Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2444195_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1710
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-10-2020
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPMKDP
Sagsnr.: 2012205
Dok. nr.: 1435047
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1710 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 1710:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvad det vil koste at indføre udvidet frit valg på
fertilitetsbehandling, som vil blive aktiveret efter hhv. 30 dages ventetid, 60 dages
ventetid, 90 dages ventetid og 120 dages ventetid?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag fra Dan-
ske Regioner, som har oplyst følgende:
”Spørgsmålet
kan af flere årsager ikke besvares. Primært fordi andelen af patienter,
som vil søge behandling i henholdsvis det private og offentlige er gensidigt af-
hængige. Denne afhængighed styrkes af, at hvis midlerne følger med patienterne, vil
personalet gøre det samme, og ventetiden i det offentlige vil derfor også blive læn-
gere. Hertil kommer, at kun det offentlige uddanner nyt personale. Midlerne hertil vil
derfor også blive færre. Det samme vil midlerne til forskning, som er afgørende for
udviklingen af området.
Herudover er det ikke klart, hvilken økonomi der vil gøre sig gældende, idet denne
først skal forhandles, hvis der indføres udvidet frit valg. Det er heller ikke klart, hvor-
når en behandlingsret skal aktiveres. Hvis der regnes fra henvisning til 1. samtale, er
det vigtigt at holde sig for øje, at de regionale klinikker udnytter denne periode til at
indhente nødvendige journaloplysninger og analyser med henblik på at planlægge be-
handlingen. Der kan desuden være behov for livsstilsændringer eller yderligere ud-
redning med henblik på at øge chancen for graviditet. Regnes der med perioden frem
til første behandlingsforsøg, er det vigtigt at være opmærksom på, at klinikkerne kun
kan starte behandling på bestemte dage i kvindens cyklus og dermed kun én gang om
måneden.
./.
Der henvises desuden til Danske Regioners bidrag til besvarelse af spørgsmål 1709.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Damgård Hersbøll