Sundhedsministeriet
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Koordineret med:
Sagsnr.: 2110643
Dok. nr.: 1848385
Dato: 02-08-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Den 10. august 2021, Sundhedsudvalget]
Samråd CZ om tilbageviste henvisninger i psykiatrien
Samrådsspørgsmål CZ
Ministeren bedes redegøre for, hvad der ligger bag de
mange afviste psykiatri-henvisninger fra almen praksis til
sygehus, hvor 90 pct. af PLO-lægerne jævnligt oplever
problemer med afviste henvisninger, samt hvilke initiativer
og overvejelser det giver anledning til hos regeringen, særlig
set i lyset af, at regeringen igen har udskudt forhandlingerne
om en ny 10-års plan for psykiatrien til tidligst ultimo
2021?”
***
Tak for spørgsmålet og tak for at sætte fokus på en
problemstilling, som vi ved, har stor betydning for vores
oplevelse af tryghed, sammenhæng og kvalitet i
sundhedsvæsenet.
Jeg bliver i spørgsmålet bedt om at redegøre for, hvad der
ligger bag de afviste henvisninger i psykiatrien fra almen
praksis til sygehus. Med sygehus forstår jeg her den
regionale behandlingspsykiatri, og med afviste henvisninger
må menes de henvisninger, som af forskellige årsager
tilbagevises til den henvisende læge.
Jeg vil komme tilbage med bud på årsagerne til
tilbagehenvisningerne, og hvad vi kan gøre ved det.