SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1629: MFU spm. om ministeren mener, at det er en korrekt afgørelse, at børnene til en afdød mor ikke kan få aktindsigt i, hvad der skete op til hendes død, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 05-10-2021

Enhed: JURPEM

Sagsbeh.: DEPILJ

Sagsnr.: 2114191

Dok. nr.: 1899404

Folketingets Sundhedsudvalg har den 7. september 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 1629 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål nr. 1629:

”Mener

ministeren, at det er en korrekt afgørelse, at børnene til en afdød mor ikke

kan få aktindsigt i, hvad der skete op til hendes død. Hvis svaret er ja, bedes ministe-

ren redegøre for, om det er rimeligt, at pårørende ikke kan få oplysningerne om de-

res nære relation, når denne er afgået ved døden? Ministeren bedes herefter rede-

gøre for, om ministeren vil lave loven om, således at man som nær pårørende kan få

aktindsigten som minimum, når den pågældende er afgået ved døden, jf. artiklen

”Deres or lå hjælpeløs i ti evis – e de å ikke få at vide, hvad der skete”, Vejle

Amts Folkeblad, 4/9-21?”

Svar:

Jeg har i mit svar forudsat, at der ønskes svar på pårørendes muligheder for at få ind-

sigt i en kommunal omsorgsjournal.

En kommunal elektronisk omsorgsjournal indeholder bl.a. oplysninger om visitation,

hjemmepleje, sygepleje, sundhedsfremme og forebyggelse, hjælpemidler og forebyg-

gende hjemmebesøg.

De kommunale elektroniske omsorgsjournaler indeholder således både oplysninger

vedr. kommunens opgaver udført efter serviceloven, og oplysninger vedr. kommu-

nens opgaver udført efter sundhedsloven, herunder de sygeplejefaglige optegnelser.

Adgangen til at få aktindsigt om den del af omsorgsjournalen, som vedrører hjælp ef-

ter serviceloven (f.eks. hjemmehjælp), er ikke reguleret af sundhedslovens regler.

Adgangen til at få aktindsigt i den del af en kommunal omsorgsjournal, som vedrører

sygeplejefaglige optegnelser,

er derimod reguleret i sundhedsloven.

En patient har således mulighed for at få aktindsigt efter sundhedslovens regler i den

del af en kommunal omsorgsjournal, der indeholder sygeplejefaglige optegnelser, jf.

sundhedslovens § 37, 1. pkt.

Retten til aktindsigt efter sundhedsloven er imidlertid en personlig ret for patienten.

Er en patient afgået ved døden, har de nærmeste pårørende som udgangspunkt ikke

ret til aktindsigt i den pågældendes omsorgsjournal.

En afdøds patients nærmeste pårørende har dog ret til at få videregivet oplysninger

fra sygeplejefaglige optegnelser om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde,

hvis det ikke må antages at stride mod den afdødes ønske og hensynet til afdøde eller

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1629: MFU spm. om ministeren mener, at det er en korrekt afgørelse, at børnene til en afdød mor ikke kan få aktindsigt i, hvad der skete op til hendes død, til sundhedsministeren

andre private interesser ikke taler afgørende herimod, jf. sundhedslovens § 45, stk. 1,

1. pkt.

Bestemmelsen tager sigte på den situation, hvor afdødes nærmeste pårørende øn-

sker oplysninger om årsagen til dødens indtræden, mv. Oplysninger om afdødes syg-

domsforløb efter lovens § 45, 1. pkt., omfatter kun sygdomsforløbet umiddelbart op

til dødens indtræden, herunder i almindelighed kun det sygdomsforløb, som vedrører

den sygdom, der var årsagen til dødens indtræden. Det beror på en konkret vurde-

ring, hvilke oplysninger om afdødes sygdomsforløb, den nærmeste pårørende kan få

oplysning om, og hvor langt tilbage i tid. Hvis dødsårsagen er usikker, kan der efter

omstændighederne gives flere oplysninger om sygdomsforløbet.

I særlige tilfælde kan der videregives oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og

dødsmåde, selvom afdøde udtrykkeligt har modsat sig dette, ligesom der kan videre-

gives andre oplysninger til afdødes nærmeste pårørende, end oplysninger om syg-

domsforløb, dødsårsag og dødsmåde. Det forudsætter, at betingelserne i sundhedslo-

vens § 43, stk. 2, nr. 2 er opfyldt, jf. sundhedslovens § 45, 2. pkt.

Det er en betingelse for videregivelse efter denne regel, at videregivelsen er nødven-

dig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn

til patienten, sundhedspersonen eller andre, jf. lovens § 43, stk. 2, nr. 2. Hvorvidt be-

tingelserne herfor er opfyldt, vil bero på et konkret skøn, hvorved der tages stilling til,

om den pårørendes interesse i at få oplysningerne klart overstiger den afdødes krav

på fortrolighed.

Lovens § 45, 2. pkt., indebærer ikke en ret for den pårørende til at få de ønskede op-

lysninger, men en mulighed for, at oplysningerne kan udleveres, uden at der herved

sker en tilsidesættelse af tavshedspligten.

Den pårørendes interesse i at få helbredsoplysninger om den afdøde vil bl.a. efter

omstændighederne kunne overstige den afdødes krav på fortrolighed, hvis den pårø-

rende har mistanke om, at den afdøde blev udsat for fejlbehandling, og den pårø-

rende i øvrigt er klageberettiget i forhold til Styrelsen for Patientsikkerhed, for så vidt

angår behandlingen.

Som det fremgår ovenfor, har en afdød patients nærmeste pårørende således efter

sundhedslovens regler ret til at få videregivet oplysninger om afdødes sygdomsforløb,

dødsårsag og dødsmåde fra en kommunes sygeplejefaglige optegnelser, hvis det må

antages ikke at ville stride mod den afdøde patients ønske, og hvis hensynet til af-

døde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

Jeg finder derfor ikke anledning til at ændre sundhedslovens regler.

Som nævnt ovenfor er den del af omsorgsjournalen, som vedrører

hjælp efter service-

loven

(f.eks. hjemmehjælp), ikke reguleret af reglerne i sundhedsloven. Serviceloven

hører i øvrigt under social- og ældreministerens ressort.

Jeg kan i den forbindelse generelt oplyse, at der ikke på det sociale område er en sær-

skilt regulering af adgangen til aktindsigt. Spørgsmålet om aktindsigt behandles der-

for efter de generelle regler om aktindsigt i offentlighedsloven, som gælder for en

Side 2

hver, og forvaltningsloven, som gælder for parter i sager, hvori der træffes afgørelse.

Offentlighedsloven og forvaltningsloven hører under justitsministerens ressort.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Ida Lyngbeck Jensen

Side 3