Til lovforslag nr.
L 240
Folketinget 2020-21
Skriftlig fremsættelse (26. august 2021)
Beskæftigelsesministeren
(Peter Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om fornyelse af overenskomster og aftaler
for sygeplejersker
(Lovforslag nr. L 240)
Lovforslaget fremsættes med henblik på lovindgreb i den
igangværende sygeplejerskekonflikt, sådan at strejken brin‐
ges til ophør, og arbejdet på det konfliktramte område kan
genoptages hurtigst muligt.
Lovforslaget har til formål at forny pågældende overens‐
komster frem til 31. marts 2024 i lighed med den aftalte
fornyelse af overenskomster på det øvrige offentlige områ‐
de. Fornyelsen sker med de ændringer og på de vilkår ved‐
rørende sygeplejersker, der er indeholdt i forligsmandens
mæglingsforslag af 18. maj 2021, og som er anbefalet af
parternes forhandlingsudvalg. Dermed sker lovindgrebet i
videst muligt omfang inden for den ramme, som parterne
selv er blevet enige om.
Forligsmandens mæglingsforslag indeholder følgende ge‐
nerelle vilkår og tilpasninger:
–
Sygeplejerskerne omfattes af de aftaler og forlig, der
er indgået af de øvrige parter på det offentlige område i
forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2021
med de tilpasninger, som er indeholdt i mæglingsforslaget.
–
En anbefaling til regeringen om nedsættelse af en løn‐
strukturkomité, som skal se på lønstrukturer i den offentlige
sektor.
–
Tilføjelse af bilag til overenskomsten mellem RLTN
og Dansk Sygeplejeråd (DSR) om introduktionsforløb for
nyuddannede sygeplejersker.
–
Drøftelse mellem RLTN og DSR om anvendelse af tit‐
ler for de sygeplejefaglige ledere i forlængelse af drøftelser
om den fremadrettede varetagelse af ledelse i afdelingerne.
–
En drøftelse i overenskomstperioden mellem KL og
DSR om overenskomstdækningen af sygeplejersker, der
gennemfører specialuddannelsen i borgernær sygepleje.
På grund af den ekstraordinære situation er der behov
for, at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række
dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.
Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at
lovforslaget er sendt i høring den 25. august 2021 med en
ganske kort frist den 26. august, kl. 11.
Det foreslås derfor, at lovforslaget træder i kraft hurtigst
muligt og får virkning fra ikrafttrædelsen.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin‐
ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel‐
villige behandling.
BE009020
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2021-5809