Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2442418_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-09-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2112469
Dok. nr.: 1870018
Folketingets Sundhedsudvalg har den 10. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1550 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Heidi Bank (V).
Spørgsmål nr. 1550:
”Vil
ministeren kommentere den internt omdelte henvendelse af 23/6-21 om tran-
personers ligestilling i sundhed, jf. SUU alm. del - bilag 530?”
Svar:
Alle danskere skal føle sig trygge ved den behandling, de modtager på sygehuset, og
det er regeringens klare prioritet, at denne behandling også er af høj kvalitet. Der skal
ikke herske nogen tvivl om, at dette også gælder behandlinger for transpersoner, her-
under falloplastiske operationer.
Der er med Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidenti-
tetsforhold blevet sat fokus på at forbedre forholdene for transpersoner i mødet med
sundhedsvæsnet de senere år.
./.
Til den artikel, som der henvises til i henvendelsen, jf. SUU alm. del - bilag 530, kan
jeg henvise til mit svar på SUU alm. del spm. 1048 vedr. falloplastik med urinrørsfor-
længelse og komplikationer ved falloplastiske operationer.
Jeg kan desuden henvise til mit svar på SUU alm. del spm. 1083 vedr. Sundhedsstyrel-
sens årlige opfølgning på specialeplanen samt styrelsens løbende dialog med Region
Hovedstaden og Rigshospitalet i forhold til varetagelsen af falloskirurgi.
Sundhedsstyrelsen har desuden oplyst mit ministerium om, at styrelsen den 22. juni
2021 har afholdt et nyt statusmøde om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsfor-
hold med bl.a. Region Hovedstaden og Rigshospitalet, herunder ift. varetagelsen af
falloskirurgi. Sundhedsstyrelsen oplyser, at styrelsen på dette møde pointerede, at
Region Hovedstaden har en forsyningsforpligtelse, særligt fordi at de som de eneste i
landet kan udføre nedre kirurgi. Sundhedsstyrelsen oplyser, at de understregede, at
ventetiden og den manglende kapacitet ikke er acceptabel, hvorfor styrelsen henstil-
lede til, at regionen jf. krav og rammer i specialeplanen, tager hånd om udfordrin-
gerne. Hertil oplyser styrelsen, at Region Hovedstaden tilkendegav, at være enig i, at
de har en forpligtelse og derfor vil øge kapaciteten, og at regionen vil prioritere nedre
kirurgi først.
./.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1550: MFU spm., om kommentar til den internt omdelte henvendelse af 23/6-21 om transpersoners ligestilling i sundhed, til sundhedsministeren
Mit ministerium vil fortsætte dialogen med Sundhedsstyrelsen og følger udviklingen
inden for området.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Siw Anna Wernberg
Side 2