Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 02-11-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2114426
Dok. nr.: 1961357
Folketingets Sundhedsudvalg har den 10. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1647 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1647:
”Hvad
er ministerens kommentar til, at der i respirationsordningerne er så omfat-
tende udfordringer med rekruttering og fastholdelse af hjælpere, at der er decide-
rede holdnedbrud, så borgere med respirator af den grund må indlægges på intensiv-
afdelinger, jf. bl.a. TV2 Fyn d. 9. september 2021, og kan ministeren samtidig oplyse,
hvor mange gange, der på landsplan bliver indlagt borgere på sygehuse med den be-
grundelse, at personen ikke kan skaffe det nødvendige antal respiratoriske hjælpere?
Svarene bedes opdelt regionsvis og på år i perioden fra 2018 og til og med i år.”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet føl-
gende bidrag fra Danske Regioner, som jeg kan henholde mig til:
”Der har eksisteret indlæggelser af hjemmeboende respiratorbrugere al den tid, det
har været muligt at tilbyde overvågning med hjælperhold i eget hjem. Der er typisk
tale om kortere indlæggelser pga. manglede dækning i vagtplanen.
Derudover oplever regionerne aktuelt en negativ tendens, hvor der er flere indlæg-
gelser på grund af manglende vagtdækning. Flere regioner peger på, at en væsentlig
faktor i rekrutteringsudfordringerne har været de mange nye jobs, der relaterer sig til
test- og vaccinationscentre som følge af COVID-19. Det har påvirket det arbejdsmar-
ked, som leverandører af hjælperhold normalt rekrutterer fra og skabt en langt større
konkurrence om arbejdskraften.
Aktuelt ses generelt en mangel på arbejdskraft i landet - også i andre brancher end
sundhedsvæsnet, hvor det kan være vanskeligt at rekruttere og fastholde medarbej-
dere.”
I forhold til den del af spørgsmålet, der handler om hvor mange gange, der på lands-
plan bliver indlagt borgere på sygehuse med den begrundelse, at personen ikke kan
skaffe det nødvendige antal respiratoriske hjælpere har Danske Regioner oplyst, at
”regionerne
desværre ikke kan besvare spørgsmålet, fordi det vil kræve manuelt op-
slag og gennemlæsning af de enkelte journaler, hvilket vil være uforholdsmæssigt
ressourcekrævende.”