Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2455819_0001.png
Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1533
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-09-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPEHO
Sagsnr.: 2111856
Dok. nr.: 1869060
Folketingets Sundhedsudvalg har den 16. juli 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1533
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1533:
”Vil
ministeren redegøre for ventetiden på udredning for demens fordelt de forskel-
lige regioner?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Danske Regioner, som
oplyser følgende:
”Danske
Regioner har indhentet bidrag fra regionerne.
Kapaciteten til demensudredning er den seneste tid flere steder blevet udfordret på
grund af først covid 19-situationen og herefter sygeplejerskestrejken. Dette afspejler
sig i ventetiderne. Det bemærkes, at det visiterende personale ved planlægning af ti-
der er opmærksom på forhold, som kan kræve hurtig udredning. Det kan for eksem-
pel være oplysninger om hastig og alvorlig forværring i patientens symptomer.
Region Hovedstaden
Region Hovedstadens hukommelsesklinikker har varierende aktuelle ventetider, så
det er ikke muligt at pege på én samlet ventetid i regionen. Ventetiderne varierer ak-
tuelt fra knap 4 uger til 36 uger. Det skal bemærkes, at covid 19-situationen samt sy-
geplejerskernes strejke har påvirket kapaciteten i ganske væsentlig grad
og dermed
også ventetiderne. For eksempel kan det nævnes, at en af regionens hukommelseskli-
nikker har oplyst, at ventetiden normalt er på 4 uger, men at ventetiden lige før slut-
ningen af sygeplejerskernes strejke var steget til ca. 4 måneder.
Region Sjælland
Der er aktuelt mellem 18 og 36 ugers ventetid på de afdelinger, der varetager de-
mensudredning i Region Sjælland.
Region Midtjylland
I Region Midtjylland er der tre tværfaglige udredning og behandlingsenheder for de-
mens. På de tre enheder er der aktuelt følgende ventetid:
Aarhus Universitetshospital: 38 uger
Hospitalsenhed Midt: 38 uger
Hospitalsenheden Vest: 40 uger
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1539: Spm. om udfordringer vedrørende demensudredning, til sundhedsministeren
Region Nordjylland
Al regional udredning for demens i Region Nordjylland er centraliseret til Demensen-
heden, Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Der er aktuelt en ventetid
til forundersøgelse, afhængig af problematikken, på 6-8 uger.
Region Syddanmark
I Region Syddanmark varierer ventetiden fra 6 uger op til 64 uger opgjort ultimo au-
gust 2021, fordelt på nedenstående klinikker:
Demensklinik Fyn, Svendborg: 17 uger
Demensklinik Lillebælt, Fredericia: 64 uger
Demensklinik Sønderjylland, Aabenraa: 6 uger
Demensklinik Sydvestjylland, Esbjerg: 7 uger
Hjerne og Nervesygdomme, Friklinikken, Grindsted: 14 uger
Det skal bemærkes, at ventetiden til udredning på Demensklinik Fyn er steget kraftigt
under sygeplejerskekonflikten. Det forventes, at ventetiden på Demensklinik Fyn vil
falde betydeligt efter afholdelse af ferie for de sygeplejersker, som har været involve-
ret i sygeplejerskekonflikten.”
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners oplysninger.
./.
Jf. også min besvarelse af SUU alm. del spm. 1534 har jeg noteret, at flere regioner
aktuelt har afsat yderligere midler og iværksat tiltag til at nedbringe ventetiderne på
demensområdet. Jeg kan desuden oplyse, at patienter, som er henvist af deres prak-
tiserende læge til demensudredning på sygehuset, har ret til at benytte sig af det ud-
videde frie sygehusvalg, hvis regionen af kapacitetsmæssige årsager ikke kan udrede
patienten indenfor 30 dage. Det betyder., at patienterne har ret til at blive udredt på
et privathospital, som Danske Regioner har indgået aftale med.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Emilie Holkmann Olsen
Side 2