SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1551: Spm., om ministeren vil sende udvalget ministerens talepapir til samrådet 10/8-21 om afvisning af psykiatriske henvisninger fra almen praksis til sygehus, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: SUMMSB

Koordineret med:

Sagsnr.: 2110643

Dok. nr.: 1848385

Dato: 02-08-2021

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Den 10. august 2021, Sundhedsudvalget]

Samråd CZ om tilbageviste henvisninger i psykiatrien

Samrådsspørgsmål CZ

Ministeren bedes redegøre for, hvad der ligger bag de

mange afviste psykiatri-henvisninger fra almen praksis til

sygehus, hvor 90 pct. af PLO-lægerne jævnligt oplever

problemer med afviste henvisninger, samt hvilke initiativer

og overvejelser det giver anledning til hos regeringen, særlig

set i lyset af, at regeringen igen har udskudt forhandlingerne

om en ny 10-års plan for psykiatrien til tidligst ultimo

2021?”

***

Tak for spørgsmålet og tak for at sætte fokus på en

problemstilling, som vi ved, har stor betydning for vores

oplevelse af tryghed, sammenhæng og kvalitet i

sundhedsvæsenet.

Jeg bliver i spørgsmålet bedt om at redegøre for, hvad der

ligger bag de afviste henvisninger i psykiatrien fra almen

praksis til sygehus. Med sygehus forstår jeg her den

regionale behandlingspsykiatri, og med afviste henvisninger

må menes de henvisninger, som af forskellige årsager

tilbagevises til den henvisende læge.

Jeg vil komme tilbage med bud på årsagerne til

tilbagehenvisningerne, og hvad vi kan gøre ved det.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1551: Spm., om ministeren vil sende udvalget ministerens talepapir til samrådet 10/8-21 om afvisning af psykiatriske henvisninger fra almen praksis til sygehus, til sundhedsministeren

Men allerførst vil jeg sige, at der bag hver eneste tilbageviste

henvisning er en patient og en gruppe pårørende, som

oplever, at vores sundhedsvæsen ikke træder til og i rette tid

tilbyder den hjælp, der er behov for.

Det giver skuffelse, frustrationer og frygt at skulle vente på

den rigtige behandling– både for den enkelte patient, men

også for familie og pårørende, som står på sidelinjen og føler

sig magtesløse. Og vi må jo også sige, at hvis man kigger

systemtænkende på det, så spilder det en masse tid og

ressourcer i vores sundhedsvæsen.

Ud for det menneskelige og det økonomiske aspekt, så er det

noget, som skal gøres bedre.

***

Man kan let komme til at tolke det som om, at regionerne

forsøger at holde nogen ude, eller at de vælger og vrager

mellem patienterne. Men det handler jo faktisk om, at

regionerne skal have mennesker med et sådant behov ind. Og

at god og tilstrækkelig behandling tættere på borgeren ikke

overses. Det handler med andre ord om at sikre, at patienten

bliver sendt rigtigt videre fra egen læge, når behandlingen

ikke kan afsluttes der. Og det kan den formentlig ikke, når

der er henvist videre.

En god henvisning sikrer nemlig, at den enkelte borger får

netop den behandling, der er den helt rigtige for ham eller

hende. Det er ikke alene i patienternes interesse, men også i

sundhedsvæsenets.

Side 2

Og hvad der er den helt rigtige behandling kan måske være

mere vanskeligt at vurdere, når vi taler om personer med

psykiske lidelser. Her kan det ikke – på samme måde som

ved for eksempel et brækket ben – hurtigt konstateres, hvad

der er galt, og hvor gipsen skal sættes på.

Ved psykiske lidelser kræver den gode henvisning måske

bredere indsigt i borgerens hidtidige sygdomsforløb med en

mere subjektiv vurdering af ofte komplekse

problemstillinger, der kan gå på tværs af sundheds- og

socialområdet.

***

Der kan være mange årsager til, at en henvisning

tilbagevises.

Oplysninger fra Danske Regioner tyder på, at de fleste

tilbagehenvisninger skyldes, at patienten ikke er målgruppe

for den type af behandling, der er henvist til.

Det kan for eksempel være tilfældet, hvis den psykiske

lidelse ikke kræver behandling i den regionale psykiatri, men

måske nærmere behandling i primærsektoren. Det vil være

tilfældet for de fleste lettere psykiske lidelser. Dette gælder

både for voksne og for børn og unge.

Side 3

Tilbagehenvisningerne kan også skyldes, at henvisningen

mangler grundlæggende oplysninger om patienten og det

tidligere behandlingsforløb. Sådanne tilfælde bør hurtigt

kunne udredes og afhjælpes, så patienten kan tilbydes den

rette behandling.

En mindre del af tilbagehenvisningerne skyldes andre mere

lavpraktiske årsager som for eksempel tekniske udfordringer

i forbindelse med elektroniske henvisninger.

Sundhedsstyrelsen har sammen med regionerne igangsat et

arbejde, der via data fra regionerne bedre på tværs af landet

skal vise, hvad der er årsagerne til tilbagehenvisningerne.

En sådan afdækning vil også gøre os klogere på, hvordan vi

sikrer, at henvisningerne rammer plet første gang.

***

Vi havde også spørgsmålet om henvisninger oppe i

slutningen af 2019 i forbindelse med sagen om mangelfulde

brystkræftundersøgelser i Region Sjælland, den såkaldte

Ringstedssag. Og når jeg nævner den her, så er det fordi, at

hvis der er noget i gang, hvor man løser et problem, så lad os

da lære af det og se, om det kan løse det andre steder i

sundhedsvæsenet.

Som følge heraf afholdt Sundhedsstyrelsen en møderække,

hvor regionerne og PLO også deltog.

Side 4

Møderne affødte nogle konkrete initiativer, som skal bidrage

til at forbedre kvaliteten af rammerne og procedurerne for

henvisninger og visitation i sundhedsvæsenet generelt – ikke

kun på kræftområdet men også særligt på psykiatriområdet.

Blandt andet har Sundhedsstyrelsen udarbejdet to generelle

notater. Ét om regler, rammer og principper for henvisninger

og ét om de tekniske forhold ved elektroniske visitationer.

Det sidste skal gerne være med til at mindske tilbageviste

henvisninger alene på grund af tekniske udfordringer. Det

må vi simpelthen kunne mindske og helst eliminere.

Arbejdet med at implementere de konkrete initiativer har i en

periode været sat på pause på grund af arbejdet med at

håndtere COVID-19, men Sundhedsstyrelsen følger nu

løbende op på udfordringerne på kræftområdet i Task Force

for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet samt i Task

Force på psykiatriområdet.

Og som nævnt tidligere har Sundhedsstyrelsen også sammen

med regionerne igangsat et arbejde med at kvalitetsudvikle

data på området. En kortlægning af omfang, årsager og

udfordringer skal give afsæt for at skabe forbedringer på

området.

Frem mod næste møde i Task Force for psykiatriområdet

medio december 2021 skal en forbedret monitorering

skitseres, og det skal belyses, hvordan regionerne

fremadrettet skal arbejde systematisk med at indsamle data

samt følge omfanget og årsager til tilbagehenvisninger.

Side 5

Data skal give bedre indblik i, hvilke tiltag der yderligere

skal iværksættes.

***

Også regionerne har stor fokus på området og arbejder i

forskellige fora aktivt med praktiserende læger og

kommuner på at nedbringe antallet af tilbagehenvisninger i

psykiatrien.

Danske Regioner har oplyst, at alle regioner har udarbejdet

audits af henvisningerne i forskelligt omfang som

udgangspunkt for læring og dialog om styrket samarbejde.

Flere regioner arbejder også med ”den gode henvisning” for

at forbedre henvisningspraksis i psykiatrien, så praktiserende

læger og psykiatere vejledes i, hvilke oplysninger

henvisningen skal indeholde.

***

Der er altså både fra statslig og regional side stor fokus på

udfordringerne. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der

er behov for en løbende national dialog på området og har

derfor fokus på tilbagehenvisninger på andre områder, hvor

samme udfordringer gør sig gældende.

***

Side 6

Det er alt afgørende, at patienterne, når en henvisning

tilbagevises – og vi kommer jo ikke i en situation, hvor vi

kan eliminere dem fuldstændig, det tror vi ikke på og det

skal heller ikke ske – ikke bliver kastebold i de forskellige

systemer med risiko for, at den nødvendige behandling ikke

gives i rette tid – eller allerværst slet ikke tilbydes.

Bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb for den

enkelte patient vil derfor også have særlig fokus i

regeringens kommende 10-års plan for psykiatrien.

10-årsplanen vil også adressere behovet for

flere tilbud i primærsektoren til mennesker med lettere

psykiske lidelser og lettere adgang dertil.

10-års planen for psykiatrien vil i det hele taget sætte den

langsigtede retning for psykiatrien på tværs af sundheds- og

socialområdet. Planen skal adressere de grundlæggende

udfordringer på området og fastsætte de overordnede

forventninger til, hvor psykiatrien bør være om 10 år.

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen er i færd med at

udarbejde et fagligt oplæg, der beskriver status og

udfordringer på psykiatriområdet og giver bud på, hvordan

udfordringerne kan løses. Udfordringerne er mange og

kræver et grundigt forarbejde.

Jeg påregner som bekendt, at det faglige oplæg vil blive

afleveret ultimo 2021.

Side 7

Regeringens udspil til en 10-års plan for psykiatrien vil

bygge på det faglige oplæg, og jeg ser frem til at kunne sætte

den nødvendige og tiltrængte fokus på psykiatriområdet

igen. Og drøfte regeringsudspillet sammen med udvalget her.

Det synes jeg, at dagens samråd er en god opvarmning til.

Så tak for spørgsmålet og tak for ordet.

Side 8