Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-09-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2112608
Dok. nr.: 1893855
Folketingets Sundhedsudvalg har den 11. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1552 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1552:
”Vil
ministeren som opfølgning på samråd 10/8-21 oplyse antallet af privatpraktise-
rende psykiatere og psykologer uden ydernumre i Danmark?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at ministeriet ikke ligger inde med de efterspurgte op-
lysninger om antal privatpraktiserende psykiatere og psykologer uden ydrenumre i
Danmark.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er således indhentet bidrag fra Foreningen af
Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Dansk Psykolog Forening.
I forhold til antallet af privatpraktiserende psykiatere uden ydrenumre i Danmark har
FAPS oplyst, at FAPS ikke har et nøjagtigt billede af, hvor mange privatpraktiserende
psykiatere uden ydernummer, der er i Danmark, og det er heller ikke foreningens for-
modning, at Dansk Psykiatrisk Selskab er i besiddelse af oplysningerne. Foreningen
har dog oplyst, at man på baggrund af et træk fra FAPS´ medlemssystem kan give et
formodentlig så godt som dækkende billede af antallet af psykiatere uden ydernum-
mer.
På den baggrund har FAPS oplyst, at FAPS er bekendt med 35 læger med speciallæge-
anerkendelse i psykiatri, der praktiserer uden ydernummer, og 21 læger med special-
lægeanerkendelse i børne- og ungdomspsykiatri, der praktiserer uden ydernummer.
FAPS har dog bemærket, at antallet af hoveder imidlertid ikke siger noget om, hvor-
vidt de pågældende læger arbejder som privatpraktiserende speciallæge på fuld
tid, eller måske har en anden beskæftigelse ved siden af.
I forhold til antallet af privatpraktiserende psykologer uden ydrenumre i Danmark har
Dansk Psykolog Forening oplyst følgende:
”Privatpraktiserende
psykologer er psykologer, der har deres egen private klinik.
Dansk Psykolog Forening er ikke bekendt med en officiel opgørelse af antallet privat-
praktiserende psykologer i Danmark.
Dansk Psykolog Forening har med udgangspunkt i registerudtræk via Danmark Stati-
stik og tal fra Danske Regioner opgjort antallet af psykologer uden ydernummer, der
har selvstændig virksomhed.