Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2458757_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-10-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2115316
Dok. nr.: 1936253
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1709 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1709:
”Ministeren
bedes oplyse, hvorledes regeringen påtænker at lade retspsykiatrien indgå
som en del af den varslede nye 10-årsplan
for psykiatrien.”
Svar:
Regeringen har en klar ambition om en 10-års plan, der fastsætter, hvor psykiatrien
bør være om 10 år. Mod en stærk, sammenhængende indsats til gavn for patien-
terne.
Målet med 10-års planen er at tage fat om de grundlæggende udfordringer på områ-
det. Planen vil gå på tværs af den samlede psykiatri og favne indsatsen i regioner,
kommuner og også i retspsykiatrien.
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen er sammen i færd med at udarbejde et fagligt
oplæg, der beskriver status og udfordringer på psykiatriområdet og giver bud på,
hvordan de opstillede udfordringer kan løses, og hvordan de bør prioriteres.
Udfordringerne i retspsykiatrien bliver særskilt adresseret i det faglige oplæg til rege-
ringens 10-års plan, hvor der i styrelsernes følgegruppe er repræsentanter med sær-
ligt indblik i det retspsykiatriske område.
Jeg forventer, at et af fokusområderne i regeringens udspil vil være at sikre en mere
sammenhængende behandlingsindsats for den enkelte patient på tværs af regioner
og kommuner, så vi sikrer, at patienter ikke falder mellem flere stolene, når behand-
lingsansvaret overgår fra en myndighed til en anden.
Det er ikke mindst relevant, når vi taler indsatsen i retspsykiatrien, hvor det overord-
net er en stor udfordring, at de mange aktører, forskelle i lovgivning, lange sagsbe-
handlingstider m.v. medfører et usammenhængende og afbrudte forløb for patien-
terne samt unødigt lange behandlingsforløb. Det er utilfredsstillende for de retspsyki-
atriske patienter, deres pårørende og for samfundet generelt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye