Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2294868_0001.png
NOTAT
Folketingsspørgsmål SUU 162
18-11-2020
EMN-2020-00477
1396841
Louise Schultz
Sundhedsministeriet har anmodet Danske Regioner om bidrag til besvarelse af
Folketingsspørgsmål SUU 162:
Hvor mange statslige midler er der brugt på vær-
nemidler og test, der ikke lever op til kvalitetskravene?
Danske Regioner har fået bidrag fra de enkelte regioner. Svarene er skitseret
nedenfor:
Alle regioner har modtaget værnemidler, som ikke overholder kvalitetskravene
ved test. I langt overvejende grad er der i de tilfælde enten sket omlevering
eller også er værnemidlerne returneret til leverandøren. Region Nordjylland,
Region Syddanmark samt Region Sjælland har på den baggrund ikke haft udgif-
ter til værnemidler eller test, der efterfølgende skulle kasseres.
Region Midtjylland oplyser, at de har købt og modtaget FFP2 masker for 9 mio.,
som det efterfølgende har været nødvendigt at kassere. Yderligere har Region
Midtjylland modtaget andre FFP2 masker og Type IIR mundbind, som heller ikke
lever op til kvalitetskravene, men her er Region Midtjylland i dialog med firma-
erne om ombytning.
Region Hovedstaden oplyser, at de har oplevet en fejlproduktion af desinfek-
tion, hvor det efter gennemført produktion blev konstateret, at spritten lugtede
for dårligt til at kunne anvendes i klinikken. Region Hovedstaden tog i denne
sag - i samråd med NOST/Rigspolitiet - beslutning om, at den ildelugtende des-
infektion skulle kasseres på en måde, som sikrede færrest mulige udgifter. Løs-
ningen blev at forære desinfektionen væk. Udover værdien af selve varen, der
skal realiseres som tab, er der tillige udgifter til opmagasinering og bortskaf-
felse af dunke, som også skal tabsføres. Beløbet er samlet 4.633.176,00 kr.
1