SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1589: Spm., om Institut for Menneskerettigheders rapport: Retspsykiatri i et menneskeretligt perspektiv, til justitsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Kommissorium for tværministeriel arbejdsgruppe til analyse af

det retspsykiatriske område

Side3af

Formål og baggrund

Den daværende regeringen besluttede i 2018, at der skulle foretages en ana-

lyse af det retspsykiatriske område med fokus på forløbet gennem straffe-

sagssystemet

–

fra sigtelse, domsafsigelse, behandling og/eller anbringelse til

ophør af dom. Der foreligger ikke færdige resultater fra analysen.

Analysen af det retspsykiatriske område videreføres med henblik på at tilve-

jebringe et forbedret overblik over den organisatoriske forankring samt cen-

trale processer og sagsgange mv. i og på tværs af myndighederne på områ-

det.

Retspsykiatriske patienter er mennesker med psykiske lidelser, der på bag-

grund af den kriminalitet, de har begået, har fået en foranstaltningsdom.

Formålet med en foranstaltningsdom er gennem behandling at forebygge, at

personen på grund af sin psykiske lidelse begår ny kriminalitet. Det retspsy-

kiatriske område omhandler også personer, der forud for en retssag skal

have foretaget en mentalundersøgelse.

Det følger af straffeloven, at de almindelige straffe (fængsel og bøde) ikke anven-

des over for personer, der på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af

sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed. I stedet anvendes psykiatri-

ske foranstaltningsdomme, som kan opdeles i tre typer: 1) dom til ambulant be-

handling, 2) dom til indlæggelse og 3) dom til anbringelse på en sikret institution.

Til brug for vurderingen af, hvorvidt der skal idømmes en foranstaltningsdom,

samt hvilken foranstaltningstype, der i så fald skal idømmes, lægges vægt på den til

straffesagen udarbejdede retspsykiatriske erklæring, der er baseret på en mentalun-

dersøgelse. Det er retsplejeloven, der foreskriver, at sigtede i en straffesag skal un-

derkastes en mentalundersøgelse, når det findes at være af betydning for sagens

afgørelse. Mentalundersøgelser sker typisk på foranledning af anklagemyndighe-

den. I 2015 kortlagde en faglig ekspertgruppe det retspsykiatriske område, herun-

der med fokus på at afdække bl.a. mulige årsager til stigningen i antallet af retspsy-

kiatriske patienter. Ekspertgruppen konkluderede, at der ikke er enkelte, klare år-

sager til stigningen i antallet af foranstaltningsdomme, men at stigningen skyldes

et samspil af flere forskellige faktorer. Bl.a. vurderer ekspertgruppen bag rappor-

ten, at den øgede brug af mentalundersøgelser i sig selv medvirker til flere foran-

staltningsdomme frem for almindelig straf og dermed en stigning i antallet af rets-

psykiatriske patienter.

Udviklingen i mentalundersøgelser og foranstaltningsdomme kan bl.a. også have

været medvirkende til:



Længere ventetid til udfærdigelse af mentalundersøgelser

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1589: Spm., om Institut for Menneskerettigheders rapport: Retspsykiatri i et menneskeretligt perspektiv, til justitsministeren

Side 2 af 3



Øget sagsmængde for de myndigheder, som fører tilsyn med retspsykiatri-

ske patienter

Øget tilgang af retspsykiatriske patienter i retspsykiatrien og den almene

behandlingspsykiatri.

Statsrevisorernes offentliggjorde i april 2021 en beretning (nr. 14/2020) om rets-

psykiatriske patienters forløb. I beretningens hovedkonklusion anførtes det bl.a., at

Justitsministeriet og regionerne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at retspsykiatriske

patienter får et sammenhængende forløb, hvor myndighederne overholder kravene.

Set i lyset af ovenstående lægges der op til at videreføre en tværministeriel arbejds-

gruppe, der skal udarbejde en analyse af det retspsykiatriske område med fokus på

retspsykiatriske patienters forløb, herunder forud for en retssag.

Som led heri er der behov for et overblik over den organisatoriske forankring,

herunder hvilke myndigheder, der varetager hvilke opgaver i forbindelse med

mentalundersøgelser, behandling og håndtering af retspsykiatriske patienter samt

tilsyn med foranstaltningsdømte. Der kan indgå overvejelser omkring, hvorvidt

den eksisterende organisatoriske forankring er hensigtsmæssig, og om eventuelle

tiltag, fx opgavesammenlægning, kan optimere sagsbehandlingen.

Dertil er der behov for en kortlægning af de væsentligste processer og sagsgange i

relevante myndigheder. Det vil være nødvendigt, at analysen i denne forbindelse

også kortlægger processer og sagsgange, som måtte gå på tværs af myndigheder

med henblik på at blotlægge organisatoriske snit. Det skal vurderes, hvorvidt de

eksisterende processer og sagsgange er hensigtsmæssige, herunder hvorvidt de kan

optimeres. Der er i denne forbindelse behov en kortlægning af de retlige rammer

for anvendelse af mentalundersøgelser og foranstaltningsdomme.

Det fremhæves, at analysen bør undersøge den organisatoriske forankring ved ud-

arbejdelse af mentalerklæringer, således at disse understøtter effektive processer.

Der er endvidere behov for at undersøge relevante myndigheders tilsyn og opga-

ver i forbindelse med foranstaltningsdømte, herunder myndighedernes samarbejde

på tværs af sektorer.

Opgaver

Arbejdsgruppens arbejde vil danne grundlag for anbefalinger og forslag til

mulige tiltag på det retspsykiatriske område, herunder

–

afhængig af analy-

sens resultater

–

eventuelt sikre en mere hensigtsmæssig organisatorisk op-

bygning og effektiv sagsbehandling mv. på det retspsykiatriske område.

Konkret skal arbejdsgruppen levere følgende:



En kortlægning af den organisatoriske forankring på det retspsykiatriske om-

råde, herunder blandt andet en oplistning af relevante myndigheder og disses

opgaveporteføljer på området, herunder en belysning af Sikringsafdelingens

rolle i retspsykiatrien med henblik på en effektiv udnyttelse af retspsykiatriens

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1589: Spm., om Institut for Menneskerettigheders rapport: Retspsykiatri i et menneskeretligt perspektiv, til justitsministeren

Side 3 af 3

ressourcer. Der kan i denne forbindelse bl.a. indgå overvejelser om mulighe-

derne for en ændret rolle- og ansvarsfordeling hvad angår relevante myndighe-

ders tilsyn og opgaver i forhold til foranstaltningsdømte.



En kortlægning af centrale processer og sagsgange i og på tværs af myndighe-

der med henblik på at afdække træge procestrin, herunder som følge af cen-

trale organisatoriske snit og grænseflader i sagsbehandlingen. Kortlægningen

skal bl.a. se på de retlige rammer for mentalundersøgelser og foranstaltnings-

domme samt den praktisk anvendelse af reglerne, herunder forløbet for rets-

psykiatriske patienter, som vurderes færdigbehandlet. Det skal undersøges,

hvordan der kan tilrettelægges en mere effektiv proces for udarbejdelse af

mentalerklæringer og udarbejdes forslag hertil. I den forbindelse vil der være

fokus på de forskellige strukturer øst og vest for Storebælt samt snitflader mel-

lem regioner og stat.

Anbefalinger og forslag til mulige tiltag, som måtte indebære en ændret rolle- og

ansvarsfordeling, skal bl.a. omfatte en beskrivelse af de økonomiske konsekvenser

for de relevante myndigheder.

Som udgangspunkt omfatter kortlægningen ikke anbringelser på boformer efter

serviceloven efter strafferetlig afgørelse. Dog kan dette område omfattes, såfremt

det skulle vise sig hensigtsmæssigt.

Organisering og tidsplan

Der videreføres en arbejdsgruppe bestående af Justitsministeriet (formand),

Sundhedsministeriet og Finansministeriet, som skal undersøge det retspsykiatriske

område. Arbejdsgruppens sekretariatsbetjenes af Justitsministeriet med bidrag fra

relevante fagministerier og underliggende myndigheder. Danske Regioner og KL

inddrages i relevant omfang.

Arbejdsgruppens arbejde vil danne grundlag for anbefalinger og forslag til mulige

tiltag på det retspsykiatriske område. Analysen planlægges igangsat i efteråret 2021

med henblik på afrapportering til regeringen forventeligt ultimo 2022.