Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2461334_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 11-10-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2114804
Dok. nr.: 1941565
Folketingets Sundhedsudvalg har den 13. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1653 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Liselott Blixt (DF) og Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 1653:
”Vil
ministeren redegøre for, om der er kendskab til lignende problemer i andre regi-
oner?”
Svar:
Mit ministerium bad den 11. september Danske Regioner om en redegørelse for om-
fanget af mistede opkald i alle fem regioner, så både jeg og udvalget kan få klarhed
over problemets omfang på tværs af regionerne. Som bekendt videresendte jeg til
udvalgets orientering en redegørelse fra Danske Regioner om 112-opkald i de fem re-
gioner den 5. oktober 2021.
Som jeg bemærkede i mit brev til udvalget af samme dato, har jeg noteret mig, at
Danske Regioner i redegørelsen oplyser, at alle regioner har oplevet en kraftig stig-
ning i antallet af 112-opkald de seneste måneder, og at dette har medført en kraftig
stigning i antallet af
såkaldte ”overløbsopkald”.
Jeg hæfter mig ved, at det af redegø-
relsen fremgår, at alle regionerne håndterer udfordringerne forskelligartet og med
svingende succes.
Jeg vil dog gerne understrege, at jeg finder det bekymrende, at der tilsyneladende
ikke har været en tilstrækkelig robusthed i forhold til at sikre den nødvendige oprust-
ning i bemanding af vagtcentralen i takt med den stigende aktivitet i antallet af 112-
opkald i alle regioner.
Derfor vil regeringen følge situationen tæt og tage de fornødne initiativer til at sikre,
at regionerne retter op på problematikken.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Siw Anna Wernberg