Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
Sundhedsministeriet
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPLMML
Koordineret med:
Sagsnr.: 2108921
Dok. nr.: 1742515
Dato: 17-08-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Sundhedsudvalget den 19. august 2021 kl. 15-16]
Samrådsspørgsmål CV
”Hvad er ministerens holdning til en eventuel ændring af 5-
årsfristen for klager over autoriserede sundhedspersoner,
således at fristen udelukkende løber fra det tidspunkt, hvor
patienten bliver bekendt med en potentielt fejlbehandling?
Den eksisterende lovgivning indebærer som bekendt, at
ansvaret kan være forældet, før patienten konstaterer fejlen.
Der henvises til ministerens svar på SUU alm. del -spørgsmål
894.”
[Indledning]
Samrådsspørgsmålet handler om tidspunktet for beregning af
den 5-årige forældelsesfrist, som gælder i klagesager over
autorisererede
sundhedspersoner
inden
for
patientklagesystemet.
Lad mig starte med at slå fast
fuldstændig enig - det er en
vigtig del af patienternes retsstilling. Det er dog også
nødvendigt at tage højde for sundhedspersoners retssikkerhed.
Det er de rammer, vi opererer inden for her. Det vil jeg komme
ind på senere.
I mit svar på spørgsmål nr. 894 tilkendegav jeg, at jeg er
indstillet på at undersøge behovet for, om fristen på 5 år skal
suppleres. Det vil jeg godt gentage her på det her samråd også.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1563: Spm. om talepapir til samråd 19/8-21 om ændring af 5-årsfristen for klager over autoriserede sundhedsperson m.m., til sundhedsministeren
Jeg vil gerne se på det, fordi forældelsesfrister jo kan virke
hårde. Derefter skal vi selvfølgelig sikre os, at vi har den rette
balance i de regler, der gælder.
Men jeg vil også gerne sige, at for mig er det for tidligt at
drage en konklusion. Jeg har ikke selv på nuværende tidspunkt
taget endelig stilling. Men når departementet er færdig med
sin undersøgelse, så vil vi lægge det op til partierne, og så kan
hvert parti tage stilling. Og så kan vi mødes om dette, og se
om der er behov for ændringer
og i givet fald, om vi kan
blive enige om disse. Og det ser jeg selvfølgelig frem til. Før
man kan tage stilling, så mener jeg, at der er en række forhold,
som skal undersøges sagligt og nærmere forinden. Det er
hensyn som taler for
helt tydeligt, helt enig. Men der er også
hensyn som taler imod. Og det må man objektivt set sige. Der
er jo en grund til at de har været som de var i årene op til nu i
hvert fald. Og vi skal vurdere, om vi skal supplere reglerne
med noget.
[Generelt om forældelsesfrister i klagesager over autoriserede
sundhedspersoner]
Inden jeg kommer ind på de nærmere overvejelser, vil jeg
først kort opridse reglerne om klageadgang over konkrete
sundhedspersoner og derefter forældelsesfristerne.
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1563: Spm. om talepapir til samråd 19/8-21 om ændring af 5-årsfristen for klager over autoriserede sundhedsperson m.m., til sundhedsministeren
Klager over konkrete sundhedspersoners sundhedsfaglige
virksomhed
skal
indgives
til
Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn. Klager over selve sundhedsvæsenet
behandlingsforløb
indgives derimod til Styrelsen for
Patientklager. Disciplinærnævnet træffer afgørelse om,
hvorvidt sundhedspersonen har handlet i overensstemmelse
med de gældende faglige normer. Nævnet kan enten udtale
kritik eller ikke-kritik af sundhedspersonen.
Der gælder to typer af forældelsesfrister
det vil sige frister
for, hvornår man senest kan indgive en klage: Én på 2 år og
én på 5 år.
Den 2-årige klagefrist løber fra det tidspunkt, hvor klageren
fik eller burde have fået kenskab til det forhold, der klages
over. Det er den frist, man kalder den relative
forældelsesfrist.
Den 5-årige forældelsesfrist, løber fra behandlingstidspunktet.
Det kalder man den absolutte forældelsesfrist. Det er denne
frist, som samrådsspørgsmålet handler om.
Fristen betyder, at en patient ikke kan klage over en
behandling, som er mere end 5 år gammel, selvom patienten
først får kendskab til det forhold, der klages over, efter udløbet
af 5-års fristen. Det er vel det, som den konkrete sag, også
illustrerer, som jeg forstår den ud fra medierne.
Der er som nævnt til at starte med flere forhold, der gør sig
gældende, der skal undersøges og afvejes. Og som både kan
tale for og imod, at man skal ændrer eller justerer på reglerne.
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1563: Spm. om talepapir til samråd 19/8-21 om ændring af 5-årsfristen for klager over autoriserede sundhedsperson m.m., til sundhedsministeren
[Hensynet til patienters retsstilling]
For det første er der hensynet til patienters retsstilling.
Her spiller muligheden for at klage en central rolle. Den skal
sikre, at man kan klage, hvis man mener, at man har fået en
mangelfuld eller ikke korrekt behandling.
Forældelsesfristerne, som vi har dem i dag, har en helt åbenlys
betydning for klagemulighederne. For som jeg forklarede
tidligere, så vil reglerne være til hinder for, at der kan klages
over forhold, som ligger mere end 5 år tilbage i tiden. Også
selvom patienten først bliver klar over fejl efter 5 år.
Der kan eksempelvis være tilfælde, hvor det er helt åbenlyst,
at en patient ikke har haft mulighed for at kunne opdage en
sygdom som følge af en fejl, og dermed kunne benytte
muligheden for at klage over denne inden udløbet af 5-
årsfristen. Det kan der være. Dermed kan der være risiko for,
at nogle patienter bliver afskåret fra at klage.
Dette forhold er jo helt entydigt, og kan derfor tale for, at
reglerne skal suppleres med noget, som giver mulighed for
det.
Side 4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1563: Spm. om talepapir til samråd 19/8-21 om ændring af 5-årsfristen for klager over autoriserede sundhedsperson m.m., til sundhedsministeren
[Hensynet til den autoriserede sundhedsperson]
For det andet er der hensynet til retssikkerheden for den
sundhedsperson, som en klage omhandler. Det har også
betydning for patientsikkerheden. For et vigtigt element i at
opretholde en høj grad af patientsikkerhed er også at sikre, at
vores dygtige og kompetente sundhedspersoner
det kan jo
være alle former for sundhedspersoner
der udgør hele
grundlaget for, at der kan leveres sundhedsfaglig behandling
af høj kvalitet, at de trygt kan gå på arbejde. Og træffe de
beslutninger hver eneste dag til gavn for vores patienter, som
de fokuserer på, og ikke alt muligt andet.
Hvis man indførte en længere forældelsesfrist
og dermed
også en længere ventetid for afklaring af sager
vil det kunne
opleves som en stor belastning for den enkelte
sundhedsperson. Og som udtryk for manglende tillid til
sundhedspersonen fra systemet.
Det vil risikere at kunne medføre tilbageholdenhed fra
personalets side i forhold til at træffe beslutninger, og at
personalet bruger unødvendige ressourcer, unødvendig tid, på
administration og registreringer.
Det er et væsentligt hensyn, vi skal overveje. Det var også
noget, hvis man går ned i sagens akter, som også min
forgænger fra Venstre (Ellen Trane Nørby) var meget
fokuseret på, og som mundede ud i den såkaldte tillidspakke,
som skulle styrke sundhedspersoners retssikkerhed og tilliden
til tilsynssystemet.
Side 5
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1563: Spm. om talepapir til samråd 19/8-21 om ændring af 5-årsfristen for klager over autoriserede sundhedsperson m.m., til sundhedsministeren
[Hensynet til et effektiv klagesystem]
Endelig er der hensynet til at sikre et effektivt og
velfungerende
patientklagesystem.
Det
bidrager
forældelsesfristen til. Det er til gavn for både patienten og den
indklagede sundhedsperson.
For alle har en interesse i, at sagerne ikke ligger og venter i
store pukler, men bliver afviklet så hurtigt som muligt, og at
der ikke går for lang tid fra behandlingstidspunktet til klagen.
Ikke mindst for at sikre, at klagerne kan behandles, mens det
fortsat er muligt at skaffe de relevante oplysninger til sagen.
Her skal man være opmærksom på, at der i
patientklagesystemet indhentes en personudtalelse fra den
indklagede sundhedsperson. Og det kan være vanskeligt for
en sundhedsperson at skulle forholde sig til og redegøre for en
sag, som ligger mange år tilbage i tiden.
Forældelsesfristen er altså med til at sikre grundlaget for og
kvaliteten af afgørelserne.
[Afslutning]
Men som jeg startede med at sige
nu har jeg redegjort for
nogle af de forskelligrettede hensyn, som vi skal balancere,
når vi træffer denne her beslutning
og jeg er indstillet til at
se på, om der er behov for at supplere reglerne. Og jeg vil slet
ikke udelukke, at der kan være helt særlige tilfælde. Det må
jeg sige. Men jeg vil heller ikke udelukke, at vi skal fastholde
de nuværende regler.
Side 6
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1563: Spm. om talepapir til samråd 19/8-21 om ændring af 5-årsfristen for klager over autoriserede sundhedsperson m.m., til sundhedsministeren
Det vil jeg se frem til at drøfte med partierne, og at vi får vores
embedsmænd til at levere et arbejde, som vi kan forholde os
til.
Helt enkelt og ligetil er det ikke. Og jeg har lyst til at supplere
med en ting til. Fordi jeg har op til samrådet forsøgt mig med
at læse mig lidt frem til, hvad det er for en konkret sag, som
det handler om. Og jeg synes, at i mediedækningen, der virker
det som om, at man udelukkende fokuserer på
patientklagesystemet, som jo har en 5-årsfrist. Men der står
ikke noget om, at i patienterstatningsordningen, der er jo en
10-årsfrist. Så der er altså en 10-årsfrist for at få erstatning.
Og det hænger sammen med, at den vurdering for erstatning
træffer man efter indhentelse af journaler, som bliver gemt i
flere år.
Hvorimod, når man er inde i klagesystemet, så skal man også
indhente en udtalelse fra den pågældende sundhedsperson. Og
når der er mennesker involveret, og ikke bare noget, der er
skrevet, så er der altså
som jeg også nævnte tidligere
jo
længere tid der går, jo vanskeligere kan det selvfølgelig være.
Det er bare med til at nuancere billedet, synes jeg, at man altså
godt kan få en erstatning, hvis der er grundlag herfor efter 5
år. Der er faktisk en 10-årsfrist for det. Det skal vi også have
med i vores vurdering.
Der er altså forskellige hensyn, vi skal være opmærksomme
på. Og vi må afveje over for hinanden, og se om
og i givet
fald hvordan
forældelsesfristen i patientklagesystemet kan
suppleres.
Side 7
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1563: Spm. om talepapir til samråd 19/8-21 om ændring af 5-årsfristen for klager over autoriserede sundhedsperson m.m., til sundhedsministeren
For der er retssikkerhed for vores patienter og retssikkerhed
for vores sundhedsmedarbejdere. Og vi skal have
forældelsesfrister. Men hvordan de skal være helt præcist, og
om der skal ændres på det, ser jeg frem til at drøfte med
Folketingets partier.
Side 8