Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-09-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2113228
Dok. nr.: 1880541
Folketingets Sundhedsudvalg har den 20. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1562 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Jeg besvarer samtidig
spørgsmålet på vegne af børne- og undervisningsministeren. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1562:
”Hvordan
vil ministrene sikre, at elever med diagnoser som f.eks. autisme kan få en
ungdomsuddannelse, hvis de ikke kan leve op til rygeforbuddet på ungdomsuddan-
nelsesinstitutionerne, og vil ministrene oplyse, hvad den unge kan bruge som substi-
tut til cigaretter, når man har forbudt alt nikotinholdigt?”
Svar:
Rygning er den største enkeltstående årsag til sygdom og død i Danmark. Samtidig er
børn og unge særligt sårbare over for skadevirkningerne af tobak og andre nikotin-
produkter. Derfor blev regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier i decem-
ber 2019 enige om en national handleplan med en bred vifte af initiativer rettet mod
at stoppe og forebygge børn og unges rygning og nikotinafhængighed. Ét af disse ini-
tiativer er røgfri skoletid, hvormed det fra den 31. juli 2021 ikke har været tilladt for
elever på ungdomsuddannelser at ryge eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater,
urtebaserede rygeprodukter eller elektroniske cigaretter (med eller uden nikotin) i
skoletiden. De to store hovedgrupper af ungdomsuddannelser, der er omfattet, er er-
hvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Herudover er tilsvarende uddannel-
ser med optag af børn og unge under 18 år omfattet. Det er vores forståelse, at der
med spørgsmålet henvises til røgfri skoletid.
Formålet med røgfri skoletid er, at skoleelever ikke skal konfronteres med rygning el-
ler anden brug af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller
elektroniske cigaretter i løbet af skoledagen
–
hverken på skolens område eller fra
deres skolekammerater uden for skolens område. Dette gør sig også gældende for
elever med en diagnose.
§RØG
–
en undersøgelse af tobak, adfærd og regler
fra 2020
viser, at det generelt er over halvdelen af de 15-24 årige, der ryger dagligt eller lejlig-
hedsvist, som har haft overvejelser om rygestop inden for den seneste måned.
Selvom røgfri skoletid selvfølgelig ikke er let for alle, opfordrer regeringen til, at ele-
ver, der ryger eller anvender andre nikotinprodukter, ser initiativet om røgfri skoletid
som en anledning til ikke kun at stoppe forbruget i skoletiden, men også uden for
skoletiden
–
uanset om man har en diagnose som fx autisme eller ej.
Det er lederen af uddannelsesinstitutionen, der er ansvarlig for at tilrettelægge ud-
dannelsen inden for gældende regler. I forhold til at overholde kravet om røgfri skole-
tid på de enkelte ungdomsuddannelsesinstitutioner er det lederen af den enkelte ud-
dannelsesinstitution, der udbyder en ungdomsuddannelse, som skal oplyse om for-
buddet mod at ryge i skoletiden, herunder om konsekvenser af overtrædelse heraf.
Det vil sige, at det er op til den enkelte ledelse at beskrive, hvilke konsekvenser det