SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1665: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/9-21 om sengepladser hhv. åbne kontorfællesskaber til lægerne på de nye supersygehuse, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: DAICY

Sagsbeh.: DEPMNH

Koordineret med:

Sagsnr.: 2112378

Dok. nr.: 1917649

Dato: 03-09-2021

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Åbent samråd i Sundhedsudvalget, Christiansborg, 16. september 2021 kl. 15

Åbent samråd om de nye sygehusbyggerier (spm. CÅ-

DB)

Samrådsspørgsmål CÅ:

Hvad er ministerens holdning til, at der er lavet flere

indskrænkninger i de nye sygehusbyggerier?

Samrådsspørgsmål DA:

Mener ministeren, at det er patientsikkert, at man laver flere

åbne kontorfællesskaber til lægerne på de store

sygehusbyggerier?

Samrådsspørgsmål DB:

Hvordan vil ministeren sikre, at der er sengepladser nok på

de nye supersygehuse?

Spørger: Liselott Blixt (DF)

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1665: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/9-21 om sengepladser hhv. åbne kontorfællesskaber til lægerne på de nye supersygehuse, til sundhedsministeren

Svar:

Tak for spørgsmålene.

Jeg er ikke den første minister, der har ansvaret for de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Det blev jo sat i

gang helt tilbage med økonomiaftalen for 2008.

Dengang var man også klar over, at det nok var realistisk, at

der kom flere forskellige regeringer undervejs, før man var

helt færdige.

Og derfor er det også vigtigt, at man har et stærkt set-up til at

håndtere de udfordringer, som sådan nogle kæmpe byggerier

giver.

Det indebærer en rollefordeling, hvor byggerierne er et

regionalt ansvar. Sundhedsministeriet fører et tilsyn med

byggerierne, og dette tilsyn er primært af økonomisk

karakter.

Det er regionsrådene, der er bygherrer, og det er dem, der

foretager de konkrete prioriteringer i projekterne.

Ministeriet skal følge op på, at regionerne bruger tilskuddet

fra Kvalitetsfonden efter formålet.

Og formålet med investeringen er, at regionerne inden for

budgettet bygger

”tidssvarende

og fuldt funktionsdygtige

sygehuse med tilstrækkelig kapacitet”.

Side 2

Inden for dén overordnede ramme, er det så op til regionerne

at vurdere, hvordan pengene gør mest gavn i de enkelte

byggerier.

Det mener jeg også, at regionsrådene med deres lokale

forankring og ansvar for driften af sygehusvæsenet har bedre

forudsætninger for, end man har som sundhedsminister.

***

Med de overordnede bemærkninger, så nu til det første

samrådsspørgsmål: Hvad mener jeg om, at der er lavet

indskrænkninger i byggerierne?

Det er en betingelse for støtten fra Kvalitetsfonden, at

budgettet for de enkelte projekter

ikke

kan udvides.

Den betingelse betyder, at det er regionernes opgave at finde

de nødvendige besparelser i byggerierne, hvis det er

nødvendigt for at kunne håndtere økonomiske udfordringer.

Det var også et krav allerede i forbindelse med, at

projekterne søgte om støtte, at de skulle pege på konkret,

hvor man kunne spare i de enkelte projekter, hvis det blev

nødvendigt.

Vi kan konstatere, at regionerne generelt har taget ansvaret

på sig og formået at prioritere inden for de enkelte

kvalitetsfondsprojekter, så der også er penge til andre

anlægsprojekter i regionerne.

Side 3

Men det er klart, at ministeriet skal sikre, at der

–

trods

prioriteringer

–

stadig bliver bygget fuldt funktionsdygtige

og tidssvarende sygehuse.

Derfor har ministeriet også løbende dialog med regionerne,

når de gennemfører besparelser i projekterne eller overvejer

at gøre det.

Ligesom regionerne løbende deler viden og erfaringer om

byggerierne med hinanden, netop for at kunne vælge de

bedst mulige løsninger inden for de afsatte rammer.

Og regionerne bekræfter løbende i deres rapportering til

ministeriet, at selvom det ind imellem kan være vanskeligt at

prioritere i byggerierne, så står regionerne inde for, at de

fortsat kan levere tidssvarende og fuldt funktionsdygtige

sygehuse med tilstrækkelig kapacitet.

Sidste år strammede ministeriet op på kravene til regionerne

om, hvordan de skal rapportere om ændringsforslag og

gennemførte ændringer.

Det er sket i forlængelse af Rigsrevisionens beretning om

ændringer i byggerierne fra februar 2020.

De nye krav skal sikre større gennemsigtighed i forhold til

konsekvenserne af de ændringer, der bliver foretaget i

byggerierne.

***

Side 4

I forhold til, hvad jeg mener om åbne kontorfælleskaber og

patientsikkerhed på de nye sygehuse, så må jeg i forlængelse

af indledningen understrege, at det er regionernes opgave at

vælge de løsninger, der er hensigtsmæssige inden for de

enkelte byggerier.

Regionerne har i deres ansøgninger om støtte fra

Kvalitetsfonden beskrevet, hvordan patienter og personale

skulle inddrages i planlægningen af de enkelte byggerier.

Og så har regionerne på den baggrund skullet balancere en

lang række ønsker i forhold til hinanden.

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at bekymringen går på, at

lægerne kan have sværere ved at koncentrere sig i

storrumskontorer, og at det skulle øge risikoen for at de

begår fejl.

Det er jo en helt reel bekymring.

Men selvom jeg godt forstår mange lægers ønske om at have

eget kontor, så respekterer jeg også regionernes ret og pligt

til at vælge de løsninger, der samlet set er mest

hensigtsmæssige lokalt.

Og regionerne har i deres valg kunnet læne sig op ad

ekspertpanelet vedrørende sygehusinvesteringer

–

også

kaldet Erik Juhl-udvalget

–

som i sin tid vurderede, at

”kontorfaciliteter er et område, hvor der kan være potentiale

for en øget arealeffektivitet.”

Side 5

Ekspertpanelet anbefalede til gengæld, at alle nye sengestuer

skulle etableres som enestuer. Men der var altså ingen

anbefaling om, at alle læger tilsvarende skulle have hver

deres kontor.

***

Så er der spørgsmålet om, hvordan jeg vil sikre, at der er

sengepladser nok på de nye sygehuse.

Helt overordnet kan jeg konstatere, at regionerne vurderer, at

der vil være tilstrækkelig kapacitet, når de nye sygehuse

tages i brug.

Og det er regionernes beslutning, hvor mange senge de nye

sygehuse skal indeholde.

Det er det, fordi det er regionerne, der er ansvarlige for

sygehusdriften og har forudsætningerne for at vurdere,

hvilken kapacitet, der er den rigtige i den enkelte region og

på det enkelte sygehus.

Ministeriets rolle er at sikre gennemsigtighed om de

beslutninger, der bliver truffet i de enkelte byggerier.

Det gør ministeriet ved at holde regionerne op på, at hvis de

ønsker at fjerne senge i et byggeri, så skal de kunne forklare,

hvordan det hænger sammen med de opgaver, der skal løses.

Side 6

Med den grundlæggende rollefordeling mellem regioner og

regering på plads, så vil jeg dog også understrege, at jeg

selvfølgelig ikke har noget ønske om at fralægge mig

ansvaret for, om der er senge nok på de nye sygehuse.

Jeg anerkender fuldt ud, at især den demografiske udvikling i

de kommende årtier kommer til at give øget behov for

sundhedsydelser.

Og her er flere senge altså ikke den eneste løsning på det

øgede behov.

Det er bestemt heller ikke altid den bedste løsning.

***

Ser man på de ændringer, der er foretaget i

sygehusbyggerierne, så er det korrekt, at regionerne nu

forventer at etablere lidt færre senge, end de gjorde for 8-10

år siden, da de søgte om støtte fra Kvalitetsfonden.

Men det hører med til historien, at der til gengæld bliver

etableret flere operationsstuer og langt flere lokaler til

ambulant behandling end oprindeligt forudsat.

Og den prioritering er udtryk for, at regionerne i fremtiden

forventer at levere endnu mere behandling ambulant.

Det handler bl.a. om at være endnu bedre til at forebygge

indlæggelser.

Side 7

Og at nye behandlingsformer og teknologien understøtter, at

patienten ikke behøver blive indlagt, men i stedet kan få

overstået behandlingen ambulant og komme hjem igen med

det samme.

Ligesom mange sundhedsydelser i dag kan leveres ambulant

i stedet for at man skal indlægges, så er der også mere og

mere, der kan klares hjemmefra.

For borgeren kan det være mere trygt, hvis man kan sidde

derhjemme ved køkkenbordet og tale med lægen og måske

med hjælp fra en hjemmesygeplejerske kan tage målinger på

sig selv. Det kan betyde, at man kan blive udskrevet

tidligere, fordi opfølgning kan ske i borgerens eget hjem.

Det er klart, at der skal være en seng klar på hospitalet, hvis

man HAR brug for at blive indlagt.

Som patient skal man have den fred og ro det kræver at blive

rask, hvis man har behov for at blive indlagt.

Og man skal have mulighed for at få besøg af sine

pårørende, fordi dét skaber tryghed.

Dét kan man på de nye enestuer, som er standard i alt

nybyggeri på kvalitetsfondsprojekterne.

Og på Aarhus Universitetshospital er erfaringen, at enestuer

hjælper patienterne til at komme sig hurtigere.

Enestuerne har også den store fordel, at man opnår en større

fleksibilitet i sengekapaciteten.

Side 8

Man kan i højere grad udnytte alle senge end man kan på de

gamle sygehuse, hvor to- og firesengsstuer er standard.

Det gælder både på den enkelte afdeling og på tværs af

afdelinger - så den ene afdeling kan låne senge af den anden,

når der er spidsbelastning.

Det er godt både for patienterne og for sundhedsvæsenet.

***

Her til sidst vil jeg gerne fremhæve, at vi med de nye

sygehusbyggerier taler om en investering i vores fælles

sundhedsvæsen til over 50 mia. kr. og over flere årtier.

Det er en kæmpe investering, som vi har udmøntet på tværs

af Folketingets partier, stat og regioner.

Det er klart, at nogle af de besparelser, regionerne har været

nødt til at foretage, har været svære.

Men jeg er helt overbevist om, at uanset hvordan man vender

og drejer det, så er og bliver de nye sygehuse en kæmpe

gevinst for patienter, pårørende og personale i vores

sundhedsvæsen.

Side 9