Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 02-11-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2114321
Dok. nr.: 1966457
Folketingets Sundhedsudvalg har den 9. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1644 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1644:
”Har
ministeren overvejelser om at stille krav om deltagelse i kursus eller lignende for
at kunne medvirke i akuthjælperordninger ift. hjertestop i Danmark?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at de førstehjælpsordninger - frivillige som
professionelle - der er med til at sikre livsreddende førstehjælp til borgere, der får
hjertestop uden for hospital, er vigtige supplementer til vores præhospitale bered-
skab i Danmark. Den store tilslutning til disse ordninger, som vi har set de seneste år,
er rigtig vigtig.
./.
For så vidt angår krav om forudgående kurser for at deltage i de forskellige akuthjæl-
perordninger kan jeg henvise til min besvarelse af SUU alm. del spm. 1640. Jeg har i
den forbindelse noteret, at Danske Regioner i deres bidrag til besvarelsen oplyser, at
flere regioner har akuthjælperordninger, hvor frivillige har modtaget relevant under-
visning i førstehjælp. Jeg har desuden noteret mig, at hjerteløbere anbefales at have
deltaget i et førstehjælpskursus før tilmelding, og at ca. 96 procent af de frivillige
hjerteløbere i praksis er trænet i hjertelungeredning.
Jeg kan i øvrigt henvise til, at Danske Regioner i besvarelsen oplyser, at overlevelsen
efter hjertestop uden for hospital er firedoblet de seneste 20 år i Danmark, hvilket i
høj grad hænger sammen med, at mange danskere yder frivillig førstehjælp ved hjer-
testop. Danske Regioner oplyser endvidere, at vidner i dag træder til med genopliv-
ning i 79 procent af alle tilfælde af hjertestop uden for hospital, hvilket er en firedob-
ling over de seneste 20 år.
Ovenstående vidner om, at akuthjælperordningerne i dag spiller en vigtig rolle ift. at
redde liv, og at ordningerne i væsentlig grad har bidraget til den markant forbedrede
overlevelse ved hjertestop uden for sygehuset.
Jeg mener, at det er vigtigt at være varsom med at pålægge nye krav til foreninger,
hvis indsats hviler på privatpersonernes velvillighed. Særligt når udgangspunktet er,
at resultatet af foreningens indsats er særdeles succesfuld.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Siw Anna Wernberg