Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
Sundhedsministeriet
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPMNH
Koordineret med:
Sagsnr.: 2112378
Dok. nr.: 1917649
Dato: 03-09-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Åbent samråd i Sundhedsudvalget, Christiansborg, 16. september 2021 kl. 15
Åbent samråd om de nye sygehusbyggerier (spm. CÅ-
DB)
Samrådsspørgsmål CÅ:
Hvad er ministerens holdning til, at der er lavet flere
indskrænkninger i de nye sygehusbyggerier?
Samrådsspørgsmål DA:
Mener ministeren, at det er patientsikkert, at man laver flere
åbne kontorfællesskaber til lægerne på de store
sygehusbyggerier?
Samrådsspørgsmål DB:
Hvordan vil ministeren sikre, at der er sengepladser nok på
de nye supersygehuse?
Spørger: Liselott Blixt (DF)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1665: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/9-21 om sengepladser hhv. åbne kontorfællesskaber til lægerne på de nye supersygehuse, til sundhedsministeren
Svar:
Tak for spørgsmålene.
Jeg er ikke den første minister, der har ansvaret for de
kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Det blev jo sat i
gang helt tilbage med økonomiaftalen for 2008.
Dengang var man også klar over, at det nok var realistisk, at
der kom flere forskellige regeringer undervejs, før man var
helt færdige.
Og derfor er det også vigtigt, at man har et stærkt set-up til at
håndtere de udfordringer, som sådan nogle kæmpe byggerier
giver.
Det indebærer en rollefordeling, hvor byggerierne er et
regionalt ansvar. Sundhedsministeriet fører et tilsyn med
byggerierne, og dette tilsyn er primært af økonomisk
karakter.
Det er regionsrådene, der er bygherrer, og det er dem, der
foretager de konkrete prioriteringer i projekterne.
Ministeriet skal følge op på, at regionerne bruger tilskuddet
fra Kvalitetsfonden efter formålet.
Og formålet med investeringen er, at regionerne inden for
budgettet bygger
”tidssvarende
og fuldt funktionsdygtige
sygehuse med tilstrækkelig kapacitet”.
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1665: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/9-21 om sengepladser hhv. åbne kontorfællesskaber til lægerne på de nye supersygehuse, til sundhedsministeren
Inden for dén overordnede ramme, er det så op til regionerne
at vurdere, hvordan pengene gør mest gavn i de enkelte
byggerier.
Det mener jeg også, at regionsrådene med deres lokale
forankring og ansvar for driften af sygehusvæsenet har bedre
forudsætninger for, end man har som sundhedsminister.
***
Med de overordnede bemærkninger, så nu til det første
samrådsspørgsmål: Hvad mener jeg om, at der er lavet
indskrænkninger i byggerierne?
Det er en betingelse for støtten fra Kvalitetsfonden, at
budgettet for de enkelte projekter
ikke
kan udvides.
Den betingelse betyder, at det er regionernes opgave at finde
de nødvendige besparelser i byggerierne, hvis det er
nødvendigt for at kunne håndtere økonomiske udfordringer.
Det var også et krav allerede i forbindelse med, at
projekterne søgte om støtte, at de skulle pege på konkret,
hvor man kunne spare i de enkelte projekter, hvis det blev
nødvendigt.
Vi kan konstatere, at regionerne generelt har taget ansvaret
på sig og formået at prioritere inden for de enkelte
kvalitetsfondsprojekter, så der også er penge til andre
anlægsprojekter i regionerne.
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1665: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/9-21 om sengepladser hhv. åbne kontorfællesskaber til lægerne på de nye supersygehuse, til sundhedsministeren
Men det er klart, at ministeriet skal sikre, at der
trods
prioriteringer
stadig bliver bygget fuldt funktionsdygtige
og tidssvarende sygehuse.
Derfor har ministeriet også løbende dialog med regionerne,
når de gennemfører besparelser i projekterne eller overvejer
at gøre det.
Ligesom regionerne løbende deler viden og erfaringer om
byggerierne med hinanden, netop for at kunne vælge de
bedst mulige løsninger inden for de afsatte rammer.
Og regionerne bekræfter løbende i deres rapportering til
ministeriet, at selvom det ind imellem kan være vanskeligt at
prioritere i byggerierne, så står regionerne inde for, at de
fortsat kan levere tidssvarende og fuldt funktionsdygtige
sygehuse med tilstrækkelig kapacitet.
Sidste år strammede ministeriet op på kravene til regionerne
om, hvordan de skal rapportere om ændringsforslag og
gennemførte ændringer.
Det er sket i forlængelse af Rigsrevisionens beretning om
ændringer i byggerierne fra februar 2020.
De nye krav skal sikre større gennemsigtighed i forhold til
konsekvenserne af de ændringer, der bliver foretaget i
byggerierne.
***
Side 4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1665: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/9-21 om sengepladser hhv. åbne kontorfællesskaber til lægerne på de nye supersygehuse, til sundhedsministeren
I forhold til, hvad jeg mener om åbne kontorfælleskaber og
patientsikkerhed på de nye sygehuse, så må jeg i forlængelse
af indledningen understrege, at det er regionernes opgave at
vælge de løsninger, der er hensigtsmæssige inden for de
enkelte byggerier.
Regionerne har i deres ansøgninger om støtte fra
Kvalitetsfonden beskrevet, hvordan patienter og personale
skulle inddrages i planlægningen af de enkelte byggerier.
Og så har regionerne på den baggrund skullet balancere en
lang række ønsker i forhold til hinanden.
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at bekymringen går på, at
lægerne kan have sværere ved at koncentrere sig i
storrumskontorer, og at det skulle øge risikoen for at de
begår fejl.
Det er jo en helt reel bekymring.
Men selvom jeg godt forstår mange lægers ønske om at have
eget kontor, så respekterer jeg også regionernes ret og pligt
til at vælge de løsninger, der samlet set er mest
hensigtsmæssige lokalt.
Og regionerne har i deres valg kunnet læne sig op ad
ekspertpanelet vedrørende sygehusinvesteringer
også
kaldet Erik Juhl-udvalget
som i sin tid vurderede, at
”kontorfaciliteter er et område, hvor der kan være potentiale
for en øget arealeffektivitet.”
Side 5
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1665: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/9-21 om sengepladser hhv. åbne kontorfællesskaber til lægerne på de nye supersygehuse, til sundhedsministeren
2448381_0006.png
Ekspertpanelet anbefalede til gengæld, at alle nye sengestuer
skulle etableres som enestuer. Men der var altså ingen
anbefaling om, at alle læger tilsvarende skulle have hver
deres kontor.
***
Så er der spørgsmålet om, hvordan jeg vil sikre, at der er
sengepladser nok på de nye sygehuse.
Helt overordnet kan jeg konstatere, at regionerne vurderer, at
der vil være tilstrækkelig kapacitet, når de nye sygehuse
tages i brug.
Og det er regionernes beslutning, hvor mange senge de nye
sygehuse skal indeholde.
Det er det, fordi det er regionerne, der er ansvarlige for
sygehusdriften og har forudsætningerne for at vurdere,
hvilken kapacitet, der er den rigtige i den enkelte region og
på det enkelte sygehus.
Ministeriets rolle er at sikre gennemsigtighed om de
beslutninger, der bliver truffet i de enkelte byggerier.
Det gør ministeriet ved at holde regionerne op på, at hvis de
ønsker at fjerne senge i et byggeri, så skal de kunne forklare,
hvordan det hænger sammen med de opgaver, der skal løses.
Side 6
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1665: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/9-21 om sengepladser hhv. åbne kontorfællesskaber til lægerne på de nye supersygehuse, til sundhedsministeren
Med den grundlæggende rollefordeling mellem regioner og
regering på plads, så vil jeg dog også understrege, at jeg
selvfølgelig ikke har noget ønske om at fralægge mig
ansvaret for, om der er senge nok på de nye sygehuse.
Jeg anerkender fuldt ud, at især den demografiske udvikling i
de kommende årtier kommer til at give øget behov for
sundhedsydelser.
Og her er flere senge altså ikke den eneste løsning på det
øgede behov.
Det er bestemt heller ikke altid den bedste løsning.
***
Ser man på de ændringer, der er foretaget i
sygehusbyggerierne, så er det korrekt, at regionerne nu
forventer at etablere lidt færre senge, end de gjorde for 8-10
år siden, da de søgte om støtte fra Kvalitetsfonden.
Men det hører med til historien, at der til gengæld bliver
etableret flere operationsstuer og langt flere lokaler til
ambulant behandling end oprindeligt forudsat.
Og den prioritering er udtryk for, at regionerne i fremtiden
forventer at levere endnu mere behandling ambulant.
Det handler bl.a. om at være endnu bedre til at forebygge
indlæggelser.
Side 7
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1665: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/9-21 om sengepladser hhv. åbne kontorfællesskaber til lægerne på de nye supersygehuse, til sundhedsministeren
Og at nye behandlingsformer og teknologien understøtter, at
patienten ikke behøver blive indlagt, men i stedet kan få
overstået behandlingen ambulant og komme hjem igen med
det samme.
Ligesom mange sundhedsydelser i dag kan leveres ambulant
i stedet for at man skal indlægges, så er der også mere og
mere, der kan klares hjemmefra.
For borgeren kan det være mere trygt, hvis man kan sidde
derhjemme ved køkkenbordet og tale med lægen og måske
med hjælp fra en hjemmesygeplejerske kan tage målinger på
sig selv. Det kan betyde, at man kan blive udskrevet
tidligere, fordi opfølgning kan ske i borgerens eget hjem.
Det er klart, at der skal være en seng klar på hospitalet, hvis
man HAR brug for at blive indlagt.
Som patient skal man have den fred og ro det kræver at blive
rask, hvis man har behov for at blive indlagt.
Og man skal have mulighed for at få besøg af sine
pårørende, fordi dét skaber tryghed.
Dét kan man på de nye enestuer, som er standard i alt
nybyggeri på kvalitetsfondsprojekterne.
Og på Aarhus Universitetshospital er erfaringen, at enestuer
hjælper patienterne til at komme sig hurtigere.
Enestuerne har også den store fordel, at man opnår en større
fleksibilitet i sengekapaciteten.
Side 8
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1665: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 16/9-21 om sengepladser hhv. åbne kontorfællesskaber til lægerne på de nye supersygehuse, til sundhedsministeren
Man kan i højere grad udnytte alle senge end man kan på de
gamle sygehuse, hvor to- og firesengsstuer er standard.
Det gælder både på den enkelte afdeling og på tværs af
afdelinger - så den ene afdeling kan låne senge af den anden,
når der er spidsbelastning.
Det er godt både for patienterne og for sundhedsvæsenet.
***
Her til sidst vil jeg gerne fremhæve, at vi med de nye
sygehusbyggerier taler om en investering i vores fælles
sundhedsvæsen til over 50 mia. kr. og over flere årtier.
Det er en kæmpe investering, som vi har udmøntet på tværs
af Folketingets partier, stat og regioner.
Det er klart, at nogle af de besparelser, regionerne har været
nødt til at foretage, har været svære.
Men jeg er helt overbevist om, at uanset hvordan man vender
og drejer det, så er og bliver de nye sygehuse en kæmpe
gevinst for patienter, pårørende og personale i vores
sundhedsvæsen.
Side 9