Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2472372_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-11-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2114962
Dok. nr.: 1971376
Folketingets Sundhedsudvalg har den 13. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1659 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Sikandar Siddique (UFG).
Spørgsmål nr. 1659:
”Kan
ministeren oplyse, hvor mange sundhedsklinikker for mental/psykisk sundhed
vi har i Danmark?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Dan-
ske Regioner, hvortil jeg kan henholde mig:
Sundhedsministeriet har anmodet SUU om at få spørger til nærmere at uddybe,
hvad
der menes med ”sundhedsklinikker for mental/psykisk sygdom”, og spørger
har
oplyst følgende: ”Med sundhedsklinikker for mental/psykisk sundhed menes der kli-
nikker som f.eks. Huset for Psykisk Sundhed i Københavns Kommune. Altså steder
mennesker med psykiske udfordringer kan henvende sig for støtte, rådgivning og an-
den hjælp
både pr. henvisning og akut.”
./.
Besvarelsen beror således på opgørelse af antal af psykiatrihuse, som regionerne dri-
ver finansieret i fællesskab med kommunerne. Derudover driver regionerne en lang
række akutte, stationære og ambulante tilbud med høj grad af lokal forankring. Regi-
onernes psykiatritilbud fremgår af vedlagte Danmarks- og regionskort, der dog hver-
ken har medtaget regionernes tilbud i form af udgående teams eller digitale/virtuelle
tilbud i psykiatrien.
Region Nordjylland
Region Nordjylland er aktuelt i gang med at etablere regionens første Psykiatriens
Hus i samarbejde med Aalborg Kommune og med placering i Aalborg. Psykiatriens
Hus i Aalborg ibrugtages i 2022.
Region Midtjylland
Region Midtjylland har tre psykiatrihuse, der er etableret i samarbejde med kommu-
nerne:
• Psykiatriens Hus i Silkeborg
• Psykiatrien i Nordvest (fysisk placeret i Center
for Sundhed i Holstebro
• Psykiatriens Hus i Aarhus
Region Syddanmark
Psykiatrien i Region Syddanmark driver med fælles finansiering med tilhørende kom-
muner:
• Sundhedshus Brørup
• Sundhedshus Vejle
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1659: MFU spm. om, hvor mange sundhedsklinikker for mental/psykisk sundhed vi har i Danmark, til sundhedsministeren
• Sundhedshus Haderslev
Region Sjælland
Psykiatrien i Region Sjælland driver Psykiatriens Hus Næstved med fælles finansiering
med Næstved Kommune.
Region Hovedstaden
Siden 2016 har Region Hovedstadens Psykiatri i samarbejde med Københavns Kom-
mune drevet ”Huset for psykisk sundhed”.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye
Side 2