Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2455828_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 05-10-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 2112431
Dok. nr.: 1910340
Folketingets Sundhedsudvalg har den 10. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1548 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1548:
”Kan
ministeren oplyse, hvornår det igangsatte arbejde i Sundhedsstyrelsen for så
vidt angår mulig psykiatrisk efteruddannelse af ergo- og fysioterapeuter afsluttes?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende bidrag fra Sundhedsstyrelsen:
”Su dhedsstyrelse udse dte e præhøri g til arbejdsgruppe de . aj
ed
anmodning om at modtage bidrag til første udkast til en rapport. Arbejdsgruppen af-
holdt første møde 25. maj 2021. Andet møde i arbejdsgruppen er planlagt til den 28.
oktober 2021. Det forventes, at Sundhedsstyrelsen kan oversende rapporten til
Sundhedsministeriet i begyndelsen af 2022 efter en intern høring i arbejdsgruppen.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.
Jeg kan supplerende oplyse, at baggrunden for Sundhedsstyrelsens arbejde med be-
skrivelse af nuværende arbejdsområder og fremtidige behov i psykiatrien for fysiote-
rapeuter og ergoterapeuter er aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-
2022, hvori satspuljepartierne var enige om, at der var behov for at understøtte re-
kruttering af dygtige medarbejdere til psykiatrien.
Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstyrelsen, som skulle
komme med anbefalinger til en bedre rekruttering og fastholdelse af sundhedsperso-
nale i psykiatrien. Disse anbefalinger blev offentliggjort i januar 2020. Derudover blev
der afsat 3 mio. kr. i 2019-2020 i regi af Sundhedsstyrelsen til, at satspuljepartierne
kunne følge op på arbejdsgruppens anbefalinger. Der blev i den forbindelse priorite-
ret midler til to initiativer.
Med det ene initiativ skulle de faglige selskaber, i samarbejde med Sundhedsstyrel-
sen, udarbejde beskrivelser af mulige karriereveje i psykiatrien for sygeplejersker,
psykologer, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter.
Beskrivelserne skulle indeholde muligheder for faglig udvikling, forskning, kvalitetsar-
bejde og ledelse. I april 2021 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en nyhed om, at de
mange muligheder er beskrevet i en række forskellige materialer, så som rapporter,
pjecer, introduktionsvideoer og podcasts. De er både tiltænkt fagpersoner og stude-
rende.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1548: Spm. om, hvornår det igangsatte arbejde i Sundhedsstyrelsen for så vidt angår mulig psykiatrisk efteruddannelse af ergo- og fysioterapeuter afsluttes, til sundhedsministeren
Med det andet initiativ skulle Sundhedsstyrelsen udarbejde beskrivelser af nuvæ-
rende arbejdsområder og fremtidige behov i psykiatrien for fysioterapeuter og ergo-
terapeuter og beskrivelser af, hvilke emne- og fagområder man bør overveje efterud-
dannelse inden for fremadrettet.
Faggruppen social- og sundhedsassistenter var oprindeligt også en del af det andet
initiativ, men blev taget ud, da der allerede pågik et arbejde vedr. denne faggruppe i
en særskilt arbejdsgruppe, som skulle rådgive Sundhedsstyrelsen om muligheden for
to nye specialiseringsveje for SOSU-personalet inden for psykiatri og demens. Sats-
puljeordførerne på sundheds- og psykiatriområdet blev orienteret om denne af-
grænsning i juni 2020.
Jeg vil sørge for, at Sundhedsudvalget, foruden satspuljeordførerne på sundheds- og
psykiatriområdet, bliver orienteret om resultatet af arbejdet, når det foreligger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Line Bork
Side 2