Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
Sundhedsministeriet
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNFF
Koordineret med:
Sagsnr.: 2113309
Dok. nr.: 1900420
Dato: 09-09-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
SUU (den 21. september kl. 14.00-15.30)
Samrådstale til samråd DE
Tak for spørgsmålet.
Spørgsmålet indeholder flere spørgsmål, som jeg vil forsøge
at besvare samlet. Jeg vil derefter give ordet til
justitsministeren.
Der er store udfordringer på det psykiatriske område,
herunder det retspsykiatriske område.
Antallet af retspsykiatriske patienter er gennem de seneste 10
år steget med 27 %, og i 2019 blev der afsagt over 800
domme til behandling i psykiatrien.
Der er tale om en patientgruppe, som udfordrer både
kapacitet og ressourcer i psykiatrien. Eksempelvis er der er i
de seneste år set eksempler på, at sikkerhedsniveauet på de
retspsykiatriske afdelinger ikke har været højt nok, hvilket er
gået ud over personale og medpatienter.
Og så er retspsykiatrien et komplekst område med mange
aktører på både det strafferetlige område og
sundhedsområdet.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1682: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/9-21 om styrkelse af retspsykiatrien, til sundhedsministeren
Kompleksiteten på det retspsykiatriske område kan man bl.a.
se med kritikken i Rigsrevisionens beretning om
retspsykiatriske patienters forløb.
I beretningen konkluderes det bl.a., at regionerne ikke i
tilstrækkelig grad har sikret, at retspsykiatriske patienter får
et sammenhængende forløb, og at myndighederne ikke
overholder alle krav.
Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende.
Jeg kan se, at regionsrådene i de fem regioner har taget
kritikpunkterne til efterretning.
Jeg henviste desuden til, at regeringen har besluttet at
videreføre en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal
analysere det retspsykiatriske område på tværs af
myndighederne.
Sundhedsministeriet vil deltage i arbejdsgruppen, som vil
blive ledet af Justitsministeriet.
Jeg vil derfor overlade til justitsministeren at fortælle om
arbejdsgruppen.
Vi har derfor som noget af det første i regeringens første
finanslov, styrket indsatsen i regionerne via prioriteringen af
det økonomiske løft på 600 millioner kroner årligt.
Det er nye penge til psykiatrien, der fremover bliver afsat
hvert år.
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1682: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/9-21 om styrkelse af retspsykiatrien, til sundhedsministeren
Penge, der blandt andet går til mere kapacitet, flere senge og
mere personale.
Aftalepartierne bag finanslovsaftalen var enige om, at der er
særlig behov for at øge kapaciteten i retspsykiatrien, og der
er derfor afsat 90 mio. kr. årligt af rammen til formålet.
Midlerne anvendes til at styrke retspsykiatrien ved at udvide
antallet af retspsykiatriske senge og styrke kvaliteten i
retspsykiatrien.
Oprettelsen af flere retspsykiatriske senge skal bl.a.
understøtte, at de retspsykiatriske patienter ikke optager
pladser fra andre patienter indlagt i behandlingspsykiatrien,
og at patienter derfor som følge heraf udskrives for tidligt fra
behandlingspsykiatrien. Dette kan store menneskelige
udfordringer.
Mit ministerium har i tillæg til den årlige opfølgning
tidligere på året spurgt Danske Regioner, hvordan regionerne
har udmøntet de samlede finanslovsmidler i 2020 og
planerne herfor fremadrettet.
Danske Regioner har oplyst, at de afsatte midler til
retspsykiatrien anvendes eksempelvis til udvidelse af den
ambulante retspsykiatri og udgående teams for
retspsykiatriske patienter.
Herudover har regionerne blandt andet prioriteret
anlægsmidlerne til at etablere afsnit i retspsykiatrien.
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1682: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/9-21 om styrkelse af retspsykiatrien, til sundhedsministeren
Mit ministerium har anmodet Danske Regioner om nærmere
at oplyse, hvordan midlerne til retspsykiatrien er blevet
prioriteret i de enkelte regioner. Hvis udvalget er
interesseret, vil jeg gerne oversende svaret, når vi har
modtaget det.
For der skal ikke være tvivl om, at det er afgørende, at
finanslovsmidlerne bruges til det, de var tiltænkt, nemlig at
sikre en styrket kapacitet og mere personale i psykiatrien,
herunder i retspsykiatrien.
Udfordringerne på psykiatriområdet er komplekse og
spænder bredt, og de permanente midler til psykiatrien skal
derfor ses i sammenhæng med regeringens 10-års plan for
psykiatri og langsigtede prioriteringer på området.
Planen skal være rettesnoren for investeringer inden for
psykiatrien. Så vi sikrer, at de midler og ressourcer, vi
tilfører området, også er fagligt fornuftige og målrettede.
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen er sammen i færd med
at udarbejde et fagligt oplæg, der beskriver status og
udfordringer på psykiatriområdet og giver bud på, hvordan
de opstillede udfordringer kan løses, og hvordan de bør
prioriteres. Det faglige oplæg forventes at blive afleveret
ultimo 2021 og vil udgøre grundlaget for regeringens udspil
til en 10-års plan for psykiatrien.
Side 4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1682: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/9-21 om styrkelse af retspsykiatrien, til sundhedsministeren
Jeg kan dog godt allerede nu sige, at jeg forventer, at et af
fokusområderne i regeringens udspil vil være at sikre en
mere sammenhængende behandlingsindsats for den enkelte
patient på tværs af regioner og kommuner, så vi sikrer, at
patienter ikke falder mellem flere stole, når
behandlingsansvaret overgår fra en myndighed til en anden.
Det er ikke mindst relevant, når vi taler indsatsen i
retspsykiatrien, hvor det overordnet er en stor udfordring, at
de mange aktører, forskelle i lovgivning, lange
sagsbehandlingstider m.v. medfører usammenhængende og
afbrudte forløb for patienterne samt unødigt lange
behandlingsforløb. Det er utilfredsstillende for de
retspsykiatriske patienter, deres pårørende og for samfundet
generelt.
Endnu engang tak for ordet, som jeg nu vil give videre til
justitsministeren.
Side 5