Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-10-2021
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPJHKR
Sagsnr.: 2114049
Dok. nr.: 1903199
Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1620 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål nr. 1620:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad forsinkelsen af Aalborg supersygehus vil betyde for
serviceniveauet, patienter og skatteborgerne?”
Svar:
På tilsagnstidspunktet var det forudsat, at byggeriet af Nyt Universitetshospital Aal-
borg ville være afsluttet i 2020. På nuværende tidspunkt forventer regionen, at byg-
geriet er afsluttet medio 2022 og fuldt ibrugtaget i anden halvdel af 2023. Forsinkel-
sen har betydet, at det nuværende Aalborg Universitetshospital har måttet fortsætte
i drift længere tid end tidligere planlagt. Realiseringen af de forventede gevinster ift.
kvalitet og effektivitet i det nye byggeri er dermed også udskudt.
Overskridelsen af totalrammen finansieres af Region Nordjylland og skal håndteres
inden for regionens ramme for øvrigt anlæg, som aftales i de årlige økonomiaftaler
mellem regeringen og regionerne,
jf. senest Aftale om regionernes økonomi for 2022.
Da budgetoverskridelsen på Nyt Aalborg Universitetshospital skal afholdes inden for
regionens ramme for øvrigt anlæg, sker den direkte påvirkning af regionens budget
ved at andre anlægsprojekter må nedprioriteres. Overskridelsen skal dermed ikke
dækkes af driftsbudgetterne, og kan derfor som udgangspunkt ikke medføre fx afske-
digelser af sundhedspersonale eller lignende tiltag, der vil have direkte effekt på den
daglige patientbehandling. De konkrete beslutninger herom foretages af regionen,
som har ansvaret for hospitalsdriften.
Sundhedsministeriet følger desuden op på, at Region Nordjylland i overensstemmelse
med vilkårene for regeringens støttetilsagn fortsat etablerer et tidssvarende og fuldt
funktionsdygtigt sygehus med en kapacitet, der svarer til det forventede behov på
ibrugtagningstidspunktet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Johan Hemming Kruse Rasmussen