Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-10-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 2114380
Dok. nr.: 1904676
Folketingets Sundhedsudvalg har den 9. september 2021 stillet følgende spørgsmål
1635 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål 1635:
”Hvad
er status på økonomiaftalen for 2021, hvor regeringen påtog sig at undersøge
modeller for en ændret ansvarsfordeling for den gruppe af borgere, som lider af psy-
kisk sygdom og samtidigt misbrug? Vil ministeren redegøre nærmere for processen,
og hvorfor der endnu ikke er fundet en løsning?”
Svar:
Regeringen er i overensstemmelse med aftalerne om regionernes og kommunernes
økonomi for 2021 i gang med at se på en ændret fordeling af ansvaret for behandlin-
gen af borgere, der har brug for behandling af både en psykisk lidelse og et misbrug,
så de kan sikres en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats.
Som led i dette arbejde udarbejdede en arbejdsgruppe med deltagelse af Sundheds-
ministeriet, Social- og Ældreministeriet, Finansministeriet, Sundhedsstyrelsen og Soci-
alstyrelsen et udkast til en model for et samlet dobbeltdiagnosetilbud, som i begyn-
delsen af året blev sendt til Danske Regioner og KL med henblik på drøftelse. Siden er
der udarbejdet nye udkast, hvori arbejdsgruppen har forsøgt at afspejle forslag og
synspunkter, som er kommet til udtryk i forbindelse med drøftelserne med Danske
Regioner og KL. Efter udarbejdelsen af det tredje udkast, som arbejdsgruppen i slut-
ningen af april drøftede med Danske Regioner og KL, måtte det konstateres, at det
endnu ikke var lykkedes at finde en model, som begge parter kunne tilslutte sig.
På den baggrund genovervejer arbejdsgruppen den komplekse sag med henblik på at
kunne fortsætte inddragelsen af Danske Regioner og KL, således som der med økono-
miaftalerne for 2022 var enighed om.
./.
Som det også fremgår af min samtidige besvarelse af SUU spm. nr. 1634, er det vig-
tigt for mig, at der findes en god og holdbar løsning
–
og det gerne inden 10-års pla-
nen for psykiatrien
–
så mennesker med dobbeltdiagnose, der er blandt de allermest
udsatte i vores samfund, i højere grad end i dag oplever et sammenhængende og til-
strækkeligt behandlingstilbud, hvor ansvaret er forankret hos én myndighed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Lars Petersen