SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1606: Spm., om redegørelse for myndighedernes vurdering af konsekvenserne af lovindgrebet på kapacitet og produktivitet i sundhedsvæsenet udover den pukkelafvikling, som regeringen har lagt til grund for nødvendigheden af lovindgrebet, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Dato 25-08-2021

Sagsnr. 04-0499-97

SYP

Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering af konsekvenser af syge-

plejerskestrejken

Opsummering

Aktuelt er store dele af den planlagte aktivitet på landets sygehuse påvirket af strejken med

aflysninger af mange planlagte tider til følge. I følge regionerne er der endnu ikke udfordrin-

ger med at behandle patienter med akut eller livstruende sygdom. Sundhedsstyrelsen skal dog

gøre opmærksom på, at patienter, som venter stadigt længere på at blive udredt og behandlet,

kan opleve forværring af symptomer og sygdom.

Særligt på sygehusene i Region Nordjylland ses væsentlig overbelægning. Også sygehusene i

andre regioner oplever efterhånden også udfordringer med overbelægning. Overbelægningen

skyldes primært, at kommunerne pga. strejken ikke i vanligt omfang kan modtage patienter

efter udskrivelse fra sygehus, og derfor er en del færdigbehandlede patienter på sygehusene

nødt til at forblive indlagt. Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at sådanne unødvendigt

langvarige forløb på sygehus kan medføre sundhedsmæssige konsekvenser for patienterne og

påvirke deres mulighed for at blive raske. I takt med at yderligere kommuner udtages pr. 31.

august, må der forventes yderligere risiko for overbelægning.

Det er styrelsens aktuelle vurdering, at det nuværende behandlingsefterslæb for planlagte ope-

rationer udgør ca. 35.500 udskudte operationer, og antallet forventes at stige væsentligt i de

kommende uger. Baseret på den aktuelle viden vurderer Sundhedsstyrelsen, at efterslæbet,

hvis strejken sluttede nu, vil kunne være afviklet om op mod 2 år. I denne vurdering indgår, at

efterslæbets afvikling vil kunne vare op mod 1–1,5 år, og hertil kommer, at afviklingen for-

mentlig først kan påbegyndes omkring nytår pga. dels behovet for afvikling af ferie blandt de

strejkende sygeplejersker, dels et muligt ekstra kapacitetspres hen over vintermånederne, som

det vanligt ses. Det er vigtigt at understrege, at denne vurdering skal tages med en række væ-

sentlige forbehold. Bl.a. indgår det ikke i beregningen, at en del af de udskudte, planlagte ope-

rationer kan blive varetaget på privathospital, ligesom det er vanskeligt præcist at forudsige,

hvor meget ekstra aktivitet sygehusene vil kunne afvikle efter strejken. Herudover er bereg-

ningerne alene foretaget for planlagte operationer.

Sundhedsstyrelsen følger løbende den faktiske udvikling og kan således opdatere vurderingen

løbende ved behov.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1606: Spm., om redegørelse for myndighedernes vurdering af konsekvenserne af lovindgrebet på kapacitet og produktivitet i sundhedsvæsenet udover den pukkelafvikling, som regeringen har lagt til grund for nødvendigheden af lovindgrebet, til sundhedsministeren

Om strejken

Sygeplejerskestrejken begyndte den 19. juni 2021 og har indtil videre varet knap 10 uger. De

sundhedsmæssige konsekvenser har ikke været så omfattende, mens strejken pågik under

sommerferieperioden, men konsekvenserne er taget hastigt til, og det forventes, at situationen

forværres i den kommende tid, da perioden fra slutningen af august og frem til og med tæt på

jul normalt er højaktivitetsuger for planlagt behandling.

Aktuelle og snarlige udfordringer

Stigning i antal indlagte færdigbehandlede:

Alle regioner har over sommeren haft perioder med overbelægning. Region Nordjylland har

haft de største udfordringer og har i lange perioder henover sommeren haft overbelægning på

mellem 10-20%. Efterhånden ses også overbelægning i andre regioner. Overbelægningen

skyldes, at der i kommunerne er mange sygeplejersker omfattet af strejken, og det betyder, at

de vanlige tilbud om fx genoptræning og rehabilitering efter indlæggelse på sygehus er van-

skelige for kommunerne at opretholde, og derfor er det svært for sygehusene at få udskrevet

indlagte patienter til videre forløb i kommunerne.

Sundhedsstyrelsen har fået oplyst af regionerne, at der er eksempler på, at patienter har været

færdigbehandlede og indlagt over en måned efter deres planlagte udskrivelse. Sådanne lang-

varige forløb på sygehus kan medvirke til både kognitiv og fysisk svækkelse, bl.a. kan især

ældre patienter blive delirøse/konfuse med kognitiv svækkelse og også i nogle tilfælde som

konsekvens heraf kan risikere at falde og pådrage sig fx fraktur på knogler.

I takt med at yderligere kommuner udtages, må der forventes yderligere ophobninger med ri-

siko for overbelægning og deraf følgende konsekvenser som følge. Den 25. august er to yder-

ligere kommuner i Region Midtjylland udtaget, og den 31. august er udtaget kommuner bredt

i de resterende fire regioner.

Behandling i anden region:

Regionerne kan ved overbelægning på et sygehus være nødsaget til at henvise patienter videre

til andet sygehus i egen eller anden region. Region Nordjylland har indgået aftale med Region

Midtjylland om akutte patienter og kræftpatienter, og denne betyder, at Region Midtjylland

blandt andet hjælper med patienter med kræft i urinvejene. Ift. akutte patienter har Region

Midtjylland indtil videre ikke været i stand til at overtage akutte patienter, fordi regionen selv

oplever et stigende pres på kapaciteten. Region Midtjylland har også en aftale med Region

Syddanmark. I takt med at flere områder rammes af strejke, vil der være ikke være uudnyttet

kapacitet, og det vil vanskeliggøre, at patienter kan henvises til andet sygehus.

Planlagt kirurgi og behandling:

Planlagte tider til fx en operation af knæ eller hofte eller et ambulant besøg, hvor patienten fx

skal have lavet en kikkertundersøgelse (endoskopi) aflyses både grundet strejke blandt anæ-

stesipersonale og operationspersonale, men nu også grundet høj belægningsprocent på flere

sygehuse og dermed manglende plads til efterpleje.

De nationale sundhedsmyndigheder modtager ugentligt opgørelser fra regionerne, og Sund-

hedsstyrelsen har anmodet regionerne om at meddele, såfremt strejken får konsekvenser for

akutte patienter, patienter med livstruende sygdom eller patienter, som vil få konsekvenser for

førlighed, fordi de ikke kan behandles på sygehuset så hurtigt, som det sundhedsfagligt vil

være hensigtsmæssigt. Dette har indtil videre ikke været tilfældet.

Sundhedsstyrelsen skal dog gøre opmærksom på, at patienter, som venter stadigt længere på

at blive udredt og behandlet, kan opleve forværring af symptomer og sygdom.

De fleste afdelinger med planlagt kirurgi er nu ramt af strejke eller vil være det inden for få

dage, men strejkeudtaget er bredt over både sengeafdelinger og ambulatorier i både medicin-

ske og kirurgiske specialer. Flere visitationsenheder og patientvejledere omfattes også, hvilket

kan vanskeliggøre visitation til fx privat tilbud eller visitation til kommunal genoptræning ef-

ter indlæggelse. Desuden rammes en lang række fertilitetsklinikker pr. 25. august, hvor nogle

kvinder forventeligt falder for aldersgrænsen for behandling under strejken.

Øvrige konsekvenser:

Ikke strejkeramte afdelinger oplever i stigende grad nedsat villighed blandt personalet til at

påtage sig ekstra byrder som afledte effekter af strejken, og derfor har strejken efterhånden

bredere betydning for sygehusdriften.

Afvikling af behandlingsefterslæb

I vurderingen af konsekvenserne af strejken skal medtages både de aktuelle konsekvenser,

men også konsekvenser på længere sigt. Derfor er det relevant også at foretage en vurdering

af, hvor længe sundhedsvæsenet vil være påvirket af et behandlingsefterslæb.

Flere regioner, særligt Region Sjælland og Region Hovedstaden, var før strejken stadig i gang

med at afvikle efterslæbet efter COVID-19 epidemien, og der er derfor stadig patienter, som

pga. epidemien endnu ikke er blevet behandlet. Dette er også en væsentlig faktor i opgørelsen

af de langsigtede konsekvenser af strejken.

Sundhedsstyrelsen har foretaget en vurdering af, hvor lang tid efterslæbet for planlagte opera-

tioner efter strejken forventes at tage. Der er dog en række væsentlige forbehold i en sådan be-

regning og vurdering. Det er bl.a. væsentligt, at der i beregningen ikke indgår den andel af

operationer, som foretages på privathospital i stedet for offentligt sygehus. Endvidere er be-

regningen baseret på, at sygehusene ved siden af den normale kapacitet kan afvikle yderligere

ca. 5% af den operative aktivitet. Der må forventes en variation på tværs af sygehuse og afde-

linger, og mange faktorer kan få betydning for, om de ca. 5 % ekstra aktivitet er realistisk,

bl.a. personalets villighed til ekstra vagter, omfanget af pres på medicinske afdelinger pga. in-

fektionssygdomme som fx lungebetændelse, influenza og COVID-19 m.v. Derfor er opstillet

scenarier for meraktivitet på hhv. 2 % og 10 %. Afviklingen vil typisk ske i form af ekstra ak-

tivitet i weekenden eller længere åbningstider om aftenen.

Det er vurderingen, at der kan være en række sygeplejersker, som efter strejken vil skulle af-

vikle ferie, ligesom der som vanligt kan være et øget pres på sundhedsvæsenet i vinterhalv-

året, og det kan betyde, at afvikling af det nuværende behandlingsefterslæb tidligst kan op-

startes i starten af 2022. Hensyn til behov for et COVID-19 beredskab kan desuden have ind-

flydelse på dette. Der gøres endvidere opmærksom på, at der vil gå noget tid fra en afslutning

af strejken, indtil patienter har en ny tid og fremmøder på sygehuset på vanligt niveau. Tids-

punktet for opstart af afviklingen vil desuden afhænge af udformningen af aftaler omkring fe-

rieåret 2021 (hovedferie), personalets villighed til at påtage sig ekstra arbejde efter strejken og

mulighed for rekruttering af yderligere personale.

I forhold til de planlagte operationer vurderes efterslæbet ved udgangen af uge 33 at være ca.

35.500 udskudte operationer, og antallet af udskudte operationer forventes at stige yderligere

med ca. 10.500 udskudte operationer per uge i de kommende uger. Dette fremgår af tabel 1

nedenfor. Her ses også, at der i 2019 var ca. 19.500 operationer om ugen. Grundet efterregi-

strering er de seneste ugers aktivitet baseret på et estimat (markeret med grønt).

Tabel 1 Aktivitetsopgørelse for planlagte operationer og estimater for efterslæb

Uge

2019**

2021

Difference

Akkumuleret

18.908

14.119

4.789

26*

15.359

12.078

3.281

8.070

27*

13.165

11.621

1.544

9.614

28*

10.146

9.983

163

9.777

29*

9.260

8.470

790

10.567

30*

10.665

8.269

2.396

12.963

31*

12.868

8.693

4.175

17.138

16.682

8.693

7.989

25.127

Gns 33-41

19.230

10.500

Note: *Sommerferie ** Ugerne i 2019 er forskudt: uge 25 i 2021 er sammenlignet med uge 26 i 2019 gr feriens placering

Estimat

I tabel 2 nedenfor ses mulige afviklingsscenarier for nuværende og kommende ugers aktivi-

tetsefterslæb. Det forudsættes at:



Normalaktivitet svarer til 19.500 planlagte operationer pr. uge

Der udelukkende kan afvikles meraktivitet i normaluger, og at der er 42 normaluger per år

(dvs. der ikke afvikles i uger med ferie og helligdage)

Der ved strejkens afslutning skal tillægges 1,5 uges ekstra nedsat aktivitet inden normal

drift (dvs. for uge 33 antages det fulde efterslæb at være 35.500 + 10.500*1,5= 51.250

planlagte operationer)

Der opstilles scenarier for meraktivitet på 10%, 5% og 2% svarende til:

10 %: 1.950 ekstra planlagte operationer pr. uge

5%: 975 ekstra planlagte operationer pr. uge

2 %: 390 ekstra planlagte operationer pr. uge

Tabel 2 Forventet afvikling af efterslæb på planlagt kirurgi ved forskellige niveauer af meraktivi-

tet

Uge for afslutning af

10% meraktivitet

5% meraktivitet

2% meraktivitet

strejken

Uge 34

0,6 år

1,3 år

2,8 år

Uge 35

Uge 36

Uge 37

0,8 år

0,9 år

1,0 år

1,5 år

1,8 år

2,0 år

4,4 år

6,0 år

7,6 år

Note: Afviklingsperioden regnes fra der påbegyndes afvikling af efterslæb, dvs. forventeligt fra januar 2022.

Baseret på ovenstående beregninger, den aktuelle viden og med ovennævnte væsentlige forbe-

hold er det styrelsens aktuelle vurdering, at det nuværende behandlingsefterslæb for planlagte

operationer som minimum vil tage 1–1,5 år at afvikle, hvis man forudsætter, at der kan afvik-

les 5 % yderligere aktivitet oveni den normale aktivitet pr. uge. Dette ses i tabel 2 afspejlet

som 1,3 år ved 5 % meraktivitet pr. uge til og med uge 33 (angivet som uge 34 i tabellen).

Dette udregnes således 51.250/975/42=1,3 år. Afviklingen af behandlingsefterslæbet vurderes

som minimum at stige til 2 år inden for de næste kommende 3 uger, såfremt forudsætningerne

i beregningen holder stik.

Sundhedsstyrelsen følger løbende den faktiske udvikling og kan således opdatere vurderingen

løbende.

I bilag 1 indgår tabeller for aktivitet og estimater for efterslæb for hhv. endoskopier, planlagte

indlæggelser og ambulante besøg. Generelt er aktiviteten også her nedsat med knap det halve,

hvis man sammenligner med aktiviteten i 2019. Det må dog forventes, at en del af disse ud-

skudte aktiviteter ikke skal indhentes 1:1, da der i større grad er tale om fx tilbagevendende

kontrolbesøg.

Bilag 1 Endoskopier, planlagte indlæggelser og ambulante besøg

Nedenfor ses detaljerede oversigter over aktivitetsefterslæbet for endoskopier, planlagte ind-

læggelser og ambulante besøg.

Tabel 3 Endoskopier

Uge

2019**

2021

Difference

Akkumuleret

13.361

10.919

2.442

26*

10.494

9.080

1.414

3.856

27*

9.141

8.170

971 -

4.827

28*

6.628

6.959

331

4.496

29*

6.289

5.255

1.034

5.530

30*

7.310

5.111

2.199

7.729

31*

8.583

5.966

2.617

10.346

Gns 33-41

12.134

13.194

5.966

6.168

7.000

16.514

Note: *Sommerferie ** Ugerne i 2019 er forskudt: uge 25 i 2021 er sammenlignet med uge 26 i 2019 gr feriens placering

Estimat

Tabel 4 Planlagte indlæggelser

Uge

2019**

2021

Difference

Akkumuleret

4.896

4.051

845

26*

3.921

3.289

632

1.477

27*

3.516

3.195

321

1.798

28*

3.149

2.868

281

2.079

29*

3.038

2.517

521

2.600

30*

3.093

2.422

671

3.271

31*

3.419

2.804

615

3.886

Gns 33-41

4.318

5.012

2.804

1.514

2.200

5.400

Note: *Sommerferie ** Ugerne i 2019 er forskudt: uge 25 i 2021 er sammenlignet med uge 26 i 2019 gr feriens placering

Estimat

Tabel 5 Ambulante besøg

Uge

2019**

2021

Difference

Akkumuleret

213.147

183.808

29.339

26*

182.042

170.015

12.027

41.366

27*

28*

155.480

128.756

153.777

131.769

1.703 -

3.013

43.069

40.056

29*

120.397

111.345

9.052

49.108

30*

132.822

107.882

24.940

74.048

31*

157.393

118.626

38.767

112.815

Gns 33-41

195.963

208.028

118.626

77.337

90.000

190.152

Note: *Sommerferie ** Ugerne i 2019 er forskudt: uge 25 i 2021 er sammenlignet med uge 26 i 2019 gr feriens placering

Estimat