Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-10-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPPHHA
Sagsnr.: 2114775
Dok. nr.: 1923264
Folketingets Sundhedsudvalg har den 13. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1654 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1654:
”Vil
ministeren bl.a. i forlængelse af artiklen
́
Børneafdeling lagt ned af RS-virus: Afly-
ser operationer og hjælp til spædbørn
́
på tv2.dk d. 9. september 2021 oplyse, hvor-
dan udviklingen i antallet af RS-virus infektioner har været i 2021 sammenlignet med
2020 og de første fem år inden corona-virussen ramte Danmark?”
Svar:
Ministeriet har indhentet følgende udtalelse fra Statens Serum Institut, som jeg kan
henholde mig til:
”I
Danmark pågår der lige nu en helt usædvanlig og ekstraordinær sommer- og tidlig
efterårsepidemi af RS-virus. Siden uge 20, 2021, har Statens Serum Institut registeret
en gradvis stigning i antallet af påviste tilfælde af RS-virus. I løbet af sommermåne-
derne udviklede smitten sig langsomt, men fra uge 33 og frem har der været en vold-
som stigning - tæt på en fordobling - i påviste nye tilfælde fra uge til uge, hvorfor man
kan tale om en egentlig epidemi. Alene i uge 36 påvistes over 1300 tilfælde og i uge
37 over 1100 tilfælde. Dette er 3-4 gange højere end hvad der normalt ses per uge
under de typiske vintersæsoner. Den seneste uge (uge 37) er der set et lille fald i den
ellers kraftigt opadgående smittekurve. Det tyder på en opbremsning i smitteudvik-
lingen, men den usædvanlige og høje smittespredning med RS-virus vil nok fortsætte
et stykke tid endnu. Om epidemien vil fortsætte ind i vintermånederne, eventuelt på
et lavere men fortsat betydeligt niveau, er ikke til at sige endnu. SSI følger situationen
tæt og arbejder på mere tidstro opdatering af data til overvågning af RS-virus epide-
mien.
Til at illustrere udviklingen i smittetilfælde henvises til figur 1 herunder, som viser den
kraftige stigning i smitte i løbet af de seneste 4-5 uger til et usædvanligt højt niveau.
Som det ses har der dog været et lille fald i smitte i den seneste uge, hvilket indikerer
en opbremsning i RS-virus udbruddet. Som det endvidere fremgår af figur 2, er også
tidspunktet for det aktuelle RS-virus udbrud helt usædvanligt. Udbrud af RS-virus ses
normalt om vinteren, i lighed med andre luftvejsinfektioner.”