Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2294521_0001.png
Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. december 2020
Reguleringskontoret
Cecilie Armand
2020-0032/37-0087
1699907
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 169 (Alm. del), som Folketin-
gets sundheds- og ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 4. novem-
ber 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Nick Hækkerup
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm., om principperne for og vigtigheden af dokumentation for effekten af regulatoriske tiltag før disse implementeres, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 169 (Alm. del) fra Folketingets sundheds- og ældreud-
valg:
”Hvad kan
ministeren oplyse, om principperne for og vigtighe-
den af dokumentation for effekten af regulatoriske tiltag før
disse implementeres?”
Svar:
1.
Det følger af grundlovens § 3, at den lovgivende magt er hos kongen (re-
geringen) og Folketinget i forening. Lovgivningsmagtens kompetence til at
lovgive hviler således umiddelbart på grundloven, og lovgivningsmagten
skal dermed ikke påvise en særlig hjemmel til at lovgive.
Lovgivningsmagtens kompetence er imidlertid ikke ubegrænset. De retlige
grænser for lovgivningsmagten sættes principielt og først og fremmest af
grundloven. Det gælder blandt andet grundlovens frihedsrettigheder, herun-
der den personlige frihed, ejendomsretten, ytringsfriheden, foreningsfrihe-
den og forsamlingsfriheden (grundlovens §§ 71, 73, 77, 78 og 79).
2.
Justitsministeriets vejledning nr. 9539 af 26. juni 2018 indeholder ret-
ningslinjer for ministeriernes lovgivningsarbejde.
Det fremgår bl.a. af vejledningen, at ministerierne, før der iværksættes lov-
givningstiltag, bør overveje de forventede effekter af en ny lovgivning. I den
forbindelse bør det sikres, at de forventede positive effekter står i rimeligt
forhold til de negative effekter, som kan forudses. Dette vil navnlig gælde,
hvis et eventuelt forslag f.eks. vil medføre store omkostninger for det of-
fentlige, borgerne eller virksomhederne.
Det fremgår endvidere af vejledningen, at ministerierne i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger bør redegøre for de overvejelser, som ligger til
grund for lovforslaget, herunder behovet for at vedtage lovgivning.
For sikre en dækkende beskrivelse af lovforslagets konsekvenser skal mini-
sterierne i lovforslagets almindelige bemærkninger ifølge vejledningen des-
uden belyse og beskrive konsekvenserne af lovforslaget på en række for-
skellige områder. Det gælder blandt andet lovforslagets økonomiske konse-
kvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. og lov-
forslagets administrative konsekvenser for borgerne. Dette skal sikre, at alle
vigtige og relevante konsekvenser af lovforslaget bliver vurderet.
2