Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-09-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPJMH
Sagsnr.: 2113937
Dok. nr.: 1884053
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1588 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 1588:
”Vil
ministeren på baggrund af indberetninger fra regionerne sende udvalget opdate-
rede tal på pukler i sundhedsvæsenet som konsekvens af sygeplejerskestrejken?”
Svar:
Ministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Danske
Regioner, som oplyser følgende:
”Regionerne
har ikke et samlet tal for pukler i sundhedsvæsenet, men regionerne har
under strejken lavet en fælles model for registrering af udsatte behandlinger, og regi-
onerne har ugentligt offentliggjort tallene og indsendt disse til Sundhedsministeriet.
Tallene viser, at der til og med uge 34 var udskudt 79.745 ambulante kontakter. An-
tallet af udskudte kirurgiske indgreb var 13.336 for samme periode. Der kan være et
overlap mellem de to tal, såfremt et kirurgisk indgreb skulle være foretaget ambu-
lant. Tallene dækker alene de planlagte ambulante kontakter og kirurgiske indgreb,
hvor en allerede planlagt tid er blevet udsat. Det skal yderligere bemærkes, at tallet
for antal udskudte kirurgiske indgreb ikke indeholder tal for Region Syddanmark, da
regionen ikke kan opgøre udskudte kirurgiske indgreb adskilt fra det samlede antal
udskudte kontakter.
Foruden de udsatte planlagte operationer og kontakter forventer regionerne generel
øget aktivitet efter afslutning af strejken, da der har været lavere aktivitet under
strejken end normalt. Det må derfor forventes, at den samlede pukkel efter strejken
vil være højere end regionernes tal.”
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Josephine Maffait Hansen