Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2448683_0001.png
Folketingets Sundhedsudvalget
[email protected]
Kirsten Normann Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. september 2021
J.nr. 20215200340
Sundhedsudvalget har i brev af 25. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1575
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Nor-
mann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1575:
”Med
henvisning til sommerens afsløringer om asbest i A4 Arbejdsmiljø, herunder
artiklen af 11/8-21:
”Nye tal for asbestsyge overrasker ekspert:
- Flere end forven-
tet vil få livsødelæggende sygdom”
bedes ministeren besvare følgende: Ved hvor
mange typer beskæftigelse, forventes det, at der fortsat er risiko for at blive udsat
for asbest?”
Svar:
Det ligger mig meget på sinde, at det skal være sundt og sikkert at gå på arbejde i
Danmark.
Asbest er desværre ikke et overstået kapitel på det danske arbejdsmarked
selvom det har været forbudt i mere end 30 år. Derfor kan asbest stadig udgøre en
sundhedsfare, og det er vigtigt, at vi alle kender til risiciene, og hvordan man be-
skytter sig mod det sundhedsskadelige asbeststøv.
Det er klart og tydeligt formuleret i arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren har ansva-
ret for at sikre, at arbejdsmiljøreglerne overholdes, og at deres ansatte har et sundt
og sikkert arbejdsmiljø.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
“Brug
af asbest har
været forbudt i Danmark siden slutningen af 1980’erne. Asbest
kan dog fortsat findes i bygninger og konstruktioner fra før 1990, bl.a. i rørisole-
ring, tagplader og ventilationskanaler.
Det er primært beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen, der i forbindelse med
nedrivnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejde kan risikere at blive udsat for
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1575: Spm. om, hvor mange typer beskæftigelse, der fortsat er risiko for at blive udsat for asbest, til beskæftigelsesministeren
asbest. Beskæftigede i alle brancher kan dog risikere at blive udsat, hvis de arbej-
der i bygninger, hvor der findes beskadigede asbestholdige materialer, og der ikke
er truffet de lovpligtige beskyttelsesforanstaltninger.
Arbejdsgiver har altid pligt til at sikre, at arbejdet i alle led planlægges og tilrette-
lægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette
indebærer blandt andet, at det skal undersøges, hvilke materialer der kan indeholde
asbest, før et nedrivnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejde påbegyndes.
Derudover er det arbejdsgivers ansvar at sikre, at deres ansatte får tilstrækkelig op-
læring og instruktion, samt at arbejdet udføres i overensstemmelse med reglerne
om asbest. Når asbestbekendtgørelsens skrappe krav følges, vil risikoen for udsæt-
telse for asbest således være begrænset til et minimum.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2