Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-12-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPVLN
Sagsnr.: 2115985
Dok. nr.: 2011099
Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1720 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 1720:
”Vil ministeren drage omsorg for, at SSI og den rådgivende ekspertgrupper oplyser,
hvilke forhold der skal gøre sig gældende for, at det ville være forsvarligt sundheds-
mæssigt, at minkopdræt i Danmark kan genoptages som erhverv?”
Svar:
Det fremgår af Statens Serum Instituts opdaterede risikovurdering af 14. juni 2021
”Sundhedsfaglig vurdering af risiko for den humane sundhed ved evt. genoptagelse af
hold af mink efter 2021”, at sundhedsmyndighederne vurderer, at hold af mink i Dan-
mark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse.
Det fremgår videre af risikovurderingen, at denne usikkerhed alt andet lige mindskes
over tid og må forventes at være særligt udtalt på kort sigt, indtil Danmark og resten
af verden har opnået en større vaccinationsdækning samt erfaring omkring varighed
af immunitet efter vaccination, effekt af vaccination over for nye virusvarianter og
evt. behov for revaccination. Statens Serum Institut vurderer, at det er relevant at
opnå større erfaring med sæsonvariationen hen over endnu et efterår og vinter i en
delvist vaccineret befolkning, og at det derfor også må forventes, at der i løbet af
2022 generelt vil være et bedre vidensgrundlag for risikovurderingen end på nuvæ-
rende tidspunkt.
Statens Serum Institut har over for Sundhedsministeriet den 27. september 2021 op-
lyst, at det er Statens Serum Instituts vurdering, at konklusionerne i den sundhedsfag-
lige vurdering af risiko for den humane sundhed ved en evt. genoptagelse af mink-
hold efter 2021 af den 14. juni 2021 fortsat er gældende.
Eventuelle vurderinger af smittemitigerende foranstaltninger, der vil kunne ligge til
grund for en fremtidig beslutning om at genoptage minkhverv i Danmark, vil skulle
indhentes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Jeg henviser derfor til Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for yderligere spørgsmål herom.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Victoria Ladegaard Nellemann