Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 961
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-05-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2105496
Dok. nr.: 1719351
Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
961 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 961:
”Er
det inden for aftalen om udmøntning af midlerne til psykiatrien på FL20, når Re-
gion Hovedstaden i budgettet for 2021 skriver (i forhold til udmøntningen af regio-
nens andel på i alt 141.1 mio. kr. i 2020), at
”Vi
kan ikke nå at bruge alle midlerne i år.
Derfor bruger vi i 2020 90,8 mio. kr. heraf til at afdrage leasinggæld? Det vil frigøre
7,6 mio. kr. årligt, som vil blive tilført psykiatriområdet fra 2021”? https://www.regi-
onh.dk/om-regionhovedstaden/oekonomi/Budget/Sider/Budget-
.aspx”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Danske Regioner om bidrag.
Danske Regioner har oplyst følgende:
”På
baggrund af bidrag fra Region Hovedstaden kan Danske Regioner oplyse følgende
om regionens prioritering af finanslovsmidlerne til psykiatrien:
På baggrund af udmøntningsaftalen mellem regeringen og Danske Regioner blev der
på et møde den 24. juni 2020 i Region Hovedstaden Social- og Psykiatriudvalg forelagt
en sag med henblik på en politisk drøftelse af udmøntningen af midlerne til at styrke
psykiatrien. Udvalgets drøftelse førte til en indstilling om, hvordan de 141 mio. kr.,
som var afsat til Region Hovedstadens, konkret skulle anvendes til at løfte psyki-
atrien. Social- og Psykiatriudvalgets indstilling omhandlede 19 konkrete initiativer,
som alle kræver rekruttering af fagpersonale. Indstillingen blev i forbindelse med
budget 2021 tiltrådt af alle partier i regionsrådet i Region Hovedstaden. Da det ikke
var muligt at anvende alle midlerne i 2020 som følge af rekrutteringsproblemer og
den sene udmøntning fra statens side, besluttede regionsrådet i Region Hovedstaden
i september 2020 at godkende indstillingen om indfrielse af leasinggæld på 91 mio.kr.
i 2020 og overføre de kommende års sparede leasingydelser på 7,6 mio.kr. årligt til
psykiatrien fra 2021. Beslutningen sikrer, at den årlige udmøntning til psykiatriens
drift øges fra oprindeligt 141 mio.kr til 148,6 mio.kr. (+7,6 mio.kr.) årligt. Udmøntning
af midlerne til varig drift svarer til det fulde niveau for finanslovsmidlerne, men er
yderligere forhøjet.”
Jeg kan henholde mig til det af Danske Regioner oplyste, idet jeg herudover bemær-
ker, at det trods alt er tilfredsstillende, at finanslovsbevillingens driftsmidler fuldt ud
har gennemslag i de regionale budgetter for 2021, og at regionerne samtidigt har sik-
ret, at ikke udnyttet bevilling for 2020 er anvendt på en måde, således at det er mu-
ligt at prioritere psykiatrien yderligere fra 2021 og frem. For det er selvfølgelig altaf-
gørende, at midlerne, i det omfang det overhovedet har været muligt, lige fra start
bruges til det, de var tiltænkt, nemlig at sikre en styrket kapacitet og mere personale i