Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-11-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPJMH
Sagsnr.: 2114686
Dok. nr.: 1987840
Folketingets Sundhedsudvalg har den 14. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1664 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1664:
”Kan
ministeren oplyse, hvor mange afdelinger og sengepladser, der er blevet lukket
som følge af sygeplejerske- og lægemangel henover årene fra 2018-2021? Svaret be-
des så vidt muligt opgjort på regioner, sygehuse og afdelinger.”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Danske Regioner, som oply-
ser følgende:
”Regionerne indberetter hver måned en bred
vifte af data til Sundhedsdatastyrelsen
om regionernes sengekapacitet, herunder hvor mange sengepladser, der er i hver re-
gion. Der udarbejdes dog ikke opgørelser af antallet af senge, der ikke er taget i brug
på grund af mangel på medarbejdere.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der som en del af sygehusplanlægnin-
gen løbende sker en regulering af sengepladserne. Det er derfor ikke unormalt, at
ikke alle senge er i brug, hvilket kan skyldes en bred vifte af faktorer så som ferieaf-
vikling, rekrutteringsvanskeligheder, ombygning af sygehuse og periodisk udsving i
aktiviteten.
Det er derfor ikke muligt at udnytte hospitalsvæsenets sengekapacitet fuldt ud, da
der vil være udsving i antallet af sengepladser, som er i brug.
Afslutningsvis er det vigtigt at være opmærksom på, at antallet af regionale senge-
pladser som et led i en strategisk udvikling har været nedadgående de seneste mange
år. Det skyldes primært, at mere hospitalsaktivitet foregår ambulant, mere behand-
ling er overgået til kommuner og telemedicin, og at der generelt er en bevidsthed
om, at det ikke gavner patienter at være indlagt i længere perioder, hvis det ikke er
nødvendigt af hensyn til behandlingen.”
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Danske Regioner. Jeg kan dertil tilføje, at jeg an-
erkender fuldt ud, at vi står over for en kæmpe udfordring i sundhedsvæsenet, der