Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2455187_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-10-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPSCS
Sagsnr.: 2114938
Dok. nr.: 1928072
Folketingets Sundhedsudvalg har den 6. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1624 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1624:
”Ministeren
bedes oplyse, hvornår evaluering af Styrelsen for Patientsikkerheds sund-
hedsfaglige tilsyn og uddeling af individuelle sanktioner afsluttes. Vil ministeren
sende rapporten til udvalget, når den foreligger.”
Svar:
Som tidligere oplyst
bl.a. i mine svar på spørgsmål 1311 og 1360 (alm. del) af 1. juli
2020
har håndteringen af covid-19-pandemien lagt beslag på betydelige ressourcer
i både Styrelsen for Patientsikkerhed og i Sundhedsministeriets departement. Arbej-
det med evalueringen er derfor ad flere omgange beklageligvis blevet udskudt.
Sundhedsministeriet har nu genoptaget arbejdet med evalueringen og har således
den 23. september 2021 sendt et udkast til et kommissorium for evaluering af Styrel-
sen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn til en bred kreds af interessenter
med henblik på, at de får lejlighed til at afgive bemærkninger og kvalificere udkastet.
Der er anmodet om bemærkninger senest den 7. oktober. Jeg agter at orientere ud-
valget, når kommissoriet er endeligt.
Jeg kan ligeledes oplyse, at jeg agter at sende rapporten til SUU, når den foreligger,
og at ordførerne vil blive inviteret til drøftelser på baggrund af rapportens konklusio-
ner.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Sofie Charlotte de Fine Skibsted