til den fornød-

ne finansiering, inden etableringen af plejehjemmet påbegyndes, da man ellers

risikerer at blive udelukket fra offentlig økonomisk støtte.

På forbundsniveau er der ingen bestemmelser om begrænsning af antallet af

plejehjem, men de enkelte delstater har mulighed for at vedtage sådanne be-

grænsninger. Der er imidlertid generel mangel på plejehjem i mange delstater,

og mange plejehjem arbejder derfor med ventelister. Ambassadens samtale-

partnere var ikke bekendt med kvoter for etableringen af plejehjem.

Økonomisk støtte

Både på forbundsniveau og delstatsniveau ydes forskellige typer af finansiel

støtte ifm. etableringen af plejehjem, herunder i form af tilskud, lån eller garan-

tier. De forskellige støtteordninger har konkrete retningslinjer, der skal følges

ved ansøgning. I nogle tilfælde skal ansøgningen gå gennem ansøgerens bank.

Delstaternes handelskamre kan bistå med rådgivning om offentlig støtte til

etableringen af plejehjem.

Borgerens valg af plejehjem

Som udgangspunkt kan borgeren frit vælge plejehjem i hele Tyskland. Dog

kommer det konkrete valg altid an på et samspil mellem borgerens behov, bor-

gerens sygekassedækning og eventuelle særlige betingelser i plejehjemmets

aftaler med de lokale myndigheder (fx kommune og delstat).

Visitation og borgerens betaling for opholdet

Efter anmodning om plejetilbud fra et medlem af en sygekasse, retter sygekas-

sen henvendelse til

Medizinische Dienst der Krankenversicherung

(MDK) med

henblik på visitation. MDK er nedsat ved lov og har bl.a. ansvar for kvalitetssik-

ring i sundhedssektoren og rådgivning af sygekasserne. MDK har 15 afdelinger

fordelt på Tysklands 16 delstater. En sagkyndig fra MDK forestår visitationen

på grundlag af en samtale med borgeren (forsikringstageren) samt eventuelt

dennes patientjournal. Den sagkyndige fra MDK sammenfatter sin vurdering

og sender denne direkte til sygekassen.

Ved visitationen fastsættes samtidigt plejebehovets grad, hvilken også afgør

størrelsen på den månedlige udbetaling fra den pågældende sygekasse. Der

arbejdes med fem grader af plejebehov, sådan at tilskudsbeløbet fastsættes

forholdsmæssigt efter borgerens plejebehov. Den månedlige udbetaling er fast-

Side 2/4

sat ved lov og ligger på 689-1.995 EUR. Resten af omkostningerne skal dækkes

af borgeren selv med eventuel støtte fra staten.

Det bemærkes, at ifølge avisen

Die Zeit

er den obligatoriske sygekassedækning

over tid ikke steget i samme takt som de faktiske plejeudgifter. Således har godt

en tredjedel af beboerne på tyske plejehjem i dag brug for yderligere understøt-

telse fra staten. Dog viser der sig også her store regionale forskelle.”

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bemærker følgende om forskelle og ligheder

vedrørende spørgsmålet om fri etableringsret:

”Etablering

og finansiering

Som det fremgår af ovenstående bidrag, er det i Tyskland både forbunds- og

delstaten, der kan regulere etablering og finansiering af privatejede plejeboli-

ger. I Danmark er det derimod alene staten, der yder støtte til etablering og

finansiering af privatejede plejeboliger som friplejeboliger, når ansøger opfyl-

der en række krav for etableringen i henhold til friplejeboligloven og bekendt-

gørelse om etablering af friplejeboliger.

I såvel Tyskland som i Danmark kan der ydes offentlig støtte til etablering af

privatejede plejeboliger. Det er ikke oplyst, om der et fastsat et loft for, hvor

mange privatejede plejeboliger, der årligt kan ydes støtte til i Tyskland. I Dan-

mark kan støtten ydes inden for en årlig ramme på 225 friplejeboliger. Der er

ikke en begrænsning på antallet af friplejeboliger, der kan etableres

–

såfremt

den årlige ramme på 225 overskrides, kan friplejeboligerne oprettes som ustøt-

tede.

Friplejeboliger kan efter friplejeboligloven etableres ved nybyggeri, ombygning,

omdannelse af eksisterende boliger, der tilhører private og bebos af personer

med et plejeboligbehov, ved nyerhvervelse af egnede eksisterende ejendomme

eller ved leje af egnede lokaler.

De enkelte tyske delstater kan begrænse etableringen af privatejede plejeboli-

ger, mens kommunen efter de danske regler ikke kan modsætte sig tilsagn og

godkendelse, som staten giver til etableringen af friplejeboliger.

I Tyskland er der fri mulighed for, at virksomheder kan etablere privatejede

plejeboliger, når de lever op til reglerne, hvilket også er tilfældet efter de danske

regler på området.

Visitering og frit valg

I Tyskland er det sygekassen, der visiterer og betaler for borgerens ophold, hvor

det efter de danske regler er kommunen, der varetager denne funktion.

I Danmark følger det af friplejeboligloven, at en borger, der er visiteret til en

plejebolig, har ret til at vælge en friplejebolig. Dette gælder, uanset om fripleje-

Side 3/4

boligen ligger i borgerens opholdskommune eller i en anden kommune. Friple-

jeboliger står uden for den kommunale boligforsyning og er derfor ikke omfat-

tet af reglerne om dobbeltvisitation ved flytning over kommunegrænser.

Det vil

sige, at borgere, der ønsker at bo i en friplejebolig, kun skal visiteres til en ple-

jebolig i bopælskommunen. Friplejeboligleverandøren har dog mulighed for at

afvise en ansøger.

I begge lande er borgerens valg af friplejeboliger og betaling for opholdet af-

hængige af visitationen af hhv. sygekasserne i Tyskland og kommunerne i

Danmark.”

Når de danske og tyske regler på området sammenholdes, er det væsentligt at

påpege den grundlæggende forskel på, hvordan finansieringen og organiserin-

gen af plejeboligområdet foregår i de to lande.

I Tyskland organiseres plejeboligområdet af en forsikringsordning, der finan-

sieres ved bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtageren. I Danmark er området

skattefinansieret, hvilket er årsagen til, at vi har en meget stor kommunal ple-

jeboligforsyning.

Som det fremgår, er der imidlertid ikke lovmæssige barrierer for at etablere

privatejede plejeboliger i Danmark.

På baggrund af ovenstående, er det min opfattelse, at det ikke giver grundlag

for at ændre reglerne på området.

Side 4/4

Med

venlig

hilsen

Kaare Dybvad Bek