SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1574: Spm. om, hvordan man kan sikre, at myndighedsansvaret for at orientere eventuelle pårørende bliver klarlagt, så man så vidt muligt undgår, at ensomme afdøde begraves eller kremeres, før de pårørende er blevet orienteret, i de sager, hvor afdøde tilsyneladende ikke har nogle nære kontakter, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 437

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. december 2019

Politikontoret

Cecilie Birch

2019-0030-3238

1326915

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 437 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1574: Spm. om, hvordan man kan sikre, at myndighedsansvaret for at orientere eventuelle pårørende bliver klarlagt, så man så vidt muligt undgår, at ensomme afdøde begraves eller kremeres, før de pårørende er blevet orienteret, i de sager, hvor afdøde tilsyneladende ikke har nogle nære kontakter, til sundhedsministeren

Spørgsmål nr. 437 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren tage initiativ til lovgivningsmæssigt at fastslå,

hvilke myndigheder der har ansvaret for at orientere pårørende,

når en borger dør, og vil ministeren angive fordele og ulemper

ved et sådant lovgivningsmæssigt krav? Der henvises til artik-

len "Pårørende får ikke besked om dødsfald - ingen har over-

blik" TV2 Østjylland den 2. december 2019.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 14. novem-

ber 2019 af spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Rets-

udvalg, følger det af sundhedslovens § 179, at den læge, der til-

kaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til poli-

tiet i en række nærmere opregnede tilfælde, herunder når døds-

faldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestil-

fælde, eller når en person findes død.

Det er udgangspunktet, at der i de tilfælde, der er nævnt i § 179,

skal foretages et retslægeligt ligsyn af politiet og embedslægen

i forening. Dette kan dog undlades i en række nærmere angivne

situationer, herunder hvis det er åbenbart, at dødsfaldet er uden

politimæssig interesse, eller at der er tale om en naturlig død, jf.

sundhedslovens § 180, stk. 2.

Ifølge sundhedslovens § 184, stk. 1, skal der foretages retslæge-

lig obduktion, når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, eller

muligheden heraf ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan udeluk-

kes, eller obduktion skønnes nødvendig for at hindre, at der se-

nere kan opstå mistanke herom, når dødsmåden i øvrigt ikke er

fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige lig-

syn, eller når dødsårsagen ikke er fastslået med tilstrækkelig sik-

kerhed ved det retslægelige ligsyn og yderligere retsmedicinske

undersøgelser af politimæssige grunde skønnes påkrævet.

Bestemmelse om retslægelig obduktion træffes af politiet, og

det følger af sundhedslovens § 185, stk. 2, at afdødes nærmeste,

førend obduktion foretages, og hvis omstændighederne tillader

det, skal underrettes om dødsfaldet og om, at der vil blive fore-

taget obduktion. Den pågældende skal samtidig gøres bekendt

med adgangen til domstolsprøvelse med henblik på, at beslut-

ningen kan indbringes for retten, hvis afdødes nærmeste mod-

sætter sig en obduktion.

Ud over den ovenfor nævnte forpligtelse til at underrette pårø-

rende i forbindelse med dødsfald i henhold til sundhedsloven

har politiet i forskellige tilfælde påtaget sig at hjælpe med at

finde pårørende ved dødsfald, herunder bl.a. når dødsfald kon-

stateres i forbindelse med politiets virksomhed. Dette gælder

bl.a. i forhold til arbejdsulykker og trafikulykker mv.

Der er ikke umiddelbart efter Rigspolitiets opfattelse behov for

at ændre den gældende praksis.”

Med henvisning til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 436 (Alm. del)

fra Folketingets Retsudvalg har jeg noteret mig, at politiet, som led i vurde-

ringen af, om der er behov for udfærdigelse af nationale retningslinjer, har

iværksat en høring af landets politikredse vedrørende spørgsmålet om poli-

tiets underretning af pårørende i forbindelse med dødsfald.

Jeg finder det rimeligt og relevant at afvente politiets arbejde, før eventuelle

nye tiltag iværksættes.