Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2297037_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-12-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPCHS
Sagsnr.: 2016578
Dok. nr.: 1482542
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 174 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 174:
”Hvad
er ministerens kommentar til henvendelsen af 19. september 2020 fra Hals-
næs Ældreråd til ministeren og ældreordførerne, jf. SUU alm. del - bilag 61?”
Svar:
I henvendelsen fra Ældrerådet i Halsnæs Kommune har ældrerådet redegjort for de-
res synspunkter på en række forskellige problemstillinger, og hvor synspunkter ved-
rørende tilsynet med ældreplejen er gennemgående.
Som jeg har sagt i mange sammenhænge, så har bl.a. sommerens beretninger om
omsorgssvigt i ældreplejen vist, at der visse steder er store udfordringer i ældreple-
jen, og at der er behov for initiativer, som sikrer forbedringer på området. Jeg tilken-
degav i forlængelse af sommerens debat om ældreplejen, at der bl.a. er behov for at
se på, hvordan vi kan styrke tilsynet med ældreplejen. Tilbagemeldingerne fra efter-
årets ældretopmøde, som jeg afholdte i samarbejde med FOA, Ældre Sagen og KL, har
bekræftet mig heri.
Derfor er jeg også meget glad for, at styrkelse af tilsynet er en del af den politiske af-
tale af 24. november 2020 om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Et bredt flertal af folketingets partier står bag
aftalen, der indeholder en styrkelse af Ældretilsynet under Styrelsen for Patientsikker-
hed, herunder større fokus på opfølgning og læring i forlængelse af et tilsyn, som har
afdækket problemer i. For tilsyn handler ikke kun om kontrol, men i lige så høj grad
også om læring og om, at der bliver fulgt ordentligt op på plejeenhederne, så fejl og
mangler bliver rettet.
Det er også en del af aftalen at udbrede kendskabet til muligheden for at indsende en
bekymringshenvendelse til Ældretilsynet, og derfor skal Styrelsen for Patientsikker-
hed iværksætte en informationsindsats herom. Samtidig er der også enighed om be-
hovet for, at Ældretilsynet fremadrettet skal håndtere indgående bekymringshenven-
delser på en måde, der understøtter, at Ældretilsynet bedre kan fange mønstre i be-
kymringshenvendelser fra pårørende og medarbejdere. På baggrund af den nye regi-
streringspraksis vil ældreordførerne én gang årligt modtage en afrapportering om be-
kymringshenvendelser til Ældretilsynet.
Endelig er det også en del af den politiske aftale, at der blandt andet på baggrund af
tilbagemeldingerne fra efterårets ældretopmøde er brug for en bredere drøftelse af
det samlede tilsyn med ældreplejen. Jeg ser frem til, at vi forhåbentlig inden længe
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om ministerens kommentar til, at ældrerådet i Halsnæs Kommune og tilsyneladende også en række ældreråd foretrækker uanmeldte tilsyn, som man havde med de tidligere tilsyn fra Embedslægeinstitutionen, til sundheds- og ældreministeren
kan tage fat på disse drøftelser, og hvor vi kan få en grundig drøftelse af, hvordan vi
indretter tilsynet med ældreplejen bedst muligt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Søderlund
Side 2