Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2316557_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-01-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPSIRA
Sagsnr.: 2016227
Dok. nr.: 1520111
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 181 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 181:
”I
forbindelse med den række af uheldige sager, der har været på ældreområdet i
2020, bl.a. på Kongsgården, har en del beslutningstagere, bl.a. borgmesteren i Greve
Kommune påpeget at personalet i ældresektoren ikke er tilstrækkelig uddannet, men
er man i alle kommuner tilstrækkelig opmærksom på sammenhængen mellem opga-
ver og formelle kompetencer, således at man måske i højere grad også inddrager so-
cial- og sundhedsassistenter i plejedelen, så denne kan få et løft?”
Svar:
Der er fra regeringens side stort fokus på, at der rekrutteres dygtigt og engageret so-
cial- og sundhedspersonale til ældreplejen. Derfor har vi netop sammen med Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet aftalt at afsætte 1,8 mia.
kr. i 2021-2024 på finansloven. Midlerne skal bl.a. gå til at højne kvaliteten af ældre-
plejen ved at sætte fokus på fagligheden. Målsætningen er, at kommunerne ansætter
flere personer i ældreplejen og samtidig arbejder for, at flere ufaglærte får mulighed
for at tage en social- og sundhedsfaglig uddannelse. Ved at give ufaglærte medarbej-
dere en bedre mulighed for at tage en social- og sundhedsuddannelse får ældreplejen
et kvalitetsløft.
Med finanslovsaftalen for 2021 afsatte vi også midler til at forsikre ledige, der er over
30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, ret til at påbe-
gynde en SOSU-assistentgrunduddannelse i 2021 med 110 pct. af deres hidtidige dag-
pengesats.
Det er vigtigt at pointere, at det er kommunernes ansvar at sikre, at borgerne får den
hjælp de har behov for, og at der er kompetent personale ansat i ældreplejen. I for-
hold til, om kommunerne er tilstrækkeligt opmærksomme på sammenhængen mel-
lem personalet i ældresektorens opgaver og kompetencer, har jeg indhentet bidrag
fra KL til mit svar:
”Ældrepleje er u der stadig udvikli g. Ge e de se este år har ko
u er e o -
lagt ældreplejen fra at yde kompenserende hjælp til i højere grad at have et rehabili-
terende sigte. Samtidigt er sygehusvæsenet blevet omlagt fra stationær til mere am-
bulant behandling, som betyder, at medarbejderne i ældreplejen varetager langt
flere sundhedsindsatser end tidligere. Kommunerne tager løbende stilling til, om
medarbejdernes kompetencer matcher udviklingen i opgaver. Siden 2007 er der sket
en stigning på 61 pct. i antallet af autoriseret sundhedspersonale, opgjort som fuld-
tidsansatte. Stigningen i antallet af SOSU-assistenter, opgjort som fuldtidsansatte, lig-
ger på 68 pct.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om, at kommuner i højere grad også inddrager social- og sundhedsassistenter i plejedelen, til sundheds- og ældreministeren
Det er ledelsens ansvar at sikre kvaliteten af plejen i hverdagen. Ledelsen har ansvar
for at sætte et hold af medarbejdere, som tilsammen kan løse opgaverne i det en-
kelte hjem - og dermed sikre rette match mellem opgaver og kompetencer, uanset
om der er tale om sundhedsfaglige opgaver eller indsatser efter serviceloven. Udvik-
lingen af det nære sundhedsvæsen og kvaliteten kræver uddannet personale, men
kompetencer og fag skal kunne sammensættes efter kommunens lokale behov.
Kommunerne har i de senere år haft svært ved at få hænder nok til at varetage opga-
verne på ældre- og sundhedsområdet. Det skyldes blandt andet flere ældre, samt at
en stor gruppe medarbejdere snart går på pension, mens optaget på social- og sund-
hedsuddannelserne er relativt lav. Med de aktuelle rekrutteringsudfordringer er der
behov for at trække på en bred gruppe af medarbejdere og sætte alle medarbejderes
ressourcer i spil i varetagelsen af opgaverne.
KL arbejder for at styrke rekrutteringen til området, bl.a. gennem omskoling, videre-
uddannelse af medarbejdere, herunder også med fokus på at uddanne ufaglærte til
faglært personale, styrke praktikforløbet på uddannelserne, få medarbejdere på del-
tid op i tid .v. Rekrutteri g var i øvrigt et hovedte a fra KL’s side ved overe s-
komstforhandlingerne i 2018. Den 21. november 2020 indgik regeringen, FH, DA,
Danske Regioner og KL desuden en ny Trepartsaftale om flere lærepladser og enty-
digt ansvar. Kommunerne forpligter sig bl.a. på at ansætte voksne elever over 25 år
på social- og sundhedsassistentuddannelsen allerede fra begyndelsen af grundforlø-
bets anden del. Derved sikres de voksne et halvt års elevløn i stedet for SU, som for
ansøgere med fx børn er af stor betydning, når valget om at tage uddannelse skal
træffes.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/ Signe Rasmussen
Side 2