Holbergsgade 6
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1689
DK-1057 København K
Offentligt
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Side1
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-10-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPEHO
Sagsnr.: 2115233
Dok. nr.: 1936742
Folketingets Sundhedsudvalg har den 22 september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1689 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 1689:
”Med
henblik på et kommende samråd bedes ministeren kommentere artiklen i BT
13/9-21:
”Problemet er at få diagnosen”, herunder
give et fyldestgørende svar på,
hvad der er sket siden ministerens møde med de to omtalte personer og i forhold til
de løfter, ministeren ved den lejlighed afgav
”
Svar:
Der er ingen tvivl om, at de forløb, Sandra og Rasmus fortalte på vores møde, gjorde
et stort indtryk på mig. Deres historier understreger vigtigheden i, at man i det dan-
ske sundhedsvæsen sikres tidlig diagnostik og rettidig udredning ved symptomer på
livstruende sygdom såsom kræft, for at sikre den bedste prognose.
Der er i de senere år igangsat en række initiativer, der skal bidrage til tidlig opsporing
af kræft. Med Kræftplan IV er de faglige anbefalinger for screeningsprogrammet for
livmoderhalskræft opdateret med henblik på at understøtte en øget deltagelse i
screeningsprogrammet, særligt for grupper med færre ressourcer. Desuden er der lø-
bende blevet prioriteret midler til en øget kapacitet til udredning af kræft.
Herudover er der tidligere med udspillet Jo før
–
Jo bedre bl.a. afsat midler til at al-
men praksis har bedre redskaber og muligheder for at henvise direkte til hurtige diag-
nostiske undersøgelser ved mistanke om kræft eller anden alvorlig sygdom.
Aktuelt pågår der et arbejde med at revidere det diagnostiske pakkeforløb i Sund-
hedsstyrelsen. I dette arbejde fokuseres der bl.a. på, hvad der bør håndteres i almen
praksis, og hvad der bør håndteres i udredningsenheden på sygehuset.
Men vi er ikke i mål endnu, og derfor bør kommende indsatser på kræftområdet bl.a.
have fokus på, hvordan sundhedsvæsenet bedst muligt bidrager til tidlig opsporing og
udredning af livstruende sygdom.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Emilie Holkmann Olsen