Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 17-08-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 2111301
Dok. nr.: 1851829
Folketingets Sundhedsudvalg har den 2. juli 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1517
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1517:
”Hvornår
forventer ministeren, at der sker et fald i tvangstallene for psykiatrien, jf.
i istere s presse eddelelse ”Første opfølg i g på ud ø t i g af per a e te
idler til psykiatrie ” af
2. juli 2021?
”
Svar:
I 2014 stod et bredt politisk flertal bag ambitiøse politiske målsætninger om generelt
at reducere anvendelsen af tvang i psykiatrien frem mod udgangen af 2020 samt kon-
kret at halvere andelen af personer, der tvangsfikseres, målt i forhold til bæltfikserin-
ger. Der er siden 2014 arbejdet vedholdende med at forebygge brugen af tvang i psy-
kiatrien på baggrund af den politiske aftale.
Det er desværre ikke lykkedes at indfri de politiske målsætninger om at reducere
tvangsanvendelse i psykiatrien. Ganske vist er anvendelsen af bæltefikseringer blevet
nedbragt, men den samlede tvangsanvendelse er steget i perioden.
Som jeg tidligere har givet udtryk for, finder jeg det utilfredsstillende. Så det er åben-
lyst, at der fortsat er et centralt og stort behov for at arbejde med at forebygge tvang
i psykiatrien.
Psykiatriområdet har længe været underfinansieret og underprioriteret, men med af-
tale om Finansloven for 2020 sendte regeringen et klokkeklart signal om, at psyki-
atrien skal styrkes. Med aftalen har regeringen som bekendt sikret et tiltrængt og va-
rigt løft af psykiatrien på 600 mio. kr. årligt.
De permanente midler skal styrke indsatsen på psykiatriområdet, bl.a. gennem bedre
normeringer og herigennem bidrage til at øge behandlingskvaliteten i psykiatrien.
Mere personale kan bidrage til flere og bedre terapeutiske tiltag og aktiviteter, hvil-
ket bl.a. kan medvirke til at forebygge brugen af tvang.
Midlerne bidrager til at løse nogle af de akutte udfordringer på området. Det er imid-
lertid ikke alle udfordringer, der kan løftes i ét træk. Arbejdet med at forebygge an-
vendelsen af tvang er komplekst. Der er ikke en enkeltstående indsats eller et enkelt-
stående indgreb, som er udslagsgivende for brugen af tvang. Forebyggelse af tvang
forudsætter et kontinuerligt arbejde med en række gensidigt supplerende indsatser
på flere planer og på tværs af sektorer. Det er min forhåbning, at de tilførte midler,
som skal ses i sammenhæng med de øvrige indsatser, der vil indgå i den kommende
10-års plan for psykiatrien, fører til en positiv udvikling i tvangstallene.