SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm., om principperne for og vigtigheden af dokumentation for effekten af regulatoriske tiltag før disse implementeres, til justitsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Sundheds- og Ældreudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. december 2020

Reguleringskontoret

Cecilie Armand

2020-0032/37-0087

1699907

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 169 (Alm. del), som Folketin-

gets sundheds- og ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 4. novem-

ber 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Nick Hækkerup

Mads Møller Langtved

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm., om principperne for og vigtigheden af dokumentation for effekten af regulatoriske tiltag før disse implementeres, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 169 (Alm. del) fra Folketingets sundheds- og ældreud-

valg:

”Hvad kan

ministeren oplyse, om principperne for og vigtighe-

den af dokumentation for effekten af regulatoriske tiltag før

disse implementeres?”

Svar:

Det følger af grundlovens § 3, at den lovgivende magt er hos kongen (re-

geringen) og Folketinget i forening. Lovgivningsmagtens kompetence til at

lovgive hviler således umiddelbart på grundloven, og lovgivningsmagten

skal dermed ikke påvise en særlig hjemmel til at lovgive.

Lovgivningsmagtens kompetence er imidlertid ikke ubegrænset. De retlige

grænser for lovgivningsmagten sættes principielt og først og fremmest af

grundloven. Det gælder blandt andet grundlovens frihedsrettigheder, herun-

der den personlige frihed, ejendomsretten, ytringsfriheden, foreningsfrihe-

den og forsamlingsfriheden (grundlovens §§ 71, 73, 77, 78 og 79).

Justitsministeriets vejledning nr. 9539 af 26. juni 2018 indeholder ret-

ningslinjer for ministeriernes lovgivningsarbejde.

Det fremgår bl.a. af vejledningen, at ministerierne, før der iværksættes lov-

givningstiltag, bør overveje de forventede effekter af en ny lovgivning. I den

forbindelse bør det sikres, at de forventede positive effekter står i rimeligt

forhold til de negative effekter, som kan forudses. Dette vil navnlig gælde,

hvis et eventuelt forslag f.eks. vil medføre store omkostninger for det of-

fentlige, borgerne eller virksomhederne.

Det fremgår endvidere af vejledningen, at ministerierne i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger bør redegøre for de overvejelser, som ligger til

grund for lovforslaget, herunder behovet for at vedtage lovgivning.

For sikre en dækkende beskrivelse af lovforslagets konsekvenser skal mini-

sterierne i lovforslagets almindelige bemærkninger ifølge vejledningen des-

uden belyse og beskrive konsekvenserne af lovforslaget på en række for-

skellige områder. Det gælder blandt andet lovforslagets økonomiske konse-

kvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, lovforslagets

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. og lov-

forslagets administrative konsekvenser for borgerne. Dette skal sikre, at alle

vigtige og relevante konsekvenser af lovforslaget bliver vurderet.