SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1607: Spm., om redegørelse for hvor lang tid det, ifølge notatet Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering af konsekvenserne af sygeplejerskestrejken, forventedes at tage at afvikle efterslæbet på planlagt kirurgi, når nu lovindgrebet stoppede sygeplejerskestrejken pr. 28/8-21, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Lovforslag nr.

L 240

Folketinget 2020-21

Fremsat den 26. august 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker

§ 1.

De overenskomster og aftaler, der er indgået mellem

Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygepleje‐

råd, og som er opsagt til den 1. april 2021, uden at der inden

lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale,

og de overenskomster og aftaler, der er indgået mellem KL

og Dansk Sygeplejeråd, og som er opsagt til den 1. april

2021, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny

overenskomst eller aftale, fornys til den 31. marts 2024 med

de ændringer og på de vilkår vedrørende sygeplejersker,

der er indeholdt i mæglingsforslag af 18. maj 2021 med de

bilag, der knytter sig hertil, jf. bilag I.

§ 2.

På de overenskomst- og aftaleområder, der er omfat‐

tet af § 1, genindtræder fredspligten ved lovens ikrafttræden,

og de arbejdsstandsninger, der er iværksat som følge af

uoverensstemmelser mellem parterne, skal ophøre.

Stk. 2.

Fortrædigelser i anledning af udbrudte konflikter

må ikke finde sted.

§ 3.

Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de ved

loven fornyede overenskomster og aftaler afgøres efter de

sædvanlige fagretlige regler på området.

§ 4.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtiden‐

de.

Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta‐

gelse.

§ 5.

Loven gælder ikke for Færørene og Grønland.

BE009021

Beskæftigelsesmin., j.nr. 2021-5809

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1607: Spm., om redegørelse for hvor lang tid det, ifølge notatet Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering af konsekvenserne af sygeplejerskestrejken, forventedes at tage at afvikle efterslæbet på planlagt kirurgi, når nu lovindgrebet stoppede sygeplejerskestrejken pr. 28/8-21, til sundhedsministeren

Bilag I

Bilag 1

1. Generelt

RLTN og Dansk Sygeplejeråd omfattes af aftale af 20. februar 2021 mellem Regionernes Lønnings- og

Takstnævn og Forhandlingsfællesskabet om overenskomst- og aftalefornyelsen pr. 1. april 2021.

RLTN og Dansk Sygeplejeråd omfattes af forlig af den 22. februar 2021 vedrørende fornyelse af over‐

enskomster og aftale pr. 1. april 2021 for Sundhedskartellets organisationers forhandlings område med

nedenstående tilpasninger.

Dansk Sygeplejeråd varetager for Radiograf Rådet forhandlinger for radiografer, som er medlemmer af

Radiograf Rådet, jf. protokollat mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd

i tilknytning til hovedaftale af 22-10-2008, omhandlende Radiograf Rådet (tidligere Foreningen af Radio‐

grafer i Danmark).

KL og Dansk Sygeplejeråd omfattes af aftale af 15. februar 2021 mellem KL og Forhandlingsfællesskabet

om overenskomst- og aftalefornyelsen pr. 1. april 2021.

KL og Dansk Sygeplejeråd omfattes af forlig af den 27. februar 2021 om fornyelse af aftaler og overens‐

komster med tilhørende protokollater inden for Sundhedskartellets forhandlingsområde med nedenstående

tilpasninger.

2. Komite om lønstruktur i den offentlige sektor

FH har stillet forslag om, at regeringen, efter de offentlige overenskomstforhandlinger er afsluttet,

nedsætter en komite om lønstrukturer i den offentlige sektor, bl.a. med deltagelse af parterne på det

offentlige område. Komiteen kommer med anbefalinger/konklusioner, under hensyn til, at løn og andre

ansættelsesvilkår i den offentlige sektor fastsættes ved kollektive overenskomster og aftaler, der indgås

mellem de respektive arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer.

Dansk Sygeplejeråd, Radiograf Rådet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening er enige om at

tilslutte sig FH’s anbefaling.

3. Introduktionsforløb for nyuddannede sygeplejersker

Danske Regioner og regeringen indgik i januar 2020 en aftale om ansættelse af 1.000 flere sygeplejersker,

hvor bl.a. beslutningen i Danske Regioners bestyrelse om introduktionsforløb for nyuddannede sygeple‐

jersker indgår.

RLTN og Dansk Sygeplejeråd er derfor enige om at følgende indsættes som bilag til overenskomsten:

”BILAG VEDRØRENDE INTRODUKTIONSFORLØB

Nyuddannede sygeplejersker gennemgår et introduktionsforløb ved ansættelse i regionen, med henblik

på at sikre medarbejderen introduktion til ansættelse således, at det understøtter en bedst mulig start

på arbejdslivet. I introduktionsforløbet kan der udover fokus på opgaver og ansvar ved det konkrete

ansættelsessted også indgå introduktion til patientbehandlingen på sygehuset i øvrigt.

Introduktionsforløbet skal også sikre fortsat udvikling af kliniske færdigheder og muligheden for at

tilegne sig generelle sygeplejefaglige kompetencer. Udgangspunktet for introduktionsforløb er en 37

timers ansættelse. ”

Der nedsættes samtidig en fælles arbejdsgruppe om introduktionsforløb jf. bilag A.

4. Stillings- og ledelsesstruktur for sygeplejefaglige ledere

RLTN og Dansk Sygeplejeråd har, som konsekvens af det ved OK-21 indgåede forlig mellem RLTN og

Foreningen af Speciallæger, drøftet den fremadrettede varetagelse af ledelse i afdelingerne.

Parterne er enige om, at der fortsat bør være en ligeværdig ledelses- og ansvarsfordeling blandt de

lægefaglige og de sygeplejefaglige ledere i afdelingerne. Derfor vil parterne i samarbejde med regionerne

drøfte titler for de sygeplejefaglige ledere i afdelingerne.

Drøftelserne tilrettelægges således, at eventuelle ændringer af titler for de sygeplejefaglige ledere i

afdelingerne vil kunne ske fra den 1. april 2022.

5. Radiografer

RLTN og Dansk Sygeplejeråd er enige om, at følgende to punkter ændres i forhandlingsprotokol af 22.

februar 2021 vedrørende fornyelse af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2021 for Sundhedskartellets

organisationers forhandlingsområde:

1. Punkt 3.1. vedrørende pensionsforbedring udgår.

2. I punkt 2.1. udgår ”Radiografer”.

I stedet indsættes et nyt punkt 2.2 A:

”2.2 A Radiografer

Med virkning fra den 1. april 2022 indføres et nyt § 6, stk. 7 i basisoverenskomsten:

”Til radiografer med 4 års sammenlagt beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen, ydes der et

pensionsgivende tillæg på 3.000 kr. (31.3.18-niveau).

Bemærkning:

Tillægget gives til alle radiografer med mindst 4 års sammenlagt - eller mere - beskæftigelse på

grundlag af grunduddannelse. Uanset løntrinsindplacering eller eventuel specialuddannelse. ”

Med virkning fra den 1. april 2022 forhøjes det pensionsgivende centrale tillæg i basisoverenskomstens §

6, stk. 7 til radiografer fra 15.850 kr. til 16.500 kr. (31.3.18-niveau).

Med virkning fra den 1. april 2022 forhøjes det pensionsgivende centrale tillæg i basisoverenskomstens §

6, stk. 7 til radiografer med specialuddannelse fra 22.533 kr. til 23.183 kr. (31.3.18-niveau).

Forbedringen gennemføres med fuldt gennemslag.

Merudgift 5,82 mio. kr.”

Parterne er enige om, at merudgiften ved ovenstående ændring finansieres ved at der samtidig aftales

ændring i Supplement af den 23. marts 2021 til forhandlingsprotokol af 22. februar mellem Sundhedskar‐

tellet og RLTN således, at ”0,33 mio. kr.” i 6. og 7. afsnit ændres til ”0,29 mio. kr.”.

6. Borgernær sygepleje

KL og Dansk Sygeplejeråd er enige om, at specialuddannelsen i borgernær sygepleje er et vigtigt

element i at sikre kvaliteten i fremtidens nære sundhedsvæsen. Kommunerne står overfor en stigende

opgavekompleksitet. Her er behov for sygeplejersker med uddannelsen i borgernær sygepleje, der har

stærke praksisnære kompetencer og et særligt kendskab til de sundhedsfaglige problemstillinger, der

knytter sig til kommunerne.

KL og Dansk Sygeplejeråd er enige om i perioden at drøfte overenskomstdækning af sygeplejersker, der

gennemfører specialuddannelsen i borgernær sygepleje.

Bilag A

Fælles arbejdsgruppe om introduktionsforløb

Ansættelse af nyuddannede sygeplejersker er en vigtig forudsætning for sikring og udvikling af fremti‐

dens sundhedsvæsen. Det er derfor vigtigt at sikre nyuddannede sygeplejersker en god start på arbejds‐

livet, hvor der er fokus på udvikling af kliniske færdigheder, muligheden for at tilegne sig generelle

sygeplejefaglige kompetencer. Derudover også fokus på at tilegne sig den nødvendige viden, som følger

af, hvor man konkret er ansat og en introduktion til at arbejde på et sygehus.

Ved etablering af gode introduktionsforløb er formålet også, at sådanne forløb medvirker til rekruttering

og fastholdelse af nyuddannede sygeplejersker, øget arbejdsglæde for både nyuddannede og erfarne

sygeplejersker samt højere kvalitet for patienterne.

Introduktionsforløb for nyuddannede sygeplejersker skal derfor være første skridt til:

– at sikre rammerne for en attraktiv profession og attraktive arbejdspladser, hvor sygeplejefagligheden

er i højsædet, og hvor sygeplejersker kan udvikle deres faglighed og karriere tæt på patienterne

igennem hele arbejdslivet fra nyuddannet til erfaren sygeplejerske i forhold til bredden og dybden i

opgavevaretagelsen.

– at sikre, at sygeplejerskernes kompetencer matcher sundhedsvæsenets behov og patienternes forvent‐

ninger, hvor der bl.a. er fokus på sammenhængende og helhedsorienterede forløb, høj kvalitet og øget

nærhed, uanset om der er tale om enkle eller komplekse sygdomsforløb.

Der nedsættes en arbejdsgruppe om introduktionsforløb.

Målet er at sikre, at alle nyuddannede sygeplejersker gennemfører relevant introduktionsforløb, når de

ansættes på en regional arbejdsplads. Det konkrete indhold af introduktionsforløbene fastlægges lokalt,

men arbejdsgruppen skal i samarbejde med regionerne udarbejde overordnede retningslinjer for introduk‐

tionsforløb.

I drøftelserne af de overordnede retningslinjer kan bl.a. indgå:

– Mentor/kontaktperson eller lign.

– Mål for oparbejdelse af sygeplejefaglige kompetencer.

– Tilrettelæggelse af praksisnære læringsforløb.

– Sammenhæng mellem konkret tilrettelæggelse og varighed af introduktionsforløbet.

Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde senest den 1. juli 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets baggrund

2.1.

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2021 på det offentlige område

2.2.

Situationen vedrørende den igangværende konflikt på sundheds- og plejeområdet

Fornyelser af overenskomster og aftaler for sygeplejersker

3.1.

Gældende ret

3.2.

Regeringens overvejelser

3.3.

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Arbejdskonflikten mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og

Danske Regioner og KL begyndte den 19. juni 2021 og har

nu været i gang i knap ti uger. Konflikten er dermed den

længste konflikt i nyere tid.

Efterhånden står det klart, at parterne har opgivet at finde en

løsning. Der har ikke, så vidt regeringen er orienteret, været

reelle forhandlinger mellem parterne i flere uger, og konflik‐

tens parter har over for regeringen klart tilkendegivet, at der

ikke er udsigt til en forhandlet løsning. Forhandlingsmulig‐

hederne må derfor reelt anses for udtømte.

Konflikten har markante konsekvenser for sundhedsvæse‐

net, hvor borgerne oplever udskudte behandlinger og længe‐

re ventetid.

Situationen er nået dertil, hvor flere og flere vil få udsat

deres behandling.

Sygeplejerskerne udtager løbende nye områder. Der er be‐

gyndende konsekvenser for fertilitetsbehandlingen, og i den‐

ne uge er psykiatrien også blevet udtaget.

Sundhedsstyrelsen har i en aktuel vurdering af konsekvenser

af sygeplejerskestrejken vurderet, at det vil tage lang tid at

afvikle behandlingsefterslæbet. Den tid øges hastigt i takt

med, at konflikten løber.

Der er ifølge regionerne endnu ikke udfordringer med at

behandle patienter med akut eller livstruende sygdom, men

patienter, som venter stadigt længere på at blive udredt og

behandlet, kan opleve forværring af symptomer og sygdom.

Dertil kommer, at konflikten vil blive udvidet de kommende

uger, hvilket vil forværre situationen.

Regeringen foreslår derfor, at konflikten nu bringes til op‐

hør, således at arbejdet hurtigst muligt kan genoptages i

normalt omfang.

Derfor fremsætter regeringen nærværende lovforslag med

henblik på at bringe strejken til ophør, og sådan at arbejdet

på det konfliktramte område kan genoptages hurtigst muligt.

Lovforslaget har til formål at forny pågældende overens‐

komster frem til 31. marts 2024 i lighed med de aftalte

fornyelser af overenskomster på det øvrige offentlige om‐

råde. Fornyelsen sker med de ændringer og på de vilkår

vedrørende sygeplejersker, der er indeholdt i forligsmandens

mæglingsforslag af 18. maj 2021, og som er anbefalet af

parternes forhandlingsudvalg. Dermed sker lovindgrebet i

videst muligt omfang inden for den ramme, som parterne

selv er blevet enige om.

Regeringen vil umiddelbart efter afslutning af konflikten

nedsætte en lønstrukturkomité, som skal tilvejebringe et fæl‐

les grundlag for parternes videre drøftelser.

Arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget i udarbejdelsen

af kommissoriet for komitéen, ligesom kommissoriet vil bli‐

ve forelagt de partier, som kan støtte lovforslaget.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2021 på det

offentlige område

Der har i foråret 2021 været overenskomstforhandlinger for

alle offentligt ansatte i stat, regioner og kommuner med

henblik på at forny overenskomsterne på hele det offentlige

område, som alle udløb den 1. april 2021.

I løbet af februar 2021 blev der indgået 3-årige centrale

forlig for henholdsvis det statslige område, det regionale

område og det kommunale område. Herefter blev der for‐

handlet aftaler på organisationsniveau, hvor resultaterne ef‐

terfølgende var til afstemning hos arbejdsgiverne og blandt

medlemmerne af de forhandlingsberettigede organisationer.

Alle indgåede forlig blev vedtaget bortset fra forliget for

sygeplejersker og radiografer, hvor et flertal af medlemmer‐

ne af Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Radiograf Rådets med‐

lemmer stemte nej til forliget. På baggrund af resultatet

afgav DSR og Radiograf Rådet den 12. april 2021 strejke‐

varsel. Herefter indkaldte forligsmanden konfliktens parter,

DSR og de regionale og kommunale arbejdsgivere, til for‐

handlinger i Forligsinstitutionen.

På baggrund af forhandlingerne i Forligsinstitutionen mel‐

lem DSR og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN)

og mellem DSR og KL kunne forligsmanden den 18. maj

2021 fremsætte et mæglingsforslag, som blev sendt til af‐

stemning blandt medlemmerne.

Mæglingsforslaget indeholder følgende generelle vilkår ved‐

rørende sygeplejersker:

– RLTN og DSR omfattes af aftale af 20. februar 2021

mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet om overens‐

komst- og aftalefornyelsen pr. 1. april 2021.

– RLTN og DSR omfattes af forlig af 22. februar 2021

vedrørende fornyelse af overenskomster og aftale pr.

1. april 2021 for Sundhedskartellets organisationers for‐

handlingsområde med de tilpasninger, som er indeholdt i

mæglingsforslaget.

– KL og DSR omfattes af aftale af 15. februar 2021 mel‐

lem KL og Forhandlingsfællesskabet om overenskomst-

og aftalefornyelsen pr. 1. april 2021.

– KL og DSR omfattes af forlig af den 27. februar 2021

om fornyelse af aftaler og overenskomster med tilhøren‐

de protokollater inden for Sundhedskartellets forhand‐

lingsområde med de tilpasninger, som er indeholdt i

mæglingsforslaget.

Mæglingsforslaget indeholder desuden følgende tilpasninger

vedrørende sygeplejersker:

– En anbefaling til regeringen om nedsættelse af en løn‐

strukturkomité, som skal se på lønstrukturer i den offent‐

lige sektor. Lønstrukturkomitéen er foreslået af Fagbe‐

vægelsens Hovedorganisation (FH).

– Tilføjelse af bilag til overenskomsten mellem RLTN og

DSR om introduktionsforløb for nyuddannede sygeple‐

jersker.

– Drøftelse mellem RLTN og DSR om anvendelse af titler

for de sygeplejefaglige ledere i forlængelse af drøftelser

om den fremadrettede varetagelse af ledelse i afdelinger‐

ne.

– En drøftelse i overenskomstperioden mellem KL og

DSR om overenskomstdækningen af sygeplejersker, der

gennemfører specialuddannelsen i borgernær sygepleje.

Den 14. juni 2021 offentliggjorde Forligsinstitutionen, at et

flertal af DSR’s medlemmer havde stemt nej til Forligsin‐

stitutionens mæglingsforslag, og dermed trådte de varslede

arbejdsstandsninger for DSR’s medlemmer i kraft lørdag

den 19. juni 2021.

For radiograferne, som også var omfattet af mæglingsforsla‐

get, stemte et flertal af Radiograf Rådets medlemmer ja til

mæglingsforslaget, og dermed er de ikke omfattet af kon‐

flikten, som trådte i kraft den 19. juni 2021.

2.2. Situationen vedrørende den igangværende konflikt på

sundheds- og plejeområdet

Den varslede konflikt for sygeplejerskerne begyndte den 19.

juni 2021, hvor ca. 10 pct. af landets sygeplejersker blev

udtaget til strejke på sygehuse fordelt over hele landet og i

en række af landets kommuner.

I forhold til de berørte kommuner har DSR udpeget en ræk‐

ke specifikke områder, som er omfattet af konflikten, blandt

andet inden for hjemmesygeplejen, plejehjem, sundhedsple‐

jen, udsatte grupper og socialpsykiatri mv.

I de berørte kommuner er der udarbejdet aftaler om det spe‐

cifikke, lokale nødberedskab. Til brug herfor har konfliktens

parter indgået en rammeaftale, der kan tages udgangspunkt

i. Beredskabet skal bl.a. sikre, at livsvigtige og uopsætte‐

lige opgaver samt opgaver, der er påkrævet for at undgå

helbreds- og/eller varigt førlighedstruende følger, udføres.

Der er etableret nødberedskaber, som skal sikre, at patienter

med størst behov fortsat kan udredes og behandles. Der er

taget højde for, at strejken ikke omfatter afdelinger, hvor

behandling af patienter ikke vil kunne udskydes af faglige

årsager, fx patienter med akut sygdom, herunder også co‐

vid-19, samt livstruende sygdom. Disse patienter kan såle‐

des i udgangspunktet fortsat udredes og behandles.

DSR har foreløbig varslet yderligere 7 udvidelser af konflik‐

ten, således at ca. 7.200 sygeplejersker vil være omfattet

af konflikten pr. 21. september 2021. Udvidelserne af kon‐

flikten vil bl.a. berøre planlagt kirurgi, anæstesi, opvågning,

ambulatorier og nogle IT-funktioner, visitation af patienter

til videre behandling andre steder, samt psykiatrien.

3. Fornyelser af overenskomster og aftaler for sygeple‐

jersker

3.1. Gældende ret

Regler for løn- og arbejdsvilkår for sygeplejersker, som

arbejder i regionerne og kommunerne, er fastsat i overens‐

komster og aftaler indgået mellem Regionernes Lønnings-

og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd og i overenskomster

og aftaler indgået mellem KL og Dansk Sygeplejeråd.

Den danske arbejdsmarkedsmodel indebærer en udstrakt

aftalefrihed for arbejdsmarkedets parter med hensyn til at

kunne indgå overenskomst om løn- og arbejdsvilkår. En

konflikt mellem parterne i forbindelse med overenskomst‐

forhandlinger kan af Folketinget bringes til ophør, hvis kon‐

flikten fx truer væsentlige samfundsinteresser. Ved et sådant

indgreb pålægges parterne en ny overenskomst, og der ind‐

føres fredspligt. Den ved lov pålagte overenskomst er en

integreret del af aftalegrundlaget mellem parterne på samme

måde, som hvis parterne selv havde aftalt det og kan således

også ændres af overenskomstens parter. Spørgsmål om over‐

trædelse og fortolkning af bestemmelserne afgøres efter de

sædvanlige fagretlige regler på området.

3.2. Regeringens overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdskonflikten mellem DSR og de kommunale og regio‐

nale arbejdsgivere har nu varet knap 10 uger. Konflikten er

dermed den længste konflikt i nyere tid.

Efterhånden står det klart, at parterne har opgivet at finde en

løsning. Der har ikke, så vidt regeringen er orienteret, været

reelle forhandlinger mellem parterne i flere uger, og konflik‐

tens parter har over for regeringen klart tilkendegivet, at der

ikke er udsigt til en forhandlet løsning. Forhandlingsmulig‐

hederne må derfor reelt anses for udtømte.

Konflikten har markante konsekvenser for sundhedsvæse‐

net, hvor borgerne oplever udskudte behandlinger og længe‐

re ventetid.

Situationen er nået dertil, hvor flere og flere vil få udsat

deres behandling.

Sygeplejerskerne udtager løbende nye områder. Der er be‐

gyndende konsekvenser for fertilitetsbehandling, og i denne

uge er psykiatrien også blevet udtaget.

Regeringen foreslår derfor, at konflikten nu bringes til op‐

hør, således at arbejdet på det konfliktramte område hurtigst

muligt kan genoptages i normalt omfang.

På den baggrund foreslår regeringen, at de pågældende over‐

enskomster fornys frem til 31. marts 2024 i lighed med de

aftalte fornyelser af overenskomster på det øvrige offentlige

område, og at fornyelsen sker med de ændringer og på de

vilkår, der er indeholdt i forligsmandens mæglingsforslag af

18. maj 2021, og som er anbefalet af parternes forhandlings‐

udvalg. Fornyelsen sker dels med de ændringer, som er af‐

talt mellem parterne, og dels med de ændringer, som i øvrigt

er indeholdt i mæglingsforslaget. Dermed sker lovindgrebet

i videst muligt omfang inden for den ramme, som parterne

selv er blevet enige om, men som et flertal af DSR’s med‐

lemmer ikke har anset for tilstrækkeligt.

I forhold til den foreslåede løsning vil regeringen efter af‐

slutningen af overenskomstforhandlingerne nedsætte en ko‐

mité om lønstrukturer i den offentlige sektor.

Baggrunden er, at FH, som det fremgår af mæglingsforslaget

har stillet forslag om, at regeringen, efter de offentlige over‐

enskomstforhandlinger er afsluttet, nedsætter en komité om

lønstrukturer i den offentlige sektor, bl.a. med deltagelse af

parterne på det offentlige område. DSR, Radiograf Rådet,

Danske Regioner og KL er enige om at tilslutte sig FH’s

anbefaling.

FH har i en henvendelse af 17. maj 2021 til regeringen

uddybet anbefalingen med følgende:

”Lønkommissionen, som kom med sin redegørelse i 2010,

havde bl.a. til opgave at kortlægge lønninger, lønspredning

og lønudvikling i den offentlige sektor samt at sammenligne

lønninger, lønspredning og lønudvikling for relevante fag‐

grupper inden for den offentlige sektor. Siden da har det

fortsat været drøftet om og på hvilken måde, der kan følges

op på lønkommissionens konklusioner og konsekvenserne

af Tjenestemandsreformen. FH foreslår, at der efter de of‐

fentlige overenskomstforhandlinger er afsluttet nedsættes en

komité, der får til opgave at:

– Analysere lønstrukturerne i den offentlige sektor, bl.a.

på baggrund af lønkommissionens arbejde og konklusio‐

ner. Herunder identificeres eventuelle udfordringer for

rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i den of‐

fentlige sektor på kort og langt sigt. I analyserne indgår

bl.a. uddannelsesniveau, opgaver og ansvar samt kon‐

sekvenser af det kønsopdelte arbejdsmarked. Herunder

skal indgå et historisk blik på udviklingen i lønstrukturer

og kollektive aftaler for tjenestemænd og overenskomst‐

ansatte i den offentlige sektor.

– Analysere samfundsøkonomiske effekter og konsekven‐

ser af eventuelle ændrede lønstrukturer i den offentlige

sektor samt eventuel betydning for den private sektor. I

analyserne kan bl.a. indgå reguleringsordningernes be‐

tydning for lønudviklingen i de enkelte sektorer og inden

for de enkelte sektorer.

– Belyse muligheder for at udvikle lønstrukturerne og løn‐

dannelsen i den offentlige sektor inden for rammerne af

den danske aftalemodel på det offentlige område, herun‐

der hvilke eventuelle barrierer der måtte være for mere

grundlæggende ændringer af lønstrukturer og løndannel‐

se i den offentlige sektor.

Komitéen kommer med anbefalinger/konklusioner, under

hensyn til, at løn- og andre ansættelsesvilkår i den offentlige

sektor fastsættes ved kollektive overenskomster og aftaler,

der indgås mellem de respektive arbejdstager- og arbejdsgi‐

verorganisationer.

FH foreslår, at regeringen nedsætter en komite bl.a. med

deltagelse af parterne på det offentlige område.

Arbejdet afsluttes senest ved udgangen af maj 2022 med en

samlet rapport. ”

Regeringen vil derfor med udgangspunkt i bl.a. FH’s bidrag

tage initiativ til, at der i forlængelse af lovforslagets vedta‐

gelse nedsættes en sådan komité.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐

kvenser for det offentlige

Forslaget vurderes ikke at medføre offentlige merudgifter

eller implementeringskonsekvenser for staten. Forslaget hol‐

der sig inden for rammerne af, hvad der er aftalt i overens‐

komsterne på det øvrige regionale og kommunale område.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon‐

sekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In‐

gen«)

Ingen

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven‐

ser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er sendt i høring den 25. august

2021. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes haste‐

behandlet, er fristen for bemærkninger i forbindelse med

høringen den 26. august 2021, kl. 11.

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget har ingen offentlige merudgif‐

ter eller implementeringskonsekvenser for

staten.

Lovforslaget holder sig indenfor rammerne

af overenskomstforliget på det regionale og

det kommunale område

Ingen

Økonomiske kon‐

sekvenser for stat,

kommuner og re‐

gioner

Implementerings‐

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske kon‐

sekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na‐

turmæssige konse‐

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper for im‐

plementering af er‐

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

hvervsrettet EU-re‐

gulering/ Går vide‐

re end minimums‐

krav i EU-regule‐

ring (sæt X)

Til § 2

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

På det danske arbejdsmarked sker reguleringen af løn- og

arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster. Løn- og

arbejdsvilkår for sygeplejersker, som arbejder i regionerne

og kommunerne, er fastsat i overenskomster og aftaler

indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og

Dansk Sygeplejeråd og i overenskomster og aftaler indgået

mellem KL og Dansk Sygeplejeråd.

Den danske arbejdsmarkedsmodel indebærer en udstrakt

aftalefrihed for arbejdsmarkedets parter med hensyn til at

kunne indgå overenskomst om løn- og arbejdsvilkår. En

konflikt mellem parterne i forbindelse med overenskomst‐

forhandlinger, kan af Folketinget bringes til ophør, fx hvis

konflikten truer væsentlige samfundsinteresser. Ved et så‐

dant indgreb pålægges parterne en ny overenskomst, og der

indføres fredspligt. Den ved lov pålagte overenskomst er en

integreret del af aftalegrundlaget mellem parterne på samme

måde, som hvis parterne selv havde aftalt det og kan således

også ændres af overenskomstens parter. Spørgsmål om over‐

trædelse og fortolkning af bestemmelserne afgøres efter de

sædvanlige fagretlige regler på området.

Det foreslås i

§ 1,

at de overenskomster og aftaler, der

er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn

og Dansk Sygeplejeråd, og som er opsagt til den 1. april

2021, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny

overenskomst eller aftale, og de overenskomster og aftaler,

der er indgået mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, og som

er opsagt til den 1. april 2021, uden at der inden lovens

ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale, fornys

til den 31. marts 2024 med de ændringer og på de vilkår

vedrørende sygeplejersker, der er indeholdt i mæglingsfor‐

slag af 18. maj 2021 med de bilag, der knytter sig hertil, jf.

bilag I.

Det bemærkes, at for radiograferne, som også var omfattet

af mæglingsforslaget af 18. maj 2021, stemte et flertal af

Radiograf Rådets medlemmer ja til mæglingsforslaget, og

dermed er de ikke omfattet af konflikten, som trådte i kraft

den 19. juni 2021. Derfor er de elementer i mæglingsforsla‐

get, der vedrører radiografer, ikke en del af lovforslaget.

Det foreslås i

stk. 2,

at overenskomsterne fornys til den 31.

marts 2024.

I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger.

Fredspligten er et grundprincip i arbejdsretten, som betyder,

at det ikke er lovligt at lave arbejdsstandsninger, så længe

der er en kollektiv overenskomst i kraft. Ved forhandlinger

om overenskomsters indgåelse og fornyelse ophører freds‐

pligten, og der er konfliktret efter de gældende grænser

herfor. Fredspligten genindtræder, når der indgås eller for‐

længes en overenskomst.

Den danske arbejdsmarkedsmodel indebærer en udstrakt

aftalefrihed for arbejdsmarkedets parter med hensyn til at

kunne indgå overenskomst om løn- og arbejdsvilkår. En

konflikt mellem parterne i forbindelse med overenskomst‐

forhandlinger kan af Folketinget bringes til ophør, fx hvis

konflikten truer væsentlige samfundsinteresser. Ved et så‐

dant indgreb pålægges parterne en ny overenskomst, og der

indføres fredspligt. Den ved lov pålagte overenskomst er en

integreret del af aftalegrundlaget mellem parterne på samme

måde, som hvis parterne selv havde aftalt det og kan således

også ændres af overenskomstens parter. Spørgsmål om over‐

trædelse og fortolkning af bestemmelserne afgøres efter de

sædvanlige fagretlige regler på området.

Det foreslås i

stk. 1,

at på de overenskomst- og aftaleområ‐

der, der er omfattet af § 1, genindtræder fredspligten ved

lovens ikrafttræden, og de arbejdsstandsninger, der er iværk‐

sat som følge af uoverensstemmelser mellem parterne, skal

ophøre.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til til‐

svarende bestemmelser i tidligere indgrebslove om forlæn‐

gelse eller fornyelse af overenskomster og aftaler. Bestem‐

melsen indebærer, at der i den periode, hvormed overens‐

komsterne og aftalerne fornys er den samme adgang – hver‐

ken videre eller snævrere – til at iværksætte arbejdsstands‐

ning, som hvis der havde været tale om en overenskomst

eller aftale, der var forlænget eller fornyet på sædvanlig

måde.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at iværksatte arbejds‐

standsninger skal bringes til ophør.

Desuden foreslås det i

stk. 2,

at der ikke må finde fortrædi‐

gelse sted i anledning af konflikten.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til tilsvarende be‐

stemmelser i tidligere love om forlængelse eller fornyelse

af overenskomster og aftaler. Bestemmelsen indebærer, at

der ikke fra nogen af parternes side må finde fortrædigelse

sted i anledning af arbejdsstandsningen. Det betyder bl.a., at

de ansatte efter konfliktens ophør genindtræder i deres tidli‐

gere ansættelsesforhold og skal genoptage arbejdet på det

tjenestested, hvor de var ansat ved konfliktens begyndelse.

Til § 3

Opstår der uenighed mellem parter på arbejdsmarkedet, som

har kollektiv overenskomst, skal parterne så vidt muligt løse

tvisten i det fagretlige system.

En konflikt mellem parterne i forbindelse med overens‐

komstforhandlinger, der truer væsentlige samfundsinteres‐

ser, kan af Folketinget bringes til ophør. Ved et indgreb på‐

lægges parterne en ny overenskomst, og der indføres freds‐

pligt. Den ved lov pålagte overenskomst er en integreret del

af aftalegrundlaget mellem parterne på samme måde, som

hvis parterne selv havde aftalt det og kan således også æn‐

dres af overenskomstens parter. Spørgsmål om overtrædelse

og fortolkning af bestemmelserne afgøres efter de sædvanli‐

ge fagretlige regler på området.

Det foreslås i

§ 3,

at spørgsmål om overtrædelse og fortolk‐

ning af de ved loven fornyede overenskomster og aftaler,

afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler på området.

Bestemmelsen svarer til tilsvarende bestemmelse i tidligere

love om forlængelse eller fornyelse af overenskomster og

aftaler.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft ved bekendtgø‐

relsen i Lovtidende.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslaget stadfæstes straks efter

dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan

undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde

stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indehol‐

de bestemmelser herom. Eftersom lovforslaget har til formål

hurtigst muligt at få standset konflikten og få genoptaget ar‐

bejdet, er det påkrævet, at lovforslaget træder i kraft hurtigst

muligt.

Til § 5

Det foreslås i

§ 5,

at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, da området er overtaget af Færøerne og Grønland.