Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2464228_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-10-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPRUJE
Sagsnr.: 2115004
Dok. nr.: 1950067
Folketingets Sundhedsudvalg har den 21. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1685 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål nr. 1685:
”Mener
ministeren, at tendenserne i Overlægeforeningens Arbejdsvilkårsundersø-
gelse 2020, Del III, er bekymrende?
https://www.laeger.dk/sites/default/files/ol_arbejdsvilkaarsundersoegelsen_2020_-
_del_3_-.pdf”
Svar:
Jeg synes, at der er meget vigtige elementer i
Overlægeforeningens Arbejdsvilkårsun-
dersøgelse 2020, Del III,
som giver et afsæt for det videre arbejde på sundhedsområ-
det, herunder i relation til at skabe mere tid til sundhedspersonalets kerneopgave.
Det er vigtigt, at vi har et vedvarende fokus på at skabe mere tid til kerneopgaven i
sundhedsvæsenet, nemlig behandling, omsorg og pleje af og til gavn for borgerne.
Vi har derfor i regeringen fokus på, at sundhedspersonalets tid bliver brugt til gavn
for borgerne, frem for bl.a. unødvendige dokumentationskrav. For regeringen hand-
ler det også om, at der udvises tillid til medarbejdernes faglighed og om at signalere,
at sundhedspersonalet er de bedste til at vurdere, hvad der er bedst for de borgere
og patienter, de møder.
Det er derfor min klare forventning, at regionerne som arbejdsgiver tager resultatet
af arbejdsvilkårsundersøgelsen alvorligt, samt tager budskaberne med i deres videre
arbejde på området.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Rebecca Utoft Jensen