Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. december 2020
Besvarelse af spørgsmål 170 alm. del stillet af udvalget den 4. novem-
ber 2020 efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål:
Hvad kan ministeren oplyse, om vigtigheden for erhvervslivet og den ad-
ministrative troværdighed for statsadministrationen af dokumentation for
effekten af regulatoriske tiltag før disse implementeres?
Svar:
Det er vigtigt, at de forventede effekter oplyses bedst muligt, når der iværk-
sættes lovgivningstiltag, således at de tiltag, som iværksættes, er proporti-
onale og egnede i forhold til deres formål.
I forhold til håndteringen er den nuværende situation omkring COVID-19
bemærkes i den forbindelse, at smittebegrænsende tiltag indføres på bag-
grund af en indstilling fra den indsatsgruppe, der er nedsat i regi af Sund-
heds- og Ældreministeriet, som bl.a. direktøren fra Sundhedsstyrelsen, fag-
lig direktør fra Statens Serum Institut, Rigspolitiet m.fl. er en del af. Ind-
satsgruppen tager løbende stilling til omfang og den tidsmæssige udstræk-
ning af restriktioner og anbefalinger, der er nødvendig for at hindre og ind-
dæmme udbredelsen af smitten.
I den forbindelse er det også centralt for regeringen, at når tiltag skærpes
eller lempes, skal hjælpen følge med. Regeringen har sammen med Folke-
tingets partier og arbejdsmarkedets parter gennemført historisk store hjæl-
pepakker for at holde hånden under dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv
samt danske arbejdspladser. Hjælpepakkerne forlænges og justeres løbende
i takt med udviklingen i smitten og de smittebegrænsende tiltag.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup