SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1710: Spm. om, hvilke konkrete initiativer statsadvokaterne, psykiatrien hhv. Kriminalforsorgen vil tage for at følge op på Statsrevisorernes kritik i beretning 14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb, til justitsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsudvalget 2020-21

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1710

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1544

Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Justitsministeren

Dato:

Dok.:

30. august 2021

2101809

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk@

+4572680391

Ministerredegørelse vedrørende Rigsrevisionens beretning nr. 14/2020

om retspsykiatriske patienters forløb med Statsrevisorernes bemærk-

ninger

Jeg har den 28. april 2021 modtaget Rigsrevisionens beretning nr. 14/2020

om retspsykiatriske patienters forløb med Statsrevisorernes bemærkninger.

Statsrevisorerne har på den baggrund anmodet mig om en redegørelse for,

hvilke foranstaltninger og overvejelser beretningen giver anledning til, jf. §

18, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

1. Indledende bemærkninger

Det fremgår af bemærkningerne, at Statsrevisorerne finder, at Justitsmini-

steriets og regionernes arbejde med at sikre, at retspsykiatriske patienter får

et sammenhængende forløb, har været utilfredsstillende. Det fremgår vi-

dere, at myndighederne for mange patienters vedkommende ikke har over-

holdt kravene til opstart, behandling og afslutning af retspsykiatriske forløb.

Konsekvensen er, at der er risiko for, at retspsykiatriske patienter ikke mod-

tager den nødvendige kriminalpræventive hjælp, og i nogle tilfælde kan pa-

tientens retssikkerhed krænkes, mens psykiatriens kapacitet sættes under

øget pres.

Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at jeg ser på Rigsrevisionens beretning

og Statsrevisorernes bemærkninger hertil med stor alvor. Det er en høj pri-

oritet for mig, at der ses nærmere på udfordringerne på det retspsykiatriske

område.

Jeg vil i den forbindelse fremhæve, at regeringen har besluttet at videreføre

en tværministeriel arbejdsgruppe om analyse af retspsykiatrien, som blev

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1710: Spm. om, hvilke konkrete initiativer statsadvokaterne, psykiatrien hhv. Kriminalforsorgen vil tage for at følge op på Statsrevisorernes kritik i beretning 14/2020 om retspsykiatriske patienters forløb, til justitsministeren

nedsat af den tidligere regering i 2018, men som bl.a. på grund af valgud-

skrivelsen i maj 2019 ikke blev færdig med analysen. Jeg forventer, at ar-

bejdsgruppen nu bl.a. kommer til at tage fat på de udfordringer, der nævnes

i beretningen.

Den tværministerielle arbejdsgruppe skal foretage en analyse af retspsyki-

atrien med fokus på den organisatoriske forankring af området samt centrale

processer og sagsgange i og på tværs af relevante myndigheder. Det inde-

bærer bl.a. en kortlægning af forløbet for de retspsykiatriske patienter, her-

under foretagelsen af mentalundersøgelsen, den psykiatriske behandling af

patienten, kriminalforsorgens tilsyn samt afslutning af forløbet.

Arbejdsgruppen består af Justitsministeriet (formand), Sundhedsministeriet

og Finansministeriet, ligesom bl.a. Danske Regioner og KL inddrages i re-

levant omfang. Arbejdsgruppens arbejde vil danne grundlag for anbefalin-

ger og forslag til mulige tiltag på det retspsykiatriske område. Arbejdsgrup-

pen forventes at afrapportere til regeringen ultimo 2022. Der henvises i øv-

rigt til kommissorium for arbejdsgruppen som offentliggjort den 30. august

2021.

På baggrund af Rigsrevisionens beretning står det dog samtidig klart, at der

allerede på kortere sigt er behov for forbedringer på en række områder i

forhold til retspsykiatriske patienters forløb.

Jeg vil i det følgende redegøre nærmere for de foranstaltninger og overve-

jelser, som Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger

vedrørende Justitsministeriets område har givet mig anledning til.

Min redegørelse er koordineret med Sundhedsministeriet. Sundhedsministe-

rens redegørelse vil indeholde udtalelser fra Danske Regioner, regionsrå-

dene og KL.

2. Opstart af retspsykiatriske forløb

Rigsrevisionen konkluderer i beretningen, at myndighederne for mange af

patienterne ikke har overholdt alle krav til opstarten af det retspsykiatriske

forløb.

2.1.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at mentalundersøgelser oftest er

gennemført ambulant i både Øst- og Vestdanmark. Undersøgelsen viser dog

også, at der i Vestdanmark er en højere andel af mentalundersøgelserne, der

er gennemført ambulant, end der er i Østdanmark. Dette indikerer ifølge

Rigsrevisionen, at der er et potentiale for, at flere mentalundersøgelser kan

foretages ambulant i Østdanmark uden at frihedsberøve patienten. I Region

Hovedstaden og Region Sjælland har nogle patienter måttet vente op mod

18 måneder på at få foretaget en mentalundersøgelse under indlæggelse,

hvilket er 6 gange så lang tid som i de andre regioner.

Rigsadvokaten har bemærket, at det beror på en konkret vurdering af den

enkelte sags nærmere omstændigheder, om en mentalundersøgelse skal fo-

retages under indlæggelse eller ambulant. Forskellen mellem Øst- og Vest-

danmark kan ifølge Rigsadvokaten skyldes flere faktorer. Ud over de for-

skelle, der angives som mulige forklaringer i Rigsrevisionens beretning,

herunder de organisatoriske forskelle mellem Øst- og Vestdanmark, har

statsadvokaterne peget på den omstændighed, at kriminalitetens karakter

umiddelbart er mere alvorlig i Øst- end i Vestdanmark. Dette har ifølge

Rigsadvokaten betydning for den proportionalitetsafvejning, der foretages,

når statsadvokaten og domstolene skal overveje, om betingelserne for men-

talundersøgelser under indlæggelse er opfyldt.

Statsadvokaterne har endvidere peget på, at der i flere sager i Østdanmark

er gjort (forgæves) forsøg på at få gennemført mentalundersøgelser ambu-

lant, end det har været tilfældet i Vestdanmark. Rigsadvokaten har på denne

baggrund anført, at det ikke umiddelbart er muligt for anklagemyndigheden

at pege på tiltag i politiet eller i anklagemyndigheden, der kan nedbringe

antallet af mentalundersøgelser under indlæggelse.

Som Rigsadvokaten dog også har påpeget over for mig, vil den tværmini-

sterielle arbejdsgruppe, som jeg nævnte indledningsvis, bl.a. have fokus på

netop de strukturelle forskelle vedrørende udarbejdelse af mentalundersø-

gelser i Øst- og Vestdanmark. Jeg ser frem til at modtage arbejdsgruppens

konklusioner og eventuelle anbefalinger herom.

Samtidig forventer jeg generelt, at myndighederne løbende arbejder for at

styrke samarbejdet i sager, hvor der skal udarbejdes mentalundersøgelse.

2.2.

Rigsrevisionen finder endvidere, at Justitsministeriet i højere grad kan

sikre, at kravene til opstarten af retspsykiatriske patienters foranstaltning

overholdes.

I 34 pct. af de undersøgte sager var bistandsværgen ifølge Rigsrevisionen

beskikket mere end 14 dage efter domsafsigelsen. Rigsrevisionen vurderer,

at det er relevant, at statsadvokaterne følger op på, at anklagemyndigheden

som udgangspunkt anmoder retten om at beskikke bistandsværgen i forbin-

delse med domsafsigelsen eller hurtigst muligt derefter.

Rigsadvokaten har oplyst, at statsadvokaterne i forlængelse af Rigsrevisio-

nens beretning har drøftet problemstillingen vedrørende beskikkelse af bi-

standsværger med politikredsene. Statsadvokaterne vil desuden i forbin-

delse med deres tiltrædelse af en påstand om foranstaltning i sagerne syste-

matisk følge op på, om der i sagerne beskikkes en bistandsværge i forlæn-

gelse af dommen. I sager, hvor statsadvokaterne konstaterer, at der ikke er

beskikket en bistandsværge i umiddelbar forlængelse af dommen, vil stats-

advokaterne udarbejde feedbacknotater til politikredsene med henblik på

opfølgning.

Rigsrevisionen finder videre, at der i de undersøgte sager (behandlingsfor-

løb startet i 2016) er gået for lang tid, før psykiatrien og kriminalforsorgen

modtager en foranstaltningsdom til fuldbyrdelse fra politiet.

Rigsadvokaten har oplyst, at det ikke ved et elektronisk dataudtræk er muligt

at måle fuldbyrdelsestiden specifikt for foranstaltningssager, hvorfor stats-

advokaterne i øjeblikket er ved at undersøge fuldbyrdelsestiden i aktuelle

foranstaltningssager, og hvordan den forløbne tid er fordelt mellem myn-

dighederne. Når undersøgelsen er færdig, vil statsadvokaterne vurdere, om

der er behov for særlige tiltag til at nedbringe sagsbehandlingstiden i politi-

kredsene, og om der skal iværksættes et særligt tilsyn med processen.

Jeg noterer mig med tilfredshed disse tiltag, som Rigsadvokaten indtil vi-

dere har iværksat med henblik på bl.a. at imødegå den kritik, der rejses i

beretningen.

2.3.

Rigsrevisionen finder endelig, at psykiatrien og kriminalforsorgen ikke

i alle tilfælde har overholdt kravene til opstarten af retspsykiatriske patien-

ters forløb, idet tidsfristerne for opstarten af behandlingen og tilsynet kun

var overholdt i 32 pct. af de undersøgte sager. Rigsrevisionen påpeger des-

uden, at kriminalforsorgen i 45 pct. af de gennemgåede sager ikke har do-

kumenteret at have udarbejdet handleplaner for patienterne inden for tids-

fristen, ligesom årsagen til fristoverskridelserne ikke er blevet registreret.

Kriminalforsorgen har oplyst, at der allerede forud for Rigsrevisionens un-

dersøgelse er iværksat en række konkrete initiativer, som skal bidrage til at

sikre, at tilsyn med foranstaltningsdømte klienter bliver iværksat til tiden og

i overensstemmelse med reglerne, samt at alle sagsskridt behørigt dokumen-

teres.

Der er sikret et større ledelsesmæssigst fokus i forhold til kontrol- og til-

synsvirksomheden, og der er endvidere sat fokus på udvikling af praksis-

nære værktøjer og opkvalificering af medarbejdere.

Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst, at der er etableret en ny kon-

trol- og tilsynsenhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen for at styrke sty-

ringen af kontrol- og tilsynsopgaven i kriminalforsorgen og sikre ensartet-

hed på tværs af landet. Der er ligeledes etableret et nyt tværgående tilsyns-

forum, som vil sætte et øget fokus på den praktiske gennemførsel af kontrol

og tilsyn med foranstaltningsdømte, så reglerne på området følges.

Kriminalforsorgen har videre oplyst, at der er udarbejdet en række praksis-

nære vejledninger, som præciserer reglerne og praksis i forhold til bl.a. de

kritikpunkter, som beretningen fremhæver, ligesom der er sat øget fokus på

den nødvendige dokumentation af alle sagsskridt. Kriminalforsorgen har

desuden den 16. juli 2021 udgivet en sagsbehandlingshåndbog. Håndbogen

præciserer regler og praksis samt tydeliggør kriminalforsorgens forpligtel-

ser i relation til foranstaltningsdømte, herunder for så vidt angår de kritik-

punkter, som er nævnt i beretningen.

Kriminalforsorgen har endvidere anført, at der er et stort fokus på forbedring

og udvikling af arbejdet med de dømtes handleplaner. Det sker ifølge kri-

minalforsorgen bl.a. ved arbejdet med udvikling og implementering af mo-

dellen ”Handleplans-udviklingsmodel” (HUM). Modellen har siden 2019

fungeret som grundlag for udvikling af handleplansarbejdet med fokus på

kvalitet og dokumentation. Kriminalforsorgen foretager efter det oplyste

desuden løbende monitorering af kvaliteten i handleplansarbejdet gennem

forvaltningsrevisioner udført af direktoratet.

Endelig har kriminalforsorgen anført, at der fokuseres på bedre uddannelse

af de sagsbehandlere, der fører tilsyn med foranstaltningsdømte. Det indgår

i uddannelsen, hvordan sagsbehandlerne skal skrive handlinger og planer i

journalerne, så kravene til dokumentation efterleves. Kriminalforsorgen

planlægger eksempelvis at gennemføre et undervisningsforløb i år som led

i implementeringen af den nye sagsbehandlingshåndbog, der er nævnt oven-

for.

Jeg noterer mig med tilfredshed disse tiltag, som kriminalforsorgen indtil

videre har iværksat med henblik på bl.a. at imødegå den kritik, der rejses i

beretningen.

3. Retspsykiatriske behandlingsforløb

3.1.

Rigsrevisionen konkluderer, at kriminalforsorgen i utilstrækkelig grad

har overholdt kravene til tilsynet med retspsykiatriske patienter.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at kriminalforsorgen ikke har foretaget

en behovs- og risikovurdering i 76 af de 100 undersøgte sager, og at der i

størstedelen af disse sager ikke fremgår en årsag til de manglende vurderin-

ger. Det fremgår videre, at kravet om, at der skal være kontakt med patienten

hver 14. dag, indtil behovs- og risikovurderingen er foretaget, kun er doku-

menteret overholdt i 1 ud af de 100 sager.

Rigsrevisionen har også anført, at kriminalforsorgen i en stor del af de gen-

nemgåede sager ikke har fulgt patientens handleplan og ikke har tilpasset

den i overensstemmelse med kravene hertil. For eksempel fremgår møde-

frekvensen ikke af patienternes handleplaner i over halvdelen af sagerne.

Kriminalforsorgen har derudover ikke fulgt mødefrekvensen i halvdelen af

de sager, hvori den fremgår af handleplanen.

Kriminalforsorgen har, som nærmere beskrevet i afsnit 2.3 ovenfor, sikret

et større ledelsesmæssigst fokus på kontrol- og tilsynsvirksomheden, udvik-

ling af praksisnære værktøjer og opkvalificering af medarbejdere, herunder

i forhold til handleplansarbejdet.

Det kan fremhæves, at kriminalforsorgen eksempelvis har udarbejdet en

faglig vejledning, som bl.a. beskriver, hvordan tilsynet med den enkelte kli-

ent tilrettelægges bedst muligt, og som adresserer nogle af de udfordringer,

som rådgiverne møder i arbejdet med strukturerede risiko- og behovsvurde-

ringer og tilsynssamtaler.

Jeg er tilfreds med, at kriminalforsorgen også på dette område arbejder for

at forbedre de retspsykiatriske forløb.

3.2.

Jeg hæfter mig positivt ved, at Rigsrevisionen finder, at psykiatrien og

kriminalforsorgen koordinerer patienternes behandlingsforløb med hinan-

den.

Samtidig bemærker jeg, at den tidligere nævnte tværministerielle arbejds-

gruppe om analyse af retspsykiatrien bl.a. skal tilvejebringe et forbedret

overblik over centrale processer og sagsgange mv. i og på tværs af myndig-

hederne.

4. Afslutning af retspsykiatriske forløb

Rigsrevisionen konkluderer i beretningen, at myndighederne for mange pa-

tienters vedkommende ikke har overholdt alle krav til afslutningen af det

retspsykiatriske forløb.

4.1.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at statsadvokaterne gennem kon-

trollen med retspsykiatriske foranstaltninger i højere grad har kunnet sikre,

at retspsykiatriske patienters foranstaltninger ikke opretholdes i længere tid

og i videre omfang end nødvendigt. Rigsrevisionen peger bl.a. på, at stats-

advokaterne i gennemgåede sager (behandlingsforløb startet i 2016) i gen-

nemsnit har brugt 46 dage, fra de modtager den sidste udtalelse fra den til-

synsførende myndighed, til statsadvokaterne beslutter, om sagen skal ind-

bringes for retten. Der ses forskelle i sagsbehandlingstiderne mellem Stats-

advokaten i København og Statsadvokaten i Viborg.

Rigsadvokaten har oplyst, at statsadvokaterne i 2019 og 2020 har forkortet

deres interne ekspeditionsfrister til 7-14 dage for at sikre en hurtigere be-

handling af sagerne samt for at sikre, at de erklæringer, der bruges ved ret-

tens behandling af sagerne, er så aktuelle som muligt. Disse ekspeditions-

frister gælder samtlige sager, der skal indbringes, og ikke kun sager, hvor

foranstaltningen indbringes til ophævelse.

Statsadvokaterne har endvidere som opfølgning på Rigsrevisionens under-

søgelse gennemgået og ensrettet praksis for indhentelse af erklæringer.

Samtidig er statsadvokaternes rykkerprocedurer gennemgået og ensrettet,

og fristerne er i den forbindelse forkortet, herunder rykkerfristerne. De nye

procedurer er iværksat hos begge statsadvokater pr. 1. maj 2021.

Der er ved fastsættelse af fristen taget hensyn til, at udtalelserne kan baseres

på allerede planlagte samtaler i forbindelse med den igangværende foran-

staltning.

Samtidig har statsadvokaterne besluttet, at der

–

modsat tidligere praksis

–

også skal indhentes udtalelser fra de tilsynsførende myndigheder i de situa-

tioner, hvor der er indledt en straffesag mod den pågældende dømte som

følge af ny kriminalitet, eller hvor der sker prøvelse af den igangværende

foranstaltning. Dette er for at sikre, at der kontinuerligt er det fornødne

grundlag for statsadvokaterne at vurdere sagen på.

Statsadvokaterne vil i løbet af 2022 gennemføre en stikprøvekontrol af sags-

behandlingstiden i sagerne med henblik på at vurdere, om de iværksatte ini-

tiativer har den tilsigtede positive effekt.

Rigsrevisionens undersøgelser viser derudover, at Statsadvokaten i Viborg

og Statsadvokaten i København har haft forskellige procedurer for, hvem de

indhenter udtalelser fra.

Jeg bemærker, at Rigsrevisionen har noteret, at Statsadvokaterne allerede i

forbindelse med undersøgelsen har oplyst, at de har ensrettet deres hørings-

praksis, således at alle fuldbyrdende myndigheder nu som udgangspunkt

skal høres årligt.

Rigsrevisionen finder endelig, at statsadvokaten, psykiatrien og kriminal-

forsorgen i flere sager har forskellige vurderinger af, om den idømte foran-

staltning fortsat bør opretholdes. I nogle sager skyldes det, at psykiatrien

og/eller kriminalforsorgen ikke er blevet oplyst om, at patienten er sigtet for

ny kriminalitet.

Det fremgår af beretningen, at statsadvokaterne i forbindelse med undersø-

gelsen har oplyst til Rigsrevisionen, at korrekt underretning til relevante

myndigheder om ny kriminalitet i fremtiden vil indgå i statsadvokaternes

tilsynssamarbejde med politiet.

Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst, at statsadvokaterne vil ændre de

koncepter, der bruges af politikredsene i forbindelse med kredsenes indstil-

linger om særforanstaltning og tiltalefrafald til foranstaltningsdømte, der be-

går ny kriminalitet, således at politikredsene i forbindelse med fremsendelse

af indstillingen anmodes om at bekræfte, at der er sket underretning af over-

lægen og kriminalforsorgen om de nye sigtelser.

Endelig har Rigsadvokaten i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om psykisk

afvigende kriminelle, foretaget en præcisering, så det nu fremgår heraf, at

politikredsen skal underrette de myndigheder, der er ansvarlige for foran-

staltningen om ny kriminalitet (typisk såvel overlægen/tilsynskommunen

som kriminalforsorgen).

Jeg er tilfreds med, at Rigsadvokaten også på dette område arbejder for at

forbedre de retspsykiatriske forløb.

4.2.

Rigsrevisionen finder, at kriminalforsorgen ikke i tilstrækkelig grad har

sikret, at foranstaltningen anbefales ændret uden unødig sagsbehandlingstid.

Psykiatrien og kriminalforsorgen har i ca. 33 pct. af de undersøgte sager

overskredet svarfristen for udtalelsen, som er angivet i statsadvokaternes

anmodning. Kriminalforsorgen har i gennemsnit brugt 62 dage på en udta-

lelse.

Som anført ovenfor i afsnit 2.3, har kriminalforsorgen iværksat en række

tiltag for bl.a. at sikre, at tilsynet med foranstaltningsdømte iværksættes in-

den for fristerne. Eksempelvis er der i den førnævnte nye sagsbehandlings-

håndbog medtaget et særskilt afsnit om udtalelser til statsadvokaten, herun-

der om rykkerprocedurer.

Rigsrevisionen finder endelig, at kriminalforsorgen i højere grad har kunnet

sikre, at foranstaltningerne anmodes ophævet mellem statsadvokaternes år-

lige kontrolvurderinger, når det vurderes, at patientens tilstand tilsiger det.

Kriminalforsorgen har i ingen af de gennemgåede sager foretaget uopfor-

drede anmodninger mellem de årlige kontrolhøringer. Heller ikke i sager,

hvor det er registreret, at det vurderes, at patientens tilstand tilsiger, at for-

anstaltningen ophæves.

Jeg bemærker, at det fremgår af beretningen, at kriminalforsorgen har op-

lyst, at det er blevet indskærpet for alle enheder, at der skal anmodes uop-

fordret, hvis sagsbehandlerne finder grund til det. Det kan supplerende op-

lyses, at dette punkt er særskilt fremhævet i den førnævnte nye sagsbehand-

lerhåndbog.

5. Afsluttende bemærkninger

Det er sammenfattende min opfattelse, at Rigsadvokaten og kriminalforsor-

gen allerede har iværksat en række tiltag på det retspsykiatriske område,

som adresserer flere af de kritikpunkter, der bliver rejst i beretningen, og

som vil bidrage til at sikre, at flere retspsykiatriske patienter får sammen-

hængende forløb, der lever op til kravene.

Arbejdet stopper dog ikke der. For som Rigsrevisionens beretning belyser,

er retspsykiatrien et komplekst område, hvor mange forskellige myndighe-

der skal arbejde sammen i håndteringen af de retspsykiatriske patienter.

Jeg mener derfor, at det er både vigtigt og relevant, at den tværministerielle

arbejdsgruppe under inddragelse af bl.a. Danske Regioner og KL skal fore-

tage en analyse af det retspsykiatriske område. Det er et arbejde, som vil

kunne trække på Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærk-

ninger hertil.

En kopi af dette brev er samtidig fremsendt elektronisk til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup