Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6451
Doknr.
466124
Dato
20-09-2021
Folketingets Sundhedsudvalg har d. 24. august 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1572 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1572:
”Kan ministeren i forlængelse af bl.a. sagen om Leo Gunthel omtalt i TV2 Lorry
8/6-21:
”Preben blev mere syg af kommunens
behandling
–
alligevel er der tvivl
om erstatning” oplyse, om en given kommune har ret til at tilbyde en ringere
behandling end foreskrevet af det regionale sundhedsvæsen, således at f.eks.
en brokpatient i stedet for at få tildelt f.eks. 8-10 korsetter om året som
foreskrevet af speciallæger og bandagister kun får 4-5 korsetter?
www.tv2lorry.dk/greve/preben-blev-mere-syg-af-kommunens-behandling-
alligevel-er-der-tvivl-om-erstatning”
Svar:
Det er kommunen, der træffer afgørelse om hjælp og støtte efter serviceloven
ud fra en konkret og individuel vurdering og yder den hjælp, der modsvarer
borgerens hjælpebehov.
Inden kommunen træffer afgørelse i en sag, skal den sørge for, at sagen er
tilstrækkeligt oplyst. Det vil sige, at kommunen skal sikre sig, at den har alle
relevante oplysninger i sagen, herunder eventuelle udtalelser fra læger og
specialister m.v., og at sagen er vurderet efter alle relevante regler.
Når kommunen har alle relevante oplysninger i sagen, skal den afveje
hensynene og træffe afgørelse ud fra en konkret og individuel vurdering af
behov. På hvilken måde, en lægelig udtalelse skal indgå og vægtes i forhold til
andre hensyn, er et kommunalt skøn.
Dertil kan kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer træffe beslutning om
at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af
hjælp efter loven. Et vejledende serviceniveau skal dog altid fraviges, hvis
forholdene i den enkelte sag ud fra en konkret og individuel vurdering tilsiger
det.
Jeg hæfter mig i øvrigt ved, at Greves borgmester har givet en personlig
undskyldning til borgeren i den pågældende sag, hvor hun på kommunens
vegne beklager den mangelfulde og fejlagtige sagsbehandling. Jeg noterer mig
også, at borgeren nu for i år har fået bevilliget tolv korsetter med mulighed for
yderligere, hvis behovet opstår.
1