SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1697: Spm. om, hvilke forudsætninger der ligger bag Sundhedsstyrelsens vurderinger af behovet for speciallæger inden for f.eks. psykiatrien, når styrelsen kommer frem til et behov for speciallæger, der er markant lavere end de tal som de lægevidenskabelige selskaber har fremsat, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1697

DK-1057 København K

Offentligt

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Side1

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 24-10-2021

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPTLAN

Sagsnr.: 2115341

Dok. nr.: 1959205

Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. september 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 1697 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Per Larsen (KF) og Stinus Lindgreen (RV).

Spørgsmål nr. 1697:

”Kan

ministeren oplyse, hvilke forudsætninger der ligger bag Sundhedsstyrelsens vur-

deringer af behovet for speciallæger inden for f.eks. psykiatrien, når styrelsen kom-

mer frem til et behov for speciallæger, der er markant lavere end de tal som de læge-

videnskabelige selskaber har fremsat?”

Svar:

Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sund-

hedsstyrelsen. I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen informeret om følgende, som

jeg kan henholde mig til:

”Speciallægeuddannelsen

tager i gennemsnit i 2019 10,7 år, men varierer mellem

specialer på 8,0 år

–

13,8 år. Beslutninger om antallet af uddannelsesforløb i dimensi-

oneringsplanen får derfor først betydning for antal af speciallæger nogle år ud i frem-

tiden, men ansættelsen af læger i uddannelsesforløb har betydning for en afdelings

mulighed for at rekruttere læger her og nu. Antallet af speciallæger i dag er derfor en

konsekvens af antallet af besatte speciallægeuddannelsesforløb fastlagt i dimensio-

neringsplanen 2008-2012.

I dimensioneringsplanerne fra 2021 og 2022-2023 er der givet mulighed for, at der på

regionalt niveau i de tre videreuddannelsesregioner ved behov, kan øges i antal for-

løb henholdsvis 50 fleksforløb

i 2021 og 100 fleksforløb årligt i 2022 og 2023, hvis

der er ledige forløb i forhold til den totale dimensionerede ramme.

I besvarelsen indgår en redegørelse for, hvilke faktorer der indgår i beslutningspro-

cessen ved fastlæggelsen af antallet af uddannelsesforløb (intro- og hoveduddannel-

sesforløb i speciallægeuddannelsen) for de 39 lægelige specialer godkendt i Danmark.

Der redegøres specifikt for overvejelser i forbindelse med fastlæggelsen af antal for-

løb i specialet psykiatri i dimensioneringsplanen i perioden 2022-2023.

Dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2022-2023

Sundhedsstyrelsen fastsætter i dimensioneringsplanen årlige rammer for dimensio-

nering af introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i hver

Note: Gennemførselstid fra en dansk uddannet læge opnår autorisation til vedkommende bliver special-

læge.

Kilde: Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen.

Videreuddannelsesregionerne har muligheder for konvertering af ubesatte hoveduddannelsesforløb i et

eller flere forskellige specialer til hoveduddannelsesforløb i andre specialer.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1697: Spm. om, hvilke forudsætninger der ligger bag Sundhedsstyrelsens vurderinger af behovet for speciallæger inden for f.eks. psykiatrien, når styrelsen kommer frem til et behov for speciallæger, der er markant lavere end de tal som de lægevidenskabelige selskaber har fremsat, til sundhedsministeren

af de tre videreuddannelsesregioner og for hver enkelt speciale. Det sker efter rådgiv-

ning fra Prognose- og Dimensioneringsudvalget under det Nationale Råd for Lægers

Videreuddannelse

og Task Force for dimensionering af speciallæger, som blev nedsat

i 2020 med repræsentanter fra Sundhedsministeriet, Danske Regioner og regionerne.

Dimensioneringsplanen regulerer antallet og fordelingen af hoveduddannelsesforlø-

bene, og dimensioneringen af antallet af introduktionsforløb fastsættes som en mini-

mums- og maksimumsfaktor (ratio) for hvert speciale, der er relateret til antal hoved-

uddannelsesforløb.

Ramme og baggrund for Dimensioneringsplan 2022-2023

Arbejdet med en ny dimensioneringsplan blev igangsat i 2019 initialt med henblik på

at udarbejde en femårig dimensioneringsplan gældende for perioden 2021-2025.

Grundet pandemien med COVID-19 i foråret 2020 valgte Sundhedsstyrelsen at udar-

bejde en étårig plan for 2021, og arbejdet med Dimensioneringsplanen for 2022-2025

blev igangsat i efteråret 2020. Siden indgik regeringen og Danske Regioner med øko-

nomiaftalen om regionernes økonomi i 2022 en ramme for årene 2022-2023. Dermed

er Dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2022-2023 en toårig plan og så-

ledes en to-trins model fastlagt til 1.067,5 og 1.090 hoveduddannelsesforløb i hen-

holdsvis 2022 og 2023. Hertil hører fastlæggelsen af 350 forløb inden for Almen medi-

cin og 35 forløb inden for Akutmedicin. Samtidig har parterne en ambition om, at Di-

mensioneringsplanen understøtter lægedækning geografisk bredt i hele landet og

også uden for de større byer, samt inden for specialer, der har særlige rekrutterings-

udfordringer.

Dimensioneringsplanen 2022-2023 er udarbejdet på baggrund af data og fremskriv-

ninger af antallet af læger i Lægeprognose 2018-2040, herunder det forventede ud-

bud af læger og speciallæger. Desuden er der taget udgangspunkt i sundhedsfaglige

vurderinger af behovet for speciallæger særligt i specialerne Psykiatri, Børne- og ung-

domspsykiatri, Neurologi, Radiologi og de to intern medicinske specialer geriatri og

lungesygdomme.

I vurderingen indgår høringssvar fra de specialefaglige videnskabelige selskaber, Dan-

ske Regioner, Lægeforeningen, De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, Orga-

nisationen af Lægevidenskabelige Selskaber m.fl. om behovet for speciallæger i frem-

tiden.

Fordelingen af speciallægeuddannelsesforløb

Nedenfor er redegjort for de væsentligste forudsætninger, som har betydning ved

fordelingen af speciallægeuddannelsesforløb inden for hvert speciale og hver videre-

uddannelsesregion.

Den forventede udvikling i udbuddet af læger og speciallæger i den gældende

Lægeprognose. I vurderingen indgår den tekniske fremskrivning af speciallæger i

de enkelte specialer.

Data og prognosekørsler fra Lægeprognose 2018-2040 og rapport med opdate-

rede data til Lægeprognosen er indgået i vurderingen af antallet af læger og spe-

ciallæger her og nu, forventede udvikling og sammenligninger med andre lande.

Prognosemodellen for Lægeprognose 2018-2040 er baseret på parametrene; til-

gangen af læger, vandring mellem grupper, pensions- og dødsintensiteter, orlov

jf. § 16 i BEK nr. 96 af 02/02/2018 om uddannelse af speciallæger.

Side 2

og andre årsager til fravær, beskæftigelse uden for sundhedsvæsenet samt forde-

lingen af kandidater på speciale. På baggrund af udgangspopulationen er bereg-

net, hvordan populationen for hvert år ændres

Med Lægeprognose 2018-2040 forudses, at udbuddet af læger og speciallæger

øges, og at der totalt set vil komme betydeligt flere læger og flere speciallæger,

end der er i dag. Der forventes en vækst i antallet af speciallæger i hovedscena-

riet på cirka 14 pct. frem mod 2025 og på cirka 49 pct. i 2040, og der forventes en

vækst i antallet af læger på cirka 16 pct. frem mod 2025 og cirka 56 pct. i 2040.

Ifølge Lægeprognose 2018-2040 forventes stigninger af antallet af speciallæger i

alle specialer undtagen neurokirurgi og thoraxkirurgi

For speciallæger i Psykiatri viser hovedscenariet

i Lægeprognose 2018-2040, at

udbuddet af speciallæger i psykiatri forventes at være stigende i hele perioden fra

942 i 2018 til 1.298 i 2040. Samlet set svarer stigningen til, at der i 2040 forventes

ca. 38 pct. flere speciallæger i psykiatri, end der var i 2018. Den gennemsnitlige

årlige stigning er på ca. 1,5 pct. Hvis man ser på prognosens hovedscenarie fra

2018 og frem til 2025, forventes udbuddet af speciallæger i psykiatri at stige med

ca. 3 pct. til 973 speciallæger i 2025, og fra 2020 og frem til 2025 tilsvarende på

ca. 3 pct.

Tilgangen til den lægelige videreuddannelse (Lægeprognose).

I Lægeprognosen opgøres antallet af læger, som forventes at tilgå speciallægeud-

dannelsen; heri indgår en prognose fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

over den forventede fremtidige kandidatproduktion fratrukket læger, der forlader

landet og læger, der ikke opnår en speciallægeuddannelse, men tillagt indvan-

dring af læger.

I perioden 2022-2023 forventes tilgangen til speciallægeuddannelsen at blive

1.167 læger i 2022 og 1.210 læger i 2023

, og der vil derfor være tilstrækkeligt

med læger til at tiltræde de dimensionerede uddannelsesforløb. Dimensionerings-

planen indeholder 1.067,5 hoveduddannelsesforløb i 2022 og 1.090 hoveduddan-

nelsesforløb i 2023, hvilket svarer til en stigning på henholdsvis ca. 6,2 pct. og 8,4

pct. ift. Dimensionerings-plan 2021.

I specialet Psykiatri er antallet af hoveduddannelsesforløb øget fra 54 forløb i

2021 til 63 forløb i 2022 og 69,5 forløb i 2023 og introduktionsratioen øget fra

2,0-3,5 i 2021 til 2,5-4,0 i hhv. 2022 og 2023

Udvikling i antal beskæftigede speciallæger og aldersfordeling.

Antallet af beskæftigede speciallæger er steget fra 13.431 i 2009 til 15.665 i

2018

svarende til en stigning på ca. 17 pct. På landsplan i 2018 er 33 pct. af spe-

ciallægerne over 60 år.

Jf. Lægeprognose 2018-2040, kap. 7 om modelbeskrivelse.

Jf. Lægeprognose 2018-2040, bilag 14.

Hovedscenariet er baseret på en beregning af antallet af besatte forløb ud fra tidligere års tendenser, jf.

Jf. Lægeprognose 2018-2040, bilag 14, side 118 inkl. forskellige scenarier.

Jf. Lægeprognose 2018-2040, tabel 24.

Jf. Dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2021 og Dimensioneringsplan for speciallægeuddan-

Jf. Opdateret data til Lægeprognose 2018-2040, tabel 9.

Side 3

Lægeprognose 2018-2040.

nelsen 2022-2023.

Antallet af beskæftigede speciallæger i specialet Psykiatri er steget med 55 speci-

allæger fra 856 speciallæger i 2009 til 911 speciallæger i 2018

–

svarende til 6,4

pct. og en gennemsnitlig årlig vækst på 0,7 pct.

Der var pr. 31. december 2018 939 speciallæger i specialet Psykiatri arbejdsstyr-

ken, heraf 43 % over 60 år (antal: 406), og heraf 7 % i Region Nordjylland (antal:

30), 20 % i Region Midtjylland (antal: 83), 15 % i Region Syddanmark (antal: 61),

42 % i Region Hovedstaden (antal: 170) og 15 % i Region Sjælland (antal: 62).

Foregående års dimensioneringsplaner.

I fastlæggelsen og fordelingen af antal uddannelsesforløb tages udgangspunkt i

antallet af uddannelsesforløb for hvert speciale i den gældende dimensionerings-

plan. De foregående dimensioneringsplaner inddrages for de specialer, hvor der

har været flere ændringer i antallet af forløb gennem årene.

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb og besættelsesgrader i de enkelte

videreuddannelsesregioner og på landsplan.

De foregående års besættelsesgrader for hvert af de 39 specialer i de enkelte vi-

dereuddannelsesregioner og på landsplan i årene 2018-2019 og 2020 er indgået i

vurderingen ved udarbejdelsen af Dimensioneringsplan 2022-2023.

Den samlede dimensionering for 2018 og 2019 i specialet Psykiatri er på 108 ho-

veduddannelsesforløb, og i samme periode er besat 93 hoveduddannelsesforløb

svarende til, at 86 pct. er besat i forhold til dimensioneringen. I opgørelsen over

opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb for 2020 ses en dimensionering på

54 hoveduddannelsesforløb og antal besatte på 54 hoveduddannelsesforløb, og

dermed ses en besættelsesprocent på 100 pct. på landsplan for specialet Psyki-

atri.

Høringssvar om behovet for speciallæger i fremtiden.

Inden dimensioneringsplanen udarbejdes, bliver forskellige aktører anmodet om

at vurdere fremtidigt behov for speciallæger i de 39 specialer. I det overordnede

høringsmateriale indgår en række spørgsmål til høringsparterne, og derudover

indeholder materialet faktuelle oplysninger baseret på Lægeprognose 2018-2040,

blandt andet antal læger og speciallæger fordelt på køn, alder og region, hvor

speciallægerne er beskæftiget og antal opslåede og besatte hoveduddannelses-

forløb samt fremtidig udvikling i antal læger i alt og speciallæger, herunder prog-

nose for udvikling og teknisk fremskrivning af efterspørgslen på læger i alt og på

speciallæger.

Hvert specialebærende videnskabeligt selskab modtager høringsmateriale, som

omhandler overordnede data og faktuelle oplysninger og data for hvert speciale

udarbejdet på baggrund af data i Lægeprognosen. Al høringsmateriale for alle

specialer sendes desuden til videreuddannelsesregionerne, regionerne, Danske

Regioner mv.

De indkomne høringssvar bidrager til vurdering og fastsættelse af antallet af ud-

dannelsesforløb i hvert speciale under hensyntagen til den overordnede ramme.

Uddannelseskapacitet i videreuddannelsessystemet.

De specialebærende selskaber og videreuddannelsesregionernes vurdering af ud-

dannelseskapacitet inden for et givent speciale har betydning for vurderingen og

Jf. Bevægelsesregistret, Sundhedsdatastyrelsen.

Side 4

for fastlæggelsen af antallet af uddannelsesforløb i den enkelte videreuddannel-

sesregion.

For specialet Psykiatri er uddannelseskapaciteten ikke fuldt udnyttet, og det er

derfor muligt at øge antallet af uddannelsespladser i perioden 2022-2023.

Udviklingen i demografi og sygdomsmønstre.

De forventede ændringer i sygdomsmønstre og behovet for sundhedsydelser i

fremtiden indgår som en del af grundlaget for Sundhedsstyrelsens vurdering det

fremtidige behov for speciallæger i det enkelte speciale. Heri indgår en skøns-

mæssig vurdering af aktuelle udfordringer og tendenser i patientbehovene og

sundhedsvæsenet som helhed samt strategiske initiativer.

Der er sket en stigning i antallet af borgere i kontakt med det psykiatrien, idet en

voksende andel af befolkningen

–

både børn/unge og ældre

–

opsøger og diagno-

sticeres i psykiatrien. Der er derfor et kapacitetspres, og der er behov for mere

personale, bl.a. psykiatere, til at forestå udredning og behandling. Antallet af ud-

dannelsesforløb blev derfor øget med cirka 29 pct. i 2023 i forhold til 2021, men

dette skal følges op med regionale tiltag med henblik på, at uddannelsesforlø-

bene bliver besat.

Vurdere muligheder for fleksibilitet, hvis forløb ikke besættes.

Videreuddannelsesregionernes muligheder for konvertering af ubesatte hovedud-

dannelsesforløb i et eller flere forskellige specialer til hoveduddannelsesforløb i

andre specialer (fleksforløb) er øget fra 50 fleksforløb i dimensioneringsplanen

2021 til 100 forløb/år i dimensioneringsplanen 2022-223. Dette muliggør, at vide-

reuddannelsesregionerne kan opslå ekstra forløb i specialer med uddannelseska-

pacitet, ansøgere og ekstra behov for læger/speciallæger.

Det fremgår af ovenstående, at Sundhedsstyrelsen tager hensyn til mange forskellige

faktorer og involverer mange aktører i fastlæggelse af antallet af uddannelsesforløb i

Dimensioneringsplanen for speciallægeuddannelsen. De væsentligste faktorer er den

forventede udvikling i udbuddet af læger og speciallæger fremskrevet i den gældende

lægeprognose; den beregnede tilgang til den lægelige videreuddannelse; udvikling i

antal beskæftigede speciallæger og aldersfordelingen; foregående års dimensione-

ringsplaner; opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb og besættelsesgrader i de

enkelte videreuddannelsesregioner og på landsplan. Til vurderingen af behovet for

læger og speciallæger i fremtiden indgår skriftlige høringssvar blandt andet fra både

de faglige organisationer, videreuddannelsesregioner og regioner. Derudover indgå

en vurdering af uddannelseskapaciteten i videreuddannelsessystemet; udviklingen i

demografi og sygdomsmønstre og endelig et tilstrækkeligt fleksibelt system, hvor der

er mulighed for at justere antallet af uddannelsesforløb i dimensioneringsperioden

heriblandt videreuddannelsesregionernes mulighed for at flytte ubesatte forløb til

andre specialer.

Løbende opfølgning på dimensioneringen

Arbejdet med lægeprognoser og dimensioneringsplaner forestås af Prognose- og Di-

mensioneringsudvalget, som er et permanent udvalg under det Nationale Råd for Læ-

gers Videreuddannelse, og i dette udvalg vil Sundhedsstyrelsen løbende følge lø-

bende udviklingen på det lægelige arbejdsmarked med henblik på behovet for æn-

dringer i løbet af dimensioneringsperioden. Dimensioneringsplanen 2022-2023 vil

derfor årligt blive drøftet i Prognose- og Dimensioneringsudvalget og hyppigere, hvis

Side 5

der er behov for det. Der bør være særlig opmærksomhed på bl.a., om alle dimensio-

nerede forløb bliver besat og om antallet af ansøgninger til hoveduddannelsesforlø-

bene stiger markant. Antallet af besatte forløb bliver belyst ved de indberetninger,

som videreuddannelsesregionerne fremsender til Sundhedsstyrelsen halvårligt over

opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb. Der udarbejdes årligt en rapport med

data fra disse indberetninger, som følges tæt i Prognose- og Dimensioneringsudvalget

og det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Trine Lasson Andreasen

Side 6