Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2471574_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 02-11-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 2113221
Dok. nr.: 1973880
Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1574 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1574:
”På
baggrund af en række tilfælde - bl.a. sagen om Jes Andersen omtalt af TV 2 Østjyl-
land i 2019 (Samleren Jes var død i måneder
ingen fik det at vide) - vil spørgeren
gerne vide, hvordan man kan sikre, at myndighedsansvaret for at orientere eventu-
elle pårørende bliver klarlagt, så man så vidt muligt undgår, at ensomme afdøde be-
graves eller kremeres, før de pårørende er blevet orienteret, i de sager, hvor afdøde
tilsyneladende ikke har nogle nære kontakter? Hvem har myndighedsansvaret i dag
for at orientere pårørende til afdøde uden nogle kendte nære kontakter? Har sagen
om bl.a. Jes Andersen ført til overvejelser i regeringen i forhold til myndighedsansva-
ret om, hvordan man i langt højere grad kan sikre. at eventuelle pårørende bliver ori-
enteret? https://www.tv2ostjylland.dk/syddjurs/samleren-jes-var-dod-i-maneder-in-
gen-fik-det-vide)”
Svar:
Sundhedsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges ind til myndig-
hedsansvaret i de tilfælde, hvor en person findes død i hjemmet, og hvor dødsfaldet i
henhold til sundhedslovens § 179 er blevet indberettet til politiet.
Til brug for udarbejdelse af besvarelsen har Sundhedsministeriet anmodet om bidrag
fra justitsministeren, der oplyser følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse
fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
./.
”Rigspolitiet skal indledningsvis
henvise til Justitsministeriets besvarelse af 14. no-
vember 2019 af spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg samt til
Justitsministeriets besvarelse af 20. december 2019 af spørgsmål nr. 437 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
Det fremgår af disse besvarelser, at det følger af sundhedslovens § 179, at den læge,
der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet i en række
nærmere opregnede tilfælde, herunder når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold,
selvmord eller ulykkestilfælde, eller når en person findes død.
Det er udgangspunktet, at der i de tilfælde, der er nævnt i § 179, skal foretages et
retslægeligt ligsyn af politiet og embedslægen i forening. Dette kan dog undlades i en
række nærmere angivne situationer, herunder hvis det er åbenbart, at dødsfaldet er
uden politimæssig interesse, eller at der er tale om en naturlig død, jf. sundhedslo-
vens § 180, stk. 2.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1574: Spm. om, hvordan man kan sikre, at myndighedsansvaret for at orientere eventuelle pårørende bliver klarlagt, så man så vidt muligt undgår, at ensomme afdøde begraves eller kremeres, før de pårørende er blevet orienteret, i de sager, hvor afdøde tilsyneladende ikke har nogle nære kontakter, til sundhedsministeren
Ifølge sundhedslovens § 184, stk. 1, skal der foretages retslægelig obduktion, når
dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke med tilstrækkelig
sikkerhed kan udelukkes, eller obduktion skønnes nødvendigt for at forhindre, at der
senere kan opstå mistanke herom, når dødsmåden i øvrigt ikke er fastslået med til-
strækkelig sikkerhed ved det retslægelige ligsyn, eller når dødsårsagen ikke er fast-
slået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige ligsyn og yderligere retsmedi-
cinske undersøgelser af politimæssige grunde skønnes påkrævet.
Bestemmelsen om retslægelig obduktion træffes af politiet, og det følger af sund-
hedslovens § 185, stk. 2, at afdødes nærmeste, førend obduktion foretages, og hvis
omstændighederne tillader det, skal underrettes om dødsfaldet og om, at der vil blive
foretaget obduktion. Den pågældende skal samtidig gøres bekendt med adgangen til
domstolsprøvelse med henblik på, at beslutningen kan indbringes for retten, hvis af-
dødes nærmeste modsætter sig en obduktion.
Der er ikke øvrige bestemmelser i sundhedsloven, hvorefter der påhviler politiet en
underretningspligt af afdødes pårørende. Politiet påtager sig derudover i forskellige
tilfælde opgaven med at finde pårørende i tilfælde af dødsfald. Det gælder bl.a. i til-
fælde af trafikulykker eller andre tilfælde, som har tilknytning til politiets virksomhed.
Denne opgave ses ikke at være nærmere reguleret i lovgivning mv.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at politiet har udarbejdet et actioncard om un-
derretning af pårørende ved dødsfald. Actioncardet blev udsendt den 11. november
2020 og er klassificeret til tjenestebrug. Actioncardet indeholder blandt andet ret-
ningslinjer for proceduren for udfindelse af pårørende til afdøde. Det kan i den for-
bindelse oplyses, at actioncardet anviser sagsskridt for proceduren, herunder søgning
i politiets systemer, kontakt til læge eller hjemmepleje og efterlysninger på diverse
medier.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 20. december 2019 af spørgs-
mål nr. 437 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at politiet som
led i vurderingen af, om der var behov for udfærdigelse af nationale retningslinjer, i
2019 iværksatte en høring af landets politikredse vedrørende spørgsmålet om politi-
ets underretning af pårørende i forbindelse med dødsfald. Som det fremgår af Justits-
ministeriets brev af 21. maj 2021 til Retsudvalget (Retsudvalget (Alm. del)
bilag
334), udsendte Rigspolitiet på den baggrund den 11. november 2020 actioncardet om
retningslinjer for underretning af pårørende ved dødsfald til politikredsene.
Det er på den baggrund min forventning, at politiet orienterer pårørende i forbin-
delse med dødsfald i overensstemmelse med fastsatte retningslinjer herfor.”
Jeg kan henholde mig til justitsministerens bidrag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Cecilie Salejärvi Pedersen
Side 2