Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2297039_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-12-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPCHS
Sagsnr.: 2016578
Dok. nr.: 1482586
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 179 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 179:
”Hvilke
erfaringer har tilsynet fra Styrelsen for Patientsikkerhed med manglende le-
delsesmæssig tilstedeværelse i dagligdagen - ved uanmeldte tilsyn om dagen - hen-
holdsvist om aftenen og om natten?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Styrelsen for Pati-
entsikkerhed. Styrelsen oplyser følgende:
”Styrelsen
er underlagt retssikkerhedslovens regler, som medfører, at styrelsen
som hovedregel varsler tilsyn med minimum 14 dages varsel. Styrelsen har herudover
tilrettelagt tilsynene, herunder varslingsperiode, ud fra en overvejelse af, hvordan til-
synene afvikles bedst muligt. Det kan fx have en forstyrrende og negativ effekt på pa-
tienternes hverdag, at tilsynet lægger beslag på personale og fysiske rammer. Desu-
den er det vigtigt for tilsynet, at de relevante ledelsespersoner er til stede ved tilsy-
net, så de under selve tilsynet umiddelbart kan bidrage til at oplyse om organisatori-
ske og ledelsesmæssige forhold, der gør sig gældende på behandlingsstedet, og så
der kan gives en tilbagemelding om kritisable forhold til dem, der kan sikre forbedrin-
ger.
Uvarslede tilsyn kan være berettigede, men indebærer en risiko for, at der ikke er
den relevante tilstedeværelse af ledelsespersoner og personale til interview.
Uvarslede reaktive tilsyn sker undtagelsesvist uvarslet, jf. reglerne i retssikkerhedslo-
ven. Styrelsen fører som udgangspunkt ikke tilsyn om aftenen eller om natten.”
./.
Som bl.a. nævnt i mit svar på SUU alm. del
spørgsmål 174, er det som bekendt en
del af den politiske aftale af 24. november 2020 om udmøntning af reserven til foran-
staltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, at partierne bag aftalen
skal mødes med henblik på en bredere drøftelse af det samlede tilsyn med ældreple-
jen. Jeg ser frem til at vi forhåbentlig inden længe kan tage fat på disse drøftelser, og
hvor vi kan få en grundig drøftelse af, hvordan vi indretter tilsynet med ældreplejen
bedst muligt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Søderlund