Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
Dato: 26-08-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Samråd i Sundhedsudvalget, den 26. august kl 16-17, Christiansborg lokale 2-011]
Samråd CÆ om sygeplejerskonflikten
Tak for spørgsmålene. Det er vigtige spørgsmål.
For en god ordens skyld vil jeg selvfølgelig på samrådet her i
dag besvare de konkrete stillede spørgsmål. Jeg vil dog ikke
gå nærmere ind i processen omkring et indgreb, som
regeringen i går meldte ud, at den ville søge Folketingets
opbakning til. Dels fordi, det ikke er det, der er spurgt til,
dels fordi jeg på det punkt må henvise til
beskæftigelsesministeren.
Jeg vil i stedet gerne starte med at sige, at jeg er meget
optaget af, at vi har tilstrækkeligt med medarbejdere til at
varetage de mange vigtige opgaver i sundhedsvæsenet.
Og jeg vil også understrege, at regeringen sammen med
finanslovsparterne siden tiltrædelsen målrettet har prioriteret
bedre arbejdsvilkår i sundhedsvæsenet. Det er ikke nogen
hemmelighed, at personalet efter flere års underfinansiering
oplevede et stort arbejdspres samt mangel på sammenhæng
mellem flere patienter og de midler, der blev tilført
sundhedsvæsenet.
Regeringen har sammen med finanslovsparterne og i
økonomiaftalerne sikret, at der er blevet tilført nye midler,
der modsvarer stigningen i antal patienter, herunder flere
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1584: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/8-21 om normering af sygeplejersker på danske sygehuse, til sundhedsministeren
ældre og kroniske patienter. Det betyder, at regningen for
den demografiske udvikling bliver dækket, så nedslidningen
af sundhedsvæsenet med stadig færre midler til flere
patienter er stoppet.
Herudover er der sammen med finanslovsparterne
gennemført tiltag, der konkret handler om flere hænder på
sygehusgangene. Det omfatter bl.a. 600 mio. kr. årligt til
1.000 flere sygeplejersker.
Men det er ikke tilstrækkeligt. Derfor har vi i regeringen
også tilkendegivet, at vi generelt holder hånden under
demografien, og i dette efterår vil vi konkret følge op med
bl.a. tiltag til bedre lægedækning samt tiltag til at styrke det
nære sundhedsvæsen som led i en sundhedsaftale.
For det er fuldstændig afgørende for at sikre patienterne i
regionerne og kommunerne ordentlige indsatser inden for
forebyggelse og behandling, at vi har nok hænder til at
varetage opgaverne.
Vores sundhedsvæsen er intet værd uden vores mange
dygtige medarbejdere, som hver dag og nat møder op på
deres arbejde og yder en stor indsats.
Heldigvis er der også de seneste år blevet flere
sundhedsmedarbejdere i både regioner og kommuner. Og det
er helt afgørende for
–
som spørgeren også påpeger
–
at vi
kan udvikle et mere nært og sammenhængende
sundhedsvæsen.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1584: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/8-21 om normering af sygeplejersker på danske sygehuse, til sundhedsministeren
For der skal være sygeplejersker og andet sundhedspersonale
nok til, at både diagnostik og behandling på sygehusene er
grundig og med fokus på det hele menneske.
Ligesom der skal være sundhedspersonale til både at
modtage patienterne i kommunerne, når de bliver udskrevet
fra sygehusene, men også i vid omfang forebygge, at der er
behov for indlæggelse.
Men det handler også om, at der skal også være nogle
sygeplejersker at ansætte i både regioner og kommuner. Og
her må vi se i øjnene, at selvom det har været en prioritet for
skiftende regeringer, så har vi stadig udfordringer på dette
område.
Det er en høj prioritet, at der skal være flere medarbejdere i
vores samlede sundhedsvæsen på tværs af kommuner og
regioner.
Derfor har regeringen som sagt allerede forpligtet sig til at
dække udgifter forbundet med den demografiske udvikling.
Det indebærer bl.a. også, at kommunerne får midler, som
kan anvendes til at ansætte personale, herunder
sygeplejersker, så de kan tage sig af de plejekrævende
borgere, som vi ser flere af i disse år. Men selvfølgelig også
fastholde medarbejdere i faget.
Derudover blev det også aftalt med både Danske Regioner
og KL i forbindelse med økonomiaftalen for 2020, at der
skulle nedsættes en task force om social- og
sundhedsmedarbejdere.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1584: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/8-21 om normering af sygeplejersker på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Task forcen afrapporterede i maj 2020 og belyser en række
problemstillinger på området, herunder frafald på
uddannelserne; overgangsproblematikker mellem skole og
praktik; sygefravær og en række øvrige konkrete
problemstillinger.
Heldigvis viser rapporten i flere tilfælde en positiv
udvikling, selvom der også stadig er plads til forbedring.
Der er fx knap 50.000 fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker
ansat på tværs af kommuner og regioner. Arbejdsstyrken af
social- og sundhedsmedarbejdere er øget med omkring
40.000 personer fra 2000-2017. Dette skyldes bl.a., at der har
været et stort fokus på rekrutteringen til social- og
sundhedsuddannelserne. Særligt i kommunerne er der sket en
stigning i de seneste år.
Der uddannes altså helt generelt flere sygeplejersker end før
i takt med, at dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelsen
er blevet øget.
Men der er steder med rum for forbedring. Blandt andet
forlader en række sygeplejersker faget efter en årrække.
Samtidig er ca. halvdelen af sygeplejerskerne
deltidsbeskæftigede et år efter endt uddannelse.
Både KL og Danske Regioner har haft til opgave at følge op
på problemstillingerne med fastholdelse, sygefravær mv. og
blandt andet sikre tiltag, der mindsker antallet af
sygeplejersker, som forlader faget.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1584: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/8-21 om normering af sygeplejersker på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Det kan være tiltag, der sikrer et bedre arbejdsmiljø og gør
det mere attraktivt at blive i jobbet, såsom efteruddannelse,
spændende udviklingsmuligheder og lignende.
Økonomien skal være på plads. Vi skal dække udgifterne
forbundet med den demografiske udvikling. Og vi har sørget
for, at der er afsat midler til mere personale.
Det giver mulighed for at ansætte mere sundhedspersonale
både i kommuner og regioner.
Og vi er heldigvis rigtig godt på vej til at møde ambitionen
om 1.000 flere sygeplejersker i 4. kvartal 2021.
Seneste opgørelse viser, at der er sket en stigning på 928
fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker fra 4. kvartal 2019 til 1.
kvartal 2021.
Det kan også hænge sammen med, at vi har været i en
pandemi, hvor nogle måske har haft lyst til at hjælpe. Men
der er positive elementer.
I forhold til bemandingen i blandt andet hjemmesygeplejen i
kommunerne, så er der heldigvis også her sket en stigning de
seneste år. Der er sket en stigning på ca. 1.300
fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker siden 2016.
Generelt er der kommet flere sygeplejersker pr. borger i de
danske kommuner over en længere periode. En kommune
har i gennemsnit 450 borgere pr. sygeplejerske i 2021 mod
500 borgere pr. sygeplejerske i 2016.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1584: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/8-21 om normering af sygeplejersker på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Jeg vil ikke gå ind i den konkrete sag om nødberedskabet i
blandt andet Silkeborg Kommune, som spørgeren henviser
til.
Sundhedsministeriet har dog bedt KL om et helt faktuelt
bidrag, der kan belyse problemstillingen generelt, som jeg vil
henvise til. Jeg vil af tidshensyn kun læse dele af bidraget
op, men hvis udvalget ønsker det, kan jeg oversende bidraget
i sin helhed.
KL oplyser følgende, og jeg citerer:
”Et nødberedskab aftales på det område eller den
institution, der er ramt af konflikt, hvis der udføres arbejde,
der er livsvigtigt, uopsætteligt/påkrævet for at undgå
helbreds- og/eller varigt førlighedstruende følger samt med
bevarelse af store værdier. Karakteren af sygeplejerskens
arbejde gør, at det vil være nødvendigt med nødberedskab i
de kommunale institutioner. Hvor stort dette nødberedskab
skal være, afhænger af flere parametre, herunder typen af
funktion, der er strejkeramt, sammensætningen af
faggrupper til at løse opgaven, antallet af vakancer mv.
Et eksempel er hjemmesygeplejen. Her er der opgaver, der
skal varetages af en sygeplejerske, og hvor manglende
udførelse af opgaven vil have helbreds
–
og/eller varigt
førlighedstruende følger. Hvis der her så er
vakancer/fravær, eksempelvis som følge af ferie,
langtidssygemeldinger, opsigelser eller andet, vil der i
mange tilfælde anvendes vikarer til dækning eller andre
sygeplejersker og/eller andre faggrupper vil dække ind.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1584: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/8-21 om normering af sygeplejersker på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Fra KL’ side anbefaler vi kommunerne ikke at gøre brug af
vikarer under en lovlig strejke. Derfor vil vakancer/fravær
kunne have den konsekvens, at der er behov for et
nødberedskab, der svarer til
–
eller er større end
–
den
aktuelle daglige bemanding.
De institutioner, der har været berørt af denne situation, har
parterne typisk indgået en aftale om, skal undtages strejken.
Det vil sige, at der ikke er indgået aftale om nødberedskab,
men derimod undtagelse fra strejken.”
Når spørgeren henviser til, om kommunerne på nogen måde
kan bidrage til et mere nært og sammenhængende
sundhedsvæsen, så vil jeg sige, at det er det, der er
ambitionen.
Der er plads til forbedring. Men kommunerne er en vigtig
spiller i vores samlede sundhedsvæsen også fremadrettet, og
de løfter allerede i dag store sundhedsfaglige opgaver
–
det
vidner antallet af sundhedspersonale i kommunerne også om.
Afslutningsvist vil jeg gerne runde spørgsmålet om
udredning for demens.
Det er uden tvivl meget beklageligt, at patienter med demens
oplever udskydelser eller ændringer i deres
udredningsforløb. Det gælder i øvrigt ikke kun
demenspatienter men alle de patienter, som oplever
udskydelser. Konflikten har haft en pris.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1584: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/8-21 om normering af sygeplejersker på danske sygehuse, til sundhedsministeren
Generelt kan jeg derfor også kun opfordre patienterne til at
gøre brug af deres patientrettigheder. Patienter, som er
henvist af sin praktiserende læge til at blive udredt for
demens, har ret til at blive henvist til et privat tilbud, hvis de
skal vente mere end 30 dage på udredning på et sygehus.
Tak for spørgsmålene.
Side 8