Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 02-11-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2114321
Dok. nr.: 1957218
Folketingets Sundhedsudvalg har den 9. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1643 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1643:
”Hvad
kan ministeren oplyse om regler og erfaringer i Holland, Tyskland og Sverige
om krav om grundlæggende kurser eller lignende for at kunne medvirke i akuthjæl-
perordninger ift. hjertestop uden for hospitaler, og hvorvidt et forudgående kend-
skab til livreddende førstehjælp har øget overlevelsesraten i de tre lande?”
Svar:
Akuthjælperordninger er et kendt fænomen, også i vores nabolande, og eksempler
herpå kan bl.a. findes i Holland, Tyskland og Sverige. Selvom ordningerne er forskel-
lige, findes der studier, der indikerer, at ordningerne i alle tre lande har haft positive
effekter på overlevelsesraten efter hjertestop uden for hospitalerne.
./.
Som det også fremgår af min besvarelse af SUU alm. del. spm. 1640, gør det samme
sig gældende i Danmark, hvor tal fra 2019 viser, at vidner/frivillige træder til med
genoplivning i 79 procent af alle tilfælde af hjertestop uden for hospital. Det er en fi-
redobling i forhold til 2001, hvor 19 procent trådte til.
Der er variation, både mellem de tre lande og internt mellem regioner mv., i forhold
til hvilke krav, der stilles til grundlæggende kurser eller uddannelse i livreddende før-
stehjælp for medvirken i ordningerne. For alle tre lande kan der findes eksempler,
hvor der stilles krav til uddannelse af borgere, der medvirker i akuthjælperordninger.
Det varierer både nationalt og regionalt, om hvorvidt der stilles krav til fast opfølg-
ning på disse uddannelser, samt hvorvidt manglende vedligeholdelse af kompetencer
medfører afkobling fra ordningerne.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Siw Anna Wernberg