Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2296352_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-12-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 2016471
Dok. nr.: 1472471
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 188 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 188:
”Kan
ministeren oplyse, om ministeren vil arbejde videre med muligheden for øget
frit valg på plejeboligområdet, udvide autorisationsordningerne så også social- og
sundhedshjælpere bliver omfattet, få skrevet omsorg ind i lovgivningen, sikre at pen-
gene følger den enkelte ældre, få oprettet bestyrelser med deltagelse af pårørende
og sikre en underretningspligt på ældreområdet som kendes fra f.eks. børne- og un-
geområdet? Alle sammen forslag som blev nævnt på Sundheds- og Ældreudvalgets
samråd J og K.”
Svar:
Der er behov for, at der bliver tænkt nyt på ældreområdet. Der er ikke én løsning på
udfordringerne i ældreplejen, og alt kan ikke løses på én gang. Det kræver et langt
sejt træk. Det er et ansvar, som regeringen har taget på sig.
Regeringen prioriterer derfor ældreområdet og har allerede taget en række initiati-
ver. Der er bl.a. lagt en bund under velfærden. Den kommunale serviceramme er løf-
tet, så der i 2021 er 1,5 mia. kr. mere til velfærd i forhold til 2020. Dette bygger videre
på løftet på 1,7 mia. kr. fra økonomiaftalen for 2020 og finanslovsaftalen for 2020.
Som led i nærhedsreformen ønsker vi også at sætte tre kommuner fri for al unødven-
dig regulering på ældreområdet. Kommunerne skal have mulighed for at tilrette-
lægge indsatsen forfra med udgangspunkt i lokale ønsker og behov.
Den 30. september og 1. oktober afholdt Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde
med Ældre Sagen, FOA og KL et ældretopmøde, hvor mange synspunkter og idéer
kom frem. Det er aftalt, at vi bl.a. skal have en politisk opfølgning på ældretopmødet.
Senest har vi i slutningen af november i forbindelse med udmøntningen af reserven
til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021
2024 af-
sat midler til en styrkelse af tilsynet på ældreområdet gennem obligatoriske opfølg-
nings- og læringsløb.
Regeringen prioriterer således ældreområdet og arbejder med de problemstillinger,
der er på området.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Søren Svane Kristensen